Tips til sund mad på tilbud!

Er du en “rigtig” kvinde?

Har du store bryster og brede hofter, så er du kurvet (og har bare af at være glad for det!). Men pas på med også at være lidt tyk på maven, så er du nemlig buttet. Du kan naturligvis også tabe dig, men pas på med ikke at blive alt for slank (eller være født naturlig spinket), så er du nemlig spiseforstyrret og sender farlige signaler til unge piger. Du kan også bare begynde at træne en hel masse… Men, pas nu på med ikke at træne ALT for tungt, du gider jo ikke ligne en mand, vel?

Så… Hvis du lige finder hoved og hale i alt hvad jeg lige har skrevet, så er du en rigtig kvinde! Du skal bare ikke snakke for højt om det, for “rigtige” kvinder er jo fyldt med selvtillid og ligeglad med hvad andre mener om dem. Husk også lige det.

Er du også snot forvirret nu? Godt. Det er jeg nemlig også! Og så er jeg ærlig talt også pænt vred. Nina er for “kurvet” til at være personlig træner. Hun har nemlig ikke en fedtprocent under 10. Det siger hendes kommentarfelt i hvert fald. Keira Knightly er til gengæld slet ikke kurvet nok og Maya har trænet alt for meget til at være feminim… Jeg har egentlig bare svært ved at se hvorfor fanden andre blander sig?

Hvem skal bestemme hvad en “rigtig” kvinde er og hvordan hun ser ud? Og hvorfor skal vi overhovedet diskutere det? For mig at se er det faktisk død simpelt. Føler du dig som kvinde? Super, så er du sgu en rigtig kvinde! Mere behøver du faktisk ikke gøre! Du kan have 4. kg makeup i hovedet, du kan være helt naturlig eller proppet med silikone. Du kan have gummistøvler med mudder eller stilletter på. Du kan sådan set gøre præcis hvad fanden du har lyst til.

Jeg er en rigtig kvinde. Fordi jeg er mig.

bloglovin_annawarrington
   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tips til sund mad på tilbud!