Findes den perfekte hverdag?

Personligt indlæg: Mine tanker om bikinifitness

Min drøm har de sidste 2 år været at stå på scenen til NewComers indsmurt i kvalmende sød spraytan med en øjenmakeup så kraftig at selv den gladeste dragqueen ville blive misundelig. På scenen ville jeg være iført den smukkeste bikini med skinnende sten som glitrede om kap med mit smil der ville eksplodere af stolthed. Min krop ville givetvis på daværende tidspunkt være udmattet, udsultet og skrige efter ro, næring og væske, men i de få minutter på scenen ville det ikke betyde noget. Jeg ville nemlig have nået mit mål.

Forskellen på drømme og mål

Den opmærksomme læser vil bemærke, at jeg har skrevet ovenstående i datid. Betyder det at min drøm om scenen er tabt? At jeg har givet op? Nej, men det betyder, at jeg på de sidste har haft en masse tanker på forskellen om drømme og mål som jeg nu forsøger at finde hoved og hale i.

Nogle læser måske de to ord “drømme” og “mål” som stort set ens hvis de bruges i sætninger såsom “det er mit mål at…”, men der er faktisk en væsentlig sondring i betydningen af hvilken ordlyd man anvender. En drøm henviser (for mig) til et ønske og en flygtig idé uden tidshorisont. En drøm sidder i hjertet, men et mål sidder i hjernen. Et mål er en fast defineret opgave med en struktureret plan for at nå dertil.

Jeg er efterhånden ved den erkendelse, at bikinifitness for mig er en drøm, ikke et mål på nuværende tidspunkt.

squat3

Er klassen den rigtige for mig?

Hvor startede mine overvejelser om alt det her? Sammen med min træner har jeg først og fremmest talt om klassen; bikinifitness. Det er en klasse som er boomet i popularitet de sidste par år og der er rigtig mange unge piger som stiller op. Det er også en klasse hvor der ikke er faste kriterier for udseendet, hvilket gør den svær at træne efter offseason.

Min krop er ikke naturligt skabt til bikinifitness hvis man kigger nøgternt på min form. Jeg er født uden særlig meget talje og jeg har ikke særlig bredde hofter. Det betyder, at den smukke timeglasform som pigerne på vinderskamlen fremviser, er svær for mig at opnå. Det kan dog hjælpes på vej af de famøse poseringer hvor hoften vrides, så taljen fremstår mere synlig og bagdelen “poppes” bagud for at skabe mere fylde. Nu står dog jeg i den uheldige situation, at min lænd er blevet stivgjort ved en operation for 3 år siden, så de poseringer er mildt sagt op af bakke for mit vedkommende.

Den anden mulighed for mig, er bodyfitness. Der er poseringerne mere ligetil og passer umiddelbart bedre til min kropstype og mine svage hofter/ryg. De piger er bare en god tand mere muskuløse end bikinipigerne og de fleste er nogle ret stærke damer som har trænet i 5-10 år før de står på scenen. Dem har jeg ikke en ærlig chance for at matche i forhold til muskelmasse når jeg kun har trænet i 2 år.

Kan min krop klare presset?

Det vigtigste for mig når det kommer til træning, er ikke en sixpack eller fyldig booty selvom jeg ofte snakker om hvor flot jeg synes en trænet krop er. Min absolut første prioritet er at styrke min krop og passe på den. Her nævner jeg min krop som helhed, hvilket også inkluderer min psyke.

Jeg har ikke altid været lige sød ved min krop. Det har heldigvis aldrig udmøntet sig i en reel spiseforstyrrelse grundet mit fantastiske bagland, men jeg har (som de fleste andre teenagere) haft op og nedture hvor mad har fyldt lige rigeligt mentalt. Min krop har også været igennem 9 operationer i begge hofter og ryg siden jeg var 15, hvoraf den seneste var i oktober 2013. Det har altså kun haft det seneste halvandet år uden narkose, smertestillende medicin og genoptræning. Din krops historie bør, efter min mening, tages i mente hvis du overvejer en konkurrence.

