Tirsdagstip: Put romessens i din skyr!

Mine forberedelser til photoshoot (i undertøj!) på søndag!

Nu nærmer dagen sig hvor jeg skal stå og posere i undertøj sammen med 10 andre seje kvinder. På søndag bliver dagen hvor mine personlige grænser i den grad bliver udfordret og jeg ved ærlig talt ikke om jeg er klar.

Her siger jeg ikke klar som i “jeg har løbet hver dag og levet af salatblade for at min mave ser fladest ud når jeg vågner søndag morgen”, men nærmere om jeg mentalt er klar. Det har været utrolig vigtigt for mig ikke at lade dette photoshoot påvirke min hverdag de sidste par uger. Hvis jeg var gået i gang med en sindssyg slankekur, så skulle jeg (i mine egne øjne) slet ikke have sagt ja. Formålet med denne billedserie bliver nemlig at være helt naturlige kvindekroppe som elsker at træne, men som også spiser rigeligt med mad og generelt bare har det godt i deres kroppe.

Mine forberedelser til søndagens photoshoot har derfor været utrolig simple. Jeg har spist præcis den mad jeg plejer og masser af den. Jeg har også spist de stykker chokolade som jeg havde lyst til og jeg har trænet de timer i centeret som mit almindelige træningsprogram har lagt op til. Det er blevet til nogle gode træningspas med minimalt cardio – ligesom det plejer.

Jeg havde ikke sagt ja til billedserien hvis formålet var at se top lækker og fit ud, da jeg på ingen måde selv har en fedtprocent i nærheden af en sceneform eller fitnessmodels. Det får jeg nok heller aldrig og det er sgu også okay. Jeg kan nemlig godt være sund, stærk og skide sej uden at have en fedtprocent på 8. Og det vil jeg gerne vise på nogle flotte billeder!

Og ja, jeg lyder måske ret så kæphøj her. Spørg mig søndag morgen hvordan nerverne har det og om jeg ikke baner min mavedelle langt væk? Sandsynligvis. Men det er vigtigt for mig at holde fast i mine tanker om denne billedserie og så må min personlige usikkerhed vige for det gode formål.

bloglovin_annawarrington
   

2 kommentarer

  • Sarah

    Anna du er så Hammersej og smuk at den billedserie vil blive rigtig god ligemeget hvad. Jeg er glad for at der er nogen som dig, som vil vise et mere naturligt billede (selvom du træner meget). Jeg kæmper enormt meget med dårlig selvtillid, en spiseforstyrrelse i flere år og ja en masse problemer med at sammenligne sig selv med alt det man nu ser på instagram osv. Det er virklig på tide mere flere som dig! Kæmpe kram herfra:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak for din kommentar Sarah, du har lige givet mig det største smil på læben 🙂 Jeg ønsker dig alt det bedste videre og håber du har fået/får hjælp til at komme igennem de forskellige ting du kæmper med? Jeg glæder mig til at lave de billeder på søndag og netop “bare” være mig selv. Det er nemlig nok!
      Hav en dejlig aften og mange tak fordi du læser med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Tirsdagstip: Put romessens i din skyr!