Anmeldelse: Anne Bech - Tab dig hvor du vil!

Tag nej-hatten på!

Vi skal allesammen være så pisse effektive hele tiden og gerne også have oceaner af overskud konstant. Det kan næsten være stressende bare at åbne Instagram og se hvad alle andre har nået på den tid det har taget mig at tage sokker på og lave kaffe. Blogland har den seneste tid haft fokus på stresssymptomer og hvad man selv kan gøre for at modvirke dem. Læs blandet andet med hos Nina, Maya eller Anne-Ditte.

Jeg er nu over halvvejs i forløbet med at teste redskaberne fra bogen “Mental Topform”  som handler meget om øvelser til at finde glæde og optimisme i hverdagen, samt minimere stress. Det har naturligvis sat en masse tanker i gang og blandt andet det med “nej hatten” har sneget sig ind i min bevidsthed på det seneste. Jeg er nemlig sådan én der har rigtig svært ved at sige nej. “Ja hatten” er nærmest permanent limet fast til mit hoved og ordene “det kan jeg desværre ikke” er utrolig svære for mig at få sagt. Det betyder, at jeg ofte har en rigtig pakket kalender og faktisk ret hurtigt føler mig presset i hverdagen. Jeg tror det hænger sammen med, at jeg både er utrolig pligtopfyldende af natur og for alt i verden gerne vil gøre dem omkring mig glade, men også at jeg er bange for at gå glip af noget. Mon der er andre i klubben?

Det ER bare ikke verdens bedste idé at rende rundt som en forvirret høne. Har du for eksempel nogensinde nået alle de aftaler og planer du havde skrevet ned? Eller løber du rundt med en konstant følelse af kun at præstere 95% fordi du mentalt allerede er på vej ud af døren når du lige er ankommet? Det gør jeg. Og jeg har oveni købet også stort set altid dårlig samvittighed overfor nogen, noget eller mig selv. Det er bare hverken konstruktivt for mig selv eller dem omkring mig.

Nu vil jeg lære at blive bedre til at sige nej. Det er sådan et lille ord og hvor svært kan det egentlig være? Man læser jo altid hvor sundt og udviklende det er at tage “ja hatten” på. Du får SÅ mange nye oplevelser, lærer en masse nyt og får nye venner. Men… Er det altid sundt at have ja-hatten på? Jeg er begyndt at tvivle meget på det. Derfor vil jeg de næste par uger være mere selektiv med de aftaler jeg siger ja til og have fuld fokus på at nærværende i de ting jeg laver. Uden dårlig samvittighed over de steder jeg ikke er.

Jeg vil derfor nu gå på påskeferie med ro i sindet, lade min dårlige samvittighed være nede i kælderen (eller et sted jeg aldrig kommer) og tage min nej hat på. Måske klæder den mig endda?

Er du med på at tage nej-hatten på?

bloglovin_annawarrington
   

4 kommentarer

  • Når man siger nej, så siger man ja til sig selv 🙂

    http://saraeline.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Det er netop en af gundende til at jeg ikke har FB og Intagram – det at man hele tiden skal se hvad ALLE andre laver – og spørgsmålet er jo også om de overhovedet LIGE har været ude og løbe om de LIGE har bikset en middag sammen osv – for sociale medier kan jo også pynte på sandheden. Det kan jo være at løbebilledet er 1 uge gammelt og middagen slet ikke er lavet af den der poster det! Jeg tænker tit hvorfor behovet er der for at følge med i hvad alle andre laver HELE tiden…? Jo jeg læser blogs men det gør jeg 1 gang om dagen…. Dem følger jeg fordi der er et budskab i de blogs jeg følger – en ærlighed og god læsning i de indlæg der bliver skrevet.. FB og Insta er for mit vedkommende et forsøg på (for mange) at fremstå bedre eller hurtigere end alle ens venner..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det lyder som en rigtig god idé for dig og dit mentale velvære Nina. En sej beslutning at vælge de sociale medier fra som alle andre benytter sig af, men det lyder helt rigtigt for dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse: Anne Bech - Tab dig hvor du vil!