At stille op i en konkurrence er benhårdt. Jeg har efterhånden fulgt et par stykker fra sidelinjen og set hvordan det påvirker stort set alle aspekter af deres liv i månederne før scenen. Det er træning 2-3 timer om dagen, ikke særlig meget mad og enorme mængder vilje og dedikation. Jeg tager hatten af for ALLE der begiver sig ud i projektet og har stor respekt for sporten. Derfor ønsker jeg heller ikke at gøre det halvt. At stille op selvom min form ikke spiller og jeg ikke er langt nok nede i fedtprocent fordi jeg for eksempel ikke kunne lave cardio de dage mine hofter drillede. Nej tak. Og det vil altid være vigtigere for mig at mit helbred er i orden end at jeg får en tur på en scene.

brugnu

På nuværende tidspunkt har jeg ærlig talt ikke nogen fast plan. Jeg træner 5-6 gange om ugen fordi jeg elsker det og fylder stadig (primært) min krop med sund og nærende mad, men jeg ved ikke hvad endemålet er. Måske behøver der ikke være et mål? Bare jeg er glad.

bloglovin_annawarrington
   

25 kommentarer

  • Klapsalver….
    At få hoved, sind og krop drejet i samme retning er noget af en bedrift. Jeg synes det er så godt gået, at du kan det.
    Jeg har for nylig set et indslag i nyhederne, hvor man havde fundet ud af, hvor voldsom skade kvinder gør på sin krop, hvis man indtager færre kalorier end man forbrænder, i kombination med meget træning. Knogleskørhed og sammenfald i ryggen bl.a. Ret skræmmende.
    Stor respekt for dit valg.

    Kh.
    Anne-Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Anne-Marie. Tusind tak for de søde ord! Jeg var faktisk lidt nervøs for at udgive indlægget, da det jo aldrig er fedt at opgive noget eller droppe et mål, men det føles bare rigtigt for mig på denne måde. Det kan nemlig være skadende at gennemgå så hårdt et forløb og jeg tror virkelig man skal tænke sig om og mærke efter inden man begiver sig ud i det.
      Hav en rigtig dejlig fredag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Hvor er du bare skøn og inspirerende! Så meget nede på jorden og ærlig. Det er jeg vild med. Desuden skriver du alle de ting, jeg selv tænker. Det er da lidt drømme-agtigt at stå på sådan en scene og stråle – det kan vi vel alle blive enige om. MEN hvorfor kan man ikke bare nyde sin træning og have en sund livsstil? Jeg har selv for fire måneder siden fået en personlig træner, fordi jeg gerne ville optimere min træning og min kost. Når man i forvejen bruger rigtig mange timer og undgår alt muligt mærkeligt i sin kost, fordi man har læst sig til det – og ikke ser de resultater, man gerne vil. Hvorfor så ikke få en personlig træner, som kan give en de rigtige redskaber til at blive fit på mindre tid, end man brugte i forvejen? Og ikke gå glip af alle de lækre ting (kulhydrater;), som man har fået printet ind i hovedet, at man skal udelukke fra sin kost for at blive fit. Men folk omkring en er meget uforstående overfor, hvordan man overhovedet kan have en personlig træner og egentlig træne UDEN at skulle stille op. Jeg er træt af at høre på det – for hvad er der dog galt i bare gerne at være fucking fit og tilfreds året rundt? 🙂

    Tak for et rigtig godt indlæg, jeg er med dig hele vejen.

    Hav en rigtig skøn weekend.

    Mvh Tanja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Tanja 🙂 Tusind tak for de søde og støttende ord! Vi er helt enige, for mange har målet om en konkurrence taget overhånd og har overskygget glæden ved “bare” at have sin træning for træningens skyld. Jeg vil gerne tilbage til en sund og glad hverdag hvor træningen giver mig styrke og glæde uden nødvendigvis at skulle føre til et andet mål end en stærk og glad krop 🙂
      Hav en rigtig dejlig weekend

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • To ting 🙂
    1: Der ER nemlig en kæmpe forskel på drømme og mål! 🙂
    2: Jeg har aldrig haft bikinifitness som mål og har aldrig rigtig forstået sporten, men du skriver om det på en måde, så det pludselig giver mening for mig. Måske pigerne gør det for at vise, at de kan? Du har åbnet mine øjne og tak for det 🙂 – Ikke at det bliver noget jeg nogensinde kommer til at drømme om eller gå efter, men jeg skal helt klart til at have mere respekt for de piger, der faktisk gør det 🙂 God weekend.
    – Nadia // lifebynan.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Nadia 🙂 Hvor er jeg bare glad for din kommentar, det er virkelig fedt at vide, at mine ord kan sætte tanker i gang hos andre. Jeg håber du får en rigtig god weekend med dejlig træning! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det kræver utrolig stort mod og selverkendelse at nå hertil hvor du er nu. Jeg er pisse stolt af dig og uanset hvad der sker så løber scenen ingen vegne hvis du skulle få lyst til at stå på den om nogle år.

