Proteinkage med chokolade og banan!

Tager du skade af at veje din mad?

Al overdrivelse er usund. Ligesom al besættelse er usund. Det tror jeg godt de fleste kan blive enige om. At gå tilbage til det gode gamle udtryk “alt med måde” og befinde sig lunt på den såkaldte gyldne mellemvej, er efterhånden blevet moderne.

Derfor er det også blevet noget så udskældt at følge en kostplan slavisk og nærmest forbudt at veje sin mad. Det stilles i nogle kredse straks synonymt med spiseforstyrrelser og usunde forhold til krop og kost generelt.

Hvorfor vejer jeg så min mad? Fordi jeg har et kortsigtet mål. Jeg ville aldrig leve af ris og kylling for evigt, ligesom jeg ikke har nogen intentioner om at undgå sukker for evigt eller spise skyr hver eneste aften resten af mit liv. Det er livet for kort til!

Jeg tror ikke nødvendigvis at et forløb med stramme kostplaner, køkkenvægte og tupperware har negative mentale konsekvenser. Her gælder det naturligvis, at alle mennesker er forskellige og det handler om at være realistisk og kende sig selv. Kan du styre et par uger eller måneder af dit liv med en strammere struktur end normalt? Har du haft spiseforstyrrede tanker før?

Sørg for at du omgiver dig med dygtige fagpersoner før du kaster dig ud i et projekt der kræver at din mad vejes – eller en anden livsstilsændring. Det er ikke sundt at være alene med helt nye vaner som potentielt kan påvirke dig mentalt. Jeg har ikke selv nogen lang erfaring med hverken kostplaner eller diæter, men jeg tror på, at succes med enhver ændring der kræver strikse rammer, handler om at være ærlig og åben. Det handler også om at turde tale om usikkerheder og tanker undervejs, særligt med personer der har mere faglig erfaring end dig selv. Ellers kan du knække halsen på projektet.

Hvad mener du?

bloglovin_annawarrington
   

4 kommentarer

  • Olivia

    Det hele startede med en slankekur, hvor jeg begyndte at veje min mad af, og benyttede mig af madlog.dk for at holde styr på mit kcalindtag. Det endte så ud i to spiseforstyrrelser. Først ortoreksi dernæst anoreksi. Jeg er desværre ikke kommet mig over min anoreksi og er stadigvæk i behandling. Jeg vejer dog ikke min mad af mere, så jeg er godt på vej. 🙂

    Men jeg er enig med dig, at hvis man begynder på sådan et projekt, så skal man have en fagmand bag sig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hvor gør det mig ondt at læse om dine spiseforstyrrelser Oliva, jeg håber inderligt du får al den hjælp du har brug for og kommer rigtig godt videre med dit liv. For dit vedkommende er en køkkenvægt nok ikke nogen god idé og det er bestemt også en af årsagerne til at jeg altid vil anbfale en fagperson bag sig hvis man kaster sig ud i et projekt der involverer at veje sin mad – alt andet ville være risikabelt for fysisk og mentalt helbred. Rigtig god bedring og alle de bedste tanker herfra!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes kritikken mod madvægte er lige lovlig høj på det sidste. Jeg er helt enig i, at “alt med måde” er vejen frem, men hvis man sigter mod en konkurrence eller konkrete mål, så er den altså en suveræn ven (selvfølgelig sammen med ens tupperwares :D). Samtidig tror jeg der er mange, der i en kort periode kunne drage fordel af at veje mad – simpelthen af den årsag, at mange (efter egen mening) ikke har nogen jordisk idé om hvad forskellige madvarer vejer. Jeg oplever ofte kunder, der skriver i madlog for at få et overblik over indtag af kalorier. Udsvinget på en madlog der er præget af “gætteri” og på en, hvor madvarerne rent faktisk er vejet, er ret stort. Jeg har op til 1000 kcal, hvilket indikerer misforståelsen af madens reelle vægt. Så: Brugbart redskab til bedre forståelse af ens madindtag. På længere sigt synes jeg det er et rigtig brugbart redskab at bruge håndens størrelse som “målebæger”. Det gør det ret let for folk at styre, når de ved de eksempelvis skal have: “1 hånd kylling/kød/fisk, 1 håndflade kulhydrat & 2 hænder grøntsager”. Umiddelbart virker det måske lidt mærkeligt, men jeg synes faktisk det er en brugbar metode. Og så har man altid sit målebæger “ved hånden” 😀

    Godt indlæg – Altid spændende og gennemarbejdede at læse. Tak for det! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak for din kommentar Linnea 😀 Jeg er helt enig i, at vejning af mad ikke bør være et livslangt projekt, men netop et redskab når man har et mål med sin kost. En køkkenvægt kan også være en idé i starten af et forløb for at lære forskellige portionsstørrelser at kende, det er en rigtig god pointe du har her!
      Mange tak for din ros, den er jeg virkelig glad for 🙂 Og tak fordi du læser med, det er skønt 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Proteinkage med chokolade og banan!