10 grunde til at jeg aldrig vil leve lowcarb...

Hvorfor er jeg ikke mere personlig på bloggen?

Kigger man på min instagram eller her på bloggen finder man en masse sunde opskrifter, tanker om kvindeidealer, forskellige træningspas og ikke mindst; masser af billeder af mig der smiler.  Betyder det at jeg altid er glad? Bestemt ikke. Jeg har bare valgt ikke at dele hele mit liv på nettet.

Gør det min blog kedelig og upersonlig, at jeg ikke deler min private hverdag? Måske. Der er mange bloggere der deler ud af langt mere af dem selv end jeg gør og det skal de være velkommen til. Der er sikkert også nogle der vil mene, at jeg er alt for personlig i det jeg vælger at lægge på nettet. Den grænse er individuel. Jeg kunne nok godt være mere spændende at læse om, men jeg har mærket efter i mig selv og fundet ud af hvad jeg har det godt med at lægge online. Og så må andre læse med hvis de har lyst.

Caroline har i dag skrevet et rigtig fint indlæg hvor hun åbner op for noget af det sværeste i verden; at være sårbar. Hun vil den næste uge skrive om alle de nedture og svære følelser hendes hverdag byder på. Jeg synes personligt det er røv sejt at hun tør og glæder mig til at læse med.

Hvorfor er min blog så ikke mere personlig? Eller privat om man vil. Den grænse er utrolig flydende ligeså snart man sætter sig foran en skærm. Det er meget personligt hvad man opfatter som privat og hvad man har lyst til at dele med andre. Jeg har fx. intet imod at dele min oplevelser med operationer, vise mine ar eller fortælle om mine usikkerheder omkring min krop. Men jeg ville aldrig skrive om mine relationer til familie, kæreste, venner osv.

Jeg er personlig på MIN måde og mener ikke jeg fremstiller et glansbillede på nettet. Jeg smiler tit på mine billeder og jeg skriver tit om overfladiske emner, fordi det er den vinkel jeg har valgt at have.

Og nu hvor jeg tænker over det. Hvis jeg kunne tage et valencia filter med mig ud i den virkelige verden og se dagen med helt lyserøde briller på, ville jeg så gøre det? Fandeme nej. Livet ER jo ikke lyserødt. Livet gør ondt ind i mellem, livet er svært, frustrerende og også ret så fantastisk. Det betyder bare ikke at jeg har lyst til at dele alle nuancer og farver i mit liv med min omverden.

Hvad kan du godt li at læse på blogs? Skal de være meget private/personlige?

bloglovin_annawarrington
   

6 kommentarer

  • Tove

    Jeg har læst din blog gennem nogle måneder og følger dig på Instagram. Jeg har faktisk aldrig tænkt over, at du kunne være mere personlig eller skulle fortælle mere om private forhold. Du skinner jo tydeligt igennem i indlæggene, og det får dem også til at fremstå personlige. Så fortsæt endelig som du gør nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Tove. Din kommentar gør mig virkelig glad, da jeg også selv synes jeg har fundet en god balance mellem at være personlig uden at blive privat her på bloggen 🙂 Det er dejligt du læser med!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg synes også, som du selv har nævnt, a du har fundet en god balance i forhold til at være personlig på bloggen. Jeg sys generelt du laver et varierede indlæg, så det skal du endelig blive ved med, og selvfølgelig blogge om lige præcis det du vil 🙂 En ting jeg syne kunne være sjovt var hvis du delte en af dine yndlings ikke-sunde opskrifter? Men det skal du naturligvis kun gøre hvis du føler for det ;-

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Cecilie 🙂 Det var faktisk en super go idé! Det vil jeg rigtig gerne gøre 😀 Og tak for de søde ord 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker at læse blogs, hvor personlighed og lidt personligt liv stråler igennem. Men jeg elsker også at læse “rene” sundhedsblogs. Selv er min blog udelukkende sundhedsrelateret og jeg kommer nok aldrig til at dele mere private ting der af samme grund som dig, Anna 🙂

    I øvrigt er din blog – for mig – blevet mere interessant, efter du tog din beslutning om ikke at stille op i konkurrencen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Ditte. Tusind tak for din kommentar, jeg værdsætter virkelig at høre hvad andre mener om den måde jeg vælger at skrive på 🙂 Jeg var lidt bange for om andre ville opfatte min blog som kedelig og “en af mange” efter jeg besluttede ikke at stille op, så det gør mig rigtig glad at høre, at det ikke er tilfældet for dit vedkommende 🙂
      Tak fordi du læser med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

10 grunde til at jeg aldrig vil leve lowcarb...