    Kæmpe kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Mange tak for dine støttende ord Kathrin, dem tager jeg virkelig til mig 🙂 Og du har helt ret; scenen flytter sig ikke, men det vigtigste er at jeg er klar.

      Hav en rigtig god weekend 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gode refleksioner du har gjort dig, smukke!

    Det vigtigste mål i livet bør også være, at være glad!
    Og som du selv skriver, så behøver man ikke have et mål. Nogle gange er det også en fordel, ikke at have en konkret mål, så man kan gå og fundere over, hvad man egentlig gerne vil opnå – og hvorfor man gerne vil opnå det (Og om det vil være rejsen værd!).

    Jeg har kæmpe respekt for din beslutning. Mest fordi jeg selv kender til, at have haft så stort fokus på noget, men at man så må erkende, at det ikke er det rette tidspunkt nu. Lov mig, at du ikke ser sådan en beslutning som et nederlag, men at du ser det som en sejr over, at du tager et valg, som du mener, er det bedste for dig, selvom det betyder, at du må tage afkald på et mål og lade det blive en drøm. Måske du er klar til at tage kampen op om nogle år 🙂

    Hav en skøn dag! 🙂

    Knus
    Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Camilla 🙂 Dine ord rammer mig meget, jeg har nemlig tænkt meget på mit valg de sidste par uger og virkelig kæmpet med ikke at se det som et personligt nederlag. Jeg ved godt rationelt at det er mest fornuftigt og bestemt ikke er et nederlag, men følelsesmæssigt er det sværere for mig at acceptere, at jeg satte et mål som jeg ikke når. MEN; det er jo netop som du skriver langt vigtigere at være glad! Og jeg kan sagtens fortsat udvikle mig med min træning, det skal bare være i et tempo hvor jeg fysisk og mentalt kan følge med.
      Jeg håber også du har fundet den rigtige vej til dig og din krop 🙂
      I lige måde, hav en dejlig weekend.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Der skulle selvfølgelig stå, at man ikke altid behøver at have et mål (i min første kommentar..).

      Og den følelse vil altid ramme en lige meget hvad. Men som tiden går og man får vænnet sig til tanken, så bliver det nemmere at se det som en sejr 🙂

      Lige præcis! Og du kan gøre det et tempo, hvor det også er lidt sjovere og måske med lidt mere frirum! Jeg glæder mig ihvertfald stadig til at følge med i din udvikling 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Præcis, jeg kan jo stadig udvikle mig og prøve en masse sjov træning, men i et tempo hvor min krop bedre kan følge med. Der findes mange forskellige nuancer mellem sofakartoffel og atlet, men det var som om de lidt druknede for mig i min jagt på målet og det glæder jeg mig til at opdage igen 🙂 Dejligt du har lyst til at følge med stadigvæk, det er jeg super glad for 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie Ostenfeld

    Kæmpe respekt herfra!

    Det er så flot at være kommet dertil, hvor du er nu og det kræver massere af mod og selverkendelse at sige det højt. Jeg synes, det er rigtig modigt ikke bare at følge med på bølgen af bikinifitness-deltagere – bare fordi man “skal”.
    Hvem siger, at man ikke kan træne 5-6 gange om ugen, fordi man nyder at presse sin krop og se den udvikle sig. Jeg synes personligt, det er en glæde hver gang jeg mærker, at min krop bliver stærkere, men jeg kunne aldrig forestille mig at stå på scenen.
    Kæmpe skulderklap herfra! Du er vanvittig inspirerende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Cecilie 🙂 Mange tak for din kommentar, den gør mig rigtig glad 🙂 Du kan tro det har krævet mange ugers tanker og overvejelser, det er ikke nemt at erkende, at jeg faktisk ikke kan gennemføre det jeg har sat mig for. Eller, rettere; jeg KAN godt gennemføre, men jeg har vurderet at konsekvenserne ville være for høje for mig personligt både fysisk og mentalt – og det er jeg ikke villig til. Jeg tror hver enkelt person må vurdere hvad der er realistisk og bedst i forhold til kost og træning, og det er jo langt fra de samme ting der gør os alle glade. Og heldigvis for det. Der er nemlig ingen andre der skal bestemme hvad der er rigtigt for min eller din krop 🙂
      Igen, mange tak for støtten og de søde ord 🙂 Hav en rigtig god weekend.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • You go! Dejligt at høre du blevet afklaret med det og kommet til en sund beslutning. Kys og kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak søde Anneli! Jeg har det nemlig rigtig godt med min beslutning 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op hvor er det bare et modigt og ærligt indlæg. Jeg er virkelig imponeret over den indsigt du har i dig selv. Jeg synes du ser fantastisk ud og du behøver ikke ændre mere på dig selv for at passe ind i et “billede”. Du stråler og ser stærk og og det synes jeg måske er mere vigtigt end noget andet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak for de dejlige ord Amelia, de varmer virkelig! Det var ikke en nem beslutning, men jeg er helt sikker på, at det er det rigtige for mig lige nu 🙂
      Hav en rigtig god weekend.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ragnhild

