Rosmarin steak med sennepsmos på grøntsager!

Guide til proteinpulver – Hvad skal du vælge?

Det er en jungle at finde rundt i kosttilskud efterhånden. Alle hjemmesider lover guld og grønne skove med fængende navne og farverige indpakninger. Du kan faktisk nemt smide alt dit mavefedt, opbygge kæmpestore biceps og nyde herre mange chokoladekiks på én og samme tid. Bare du tager de rigtige tilskud – eller hvad?

Jeg vil henover de næste uger lave nogle guides til de mest populære kosttilskud og komme med lidt dybere forklaringer bag deres indhold og virkning, samt mine personlige erfaringer med at bruge dem og evt. opskrifter eller tips til nemmere at få det spist i hverdagen.

Er det nødvendigt at indtage proteinpulver?

Proteinpulver er nok det kosttilskud som langt de fleste anvender i dag og det har også været genstand for stor debat i medierne henover de seneste års tid efter fitnessbølgen skyllede ind over Danmark. Er det overhovedet nødvendigt at tage proteinpulver? Hvor meget skal man træne for at det bliver nødvendigt? Bliver man ikke kæmpe stor af at spise det? Spørgsmål som disse har floreret på sociale medier, blandt eksperter i artikler og bestemt også i blogverden.

Der er ikke noget entydigt svar på spørgsmålene. Hvor meget/hvor ofte du bør indtage proteinpulver afhænger af din krop, din træning og dine mål for din træning. I princippet er proteinpulver jo “bare” et skud næring, nogle hurtige og nemme kalorier at indtage på farten, da det unægteligt er lidt besværligt at rende rundt med kylling på sig hele tiden. Nogle kostvejledere mener, at danskernes indtag af protein har taget overhånd og kan være skadeligt og andre mener, at protein er nøglen til en sund og stærk krop. Jeg lader det være op til hver enkelt at vurdere om proteinpulver er nødvendigt, men min personlige holdning er, at proteinpulver er et smart tilskud – ikke en erstatning for rigtig mad.

Hvad skal du vælge af proteinpulver?

Det mest anvendte protein, er valleprotein som består af protein udvundet af mælk. Det er næringsrigt og let at optage for kroppen. Mange vælger at anvende valleprotein efter træning og kaseinprotein inden sengetid, der er længere tid om at blive nedbrudt i kroppen.  De indeholder begge laktose, så er du laktoseintolerant bør du gå efter fx. ærte eller sojaprotein. Jeg har fundet en super god guide på Fitnessnationen og har fået lov til at dele deres billede. Det er en oversigt over de forskellige typer af protein som du finder på markedet lige nu.

Min personlige samling af proteinpulver skifter ret tit efter smag, humør og tilbud på nettet. De er valgt ud fra både smag og næring. Alle typerne er valleprotein, da det fungerer godt i både shakes, grød og bagværk og kan spises både før og efter træning.

Jeg har ikke noget problem med at indtage sødemidler, men prøver at begrænse indtaget til at være noget ekstra lækkert. Derfor passer det mig også perfekt at veksle mellem fx Myproteins proteinpulver der smager fantastisk af cookiedough (grød der smager af kage, behøver jeg sige mere?) og det naturlige proteinpulver fra Organic Nature som er helt uden tilsætningsstoffer eller sødemidler.

Lige pt består min samling af:

OBS:  Jeg er ikke selv uddannet indenfor hverken ernæring eller sundhed og vil altid anbefale dig at tale med en uddannet fagperson inden du giver dig i kast med at indtage diverse kosttilskud.

Indlægget indeholder affiliatelinks

 

bloglovin_annawarrington
   

15 kommentarer

  • Ej hvor er det bare fedt, at du belyser kosttilskud og især proteinpulver! Det er virkelig en jungle at hitte ud af!
    Kh The A-Way!
    https://theawayblog.wordpress.com/2015/03/24/superfruit-og-en-laekker-konkurrence/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det ER nemlig en jungle og det synes jeg også selv til tider! Derfor tænkte jeg det kunne være en idé at skrive lidt om de erfaringer og holdninger jeg har. Det er jo ikke sikkert det fungerer for alle, men jeg kan jo kun fortælle hvordan jeg selv har det med diverse tilskud og så må man prøve sig frem 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Anna. Super fed blog du har her om træning, kost og sundhed. Jeg er selv helt tosset med det sorte og orange proteinpulver fra gymnordic. Det smager sindsygt godt! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Simon 🙂 Gymnordic laver nogle super lækre produkter, helt enig! 😀 Måske skulle jeg snart have nye forsyninger hjem 😀 Dejligt du læser med!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja de gør så 😉 Det skal jeg også 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Lækkert med sådan en overskuelig og god gennemgang!
    Har du nogle erfaringer med de laktosefri produkter? (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Dejligt du kan bruge den Anne Sofie 🙂 Nej, det har jeg desværre ikke rigtig, da jeg aldrig selv har haft problemer med laktose. Jeg har en enkelt gang prøvet hamp protein pulver som er meget naturligt og smager for at være helt ærlig af helvede til. Jeg har dog hørt rigtig godt om ærteprotein som skulle være ganske neutralt i smagen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie

      Tak for svar! Haha, hamp protein springer jeg så hvertfald pænt over!
      Men måske ærteprotein skulle prøves (:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andrea

    Hej Anna. Jeg har lige benyttet mig af den rabatkode du lagde op på bloggen til Myprotein. Ved du hvordan forsendelsen foregår når pakken kommer til DK. Google var ikke rigtig min ven 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Andrea 🙂 Fedt du kunne bruge min rabatkode! Tænker du på hvor længe der går før din forsendelse er hos dig? De gange jeg har bestilt er der gået mellem 3 og 5 hverdage og pakken er blevet leveret til min hoveddør – eller med en seddel hvor jeg kunne hente den på posthuset 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Andrea

      Mere hvem der leverer?? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Jeg sender straks en besked til min danske kontakt derfra og vender tilbage til dig hurtigst muligt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Andrea

      Tak det er rigtig sødt af dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej igen Andrea 🙂 Det er Postdanmark der står for leveringen for Myprotein 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Andrea

      Tak for det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rosmarin steak med sennepsmos på grøntsager!