    Hvor er det sejt, at du vælger at se så fornuftigt på det – du er stadig ung, og der er masser af tid til at nå den drøm senere!

    Jeg træner jo også selv rigtig meget (6 dage i ugen primært styrke, men begynder nu igen at tilføje cardio lidt ad gangen for at få fedtprocenten lidt ned), men jeg gør det uden scenen som mål – jeg gør det for mig selv. For at styrke min psyke og min fysik. For mig er de synlige resultater helt klart lækre, men det er også fedt at stige i styrke – da jeg for ikke længe siden løftede 90 kg i sumo dødløft var jeg mega stolt, og den slags fremgang giver mig langt større succesfornemmelse end en tonet mave og stram røv.
    Og hvorfor i alverden vil jeg dog løfte så tungt, når jeg ikke har tænkt mig at stille op i hverken den ene eller den anden konkurrence, er der så nogen der tænker – ganske enkelt fordi det giver mig noget. Styrke og selvtillid. Og jeg ved, at min selvtillid ville få et hårdt slag, så snart jeg ville dukke op til en konkurrence, hvor alle andre er LANGT mere trænede og skarpe at se på. Så hellere holde det i mit eget private liv, hvor kun jeg selv behøver være tilfreds.

    Bliv ved med træningen og kosten i det omfang, det passer ind i din hverdag. Det er en rigtig fornuftig beslutning at tage, og det er super godt, at du lytter til dine egne tanker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Ragnhild 🙂 Mange tak, det er jeg rigtig glad for at du skriver! 🙂 Det lyder som en rigtig fornuftig tilgang du har til din egen træning hvor det er med udgangspunkt i din krop og ikke et mål om en scene. Nogle gange skal man virkelig mærke efter og finde ud af hvad der motiverer én selv – uden at man netop får det skidt med sig selv og den indsats man udfører ved at halse efter et uopnåeligt mål. Hellere være glad 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] og blogger Anna fortæller om hvorfor hun efter lang tids træning alligevel ikke stiller op til en bikinifitness […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk indlæg!!
    Det er virkelig fedt at du tænkerne hovedet med ind i det hele!! Og tænker på både fordele og ulemper!! Og at du så har taget en beslutning om at passe på din krop har jeg kun respekt for!!
    Kh The A-Way
    https://theawayblog.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak for de søde ord, det er jeg virkelig glad for! Jeg tænkte meget over hvordan jeg skulle formulere indlægget for ikke at udtale mig negativt om sporten, men holde det til mine personlige tanker og følelser 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det kan godt være at du er født uden særlig meget talje, har problemer med lænden etc. men du har altså en hammer-flot kropsform. Bikini-fitness eller ej!

    Har du overvejet at lave en serie indlæg med tips til træningen, ala hvilke øvelser du har som favorit etc? Jeg ved godt at det ikke rigtig har noget med indlægget at gøre, men jeg ville elske den slags indlæg. Også selv træning og smag er vidt forskellig, så kunne det give god inspiration til måske nye øvelser. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hold da op, sikke et flot kompliment! Tusind tak Katja 🙂
      Det vil jeg meget gerne lave, det er super fedt du skriver hvilke indlæg du godt kunne tænke dig at læse, så har jeg lidt inspiration her til bloggen. Jeg går straks i tænkeboks og skriver lidt om nogle yndlingsøvelser 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Findes den perfekte hverdag?