Anmeldelse af statement t shirt!

Personligt indlæg: Min genoptræning!

Jeg har snakket om dem mange gange. Mine kære hofter. Ikke fordi de er for store, bløde eller har for meget appelsinhud, men fordi de har været årsag til mange smerter, hviledage og genoptræningspas de sidste mange år. For et par uger siden gæstebloggede jeg hos seje Cecilie Lange, men indlægget fandt aldrig vej her til bloggen.

Der er jo (desværre) mange unge der render rundt med skader, men knap så mange unge der snakker højt om hofteproblemer, genoptræning eller fysio-øvelser. Og det forstår jeg ærlig talt godt. Det ER da mere sexet at tale om tunge squats end dumme små elastikker, men fanktum er, at mange på et tidspunkt i deres liv skal igennem en operation og det kan være en stor hjælp at høre andres erfaringer inden man selv skal under kniven.

Hvorfor har jeg skulle igennem alt det genoptræning?

Jeg er født med dårlige knogler i hofte og ryg, men begyndte først rigtig at smerter som teenager da jeg var 14. Som 15 årig fik jeg min første hofteoperation som krævede næsten et halvt års genoptræning i alt. De efter følgende 10 år (frem til i dag) har jeg været under kniven i gennemsnit 1 gang hvert år. De har ikke alle været lige slemme, men de har alle krævet en eller anden form for genoptræning. Så jeg har stort set haft min fysioterapeut øverst i telefonbogen de sidste 10 år!

Hvad var det sværeste fysisk ved at skulle igennem genoptræning?

Det var utrolig hårdt at skulle se min krop svinde ind gang på gang. At ligge i en seng og bare ikke selv kunne løfte benet, bukke sig ned og tage sokker på eller selv gå ud og tisse. Jeg kan huske, at jeg lå på gulvet hos min fysioterapeut med 2 kg håndvægte i hver hånd og kunne ikke løfte dem. Jeg var blevet så svag af flere uger i sengen, at mine muskler bare var væk. Det var SÅ hårdt at acceptere.

Hvad var det sværeste mentalt ved at skulle genoptræne? (hvornår følte du dig som dig selv igen?)

Det værste var faktisk ikke de fysiske smerter, det var den mentale accept af en krop der bare ikke ville det samme som mig. Jeg har altid elsket at være aktiv og det betød utrolig meget for både min selvtillid og mit velvære at dyrke motion, så det at trykke ”pause” på det hele og bare starte helt forfra med de små vægte, det var svært. Jeg blev også rigtig hurtig træt og måtte holde flere pauser end de andre til træningen., hvilket var psykisk hårdt at acceptere som teenager hvor alle andre var sprængfyldte med energi. Det var også røv frustrerende at se folk gå forbi med vægte og selv stå og fedte rundt med en elastik, men det er den eneste vej frem. Små skridt fremad!

Hvad er det bedste råd til andre som skal genoptræne?

Hav tålmodighed og respekt for processen. Du kan ikke presse din krop til at komme sig over din skade hurtigere, den tager den tid som den tager. Jeg har prøvet at være frustreret, utålmodig og har ville tvinge mig krop tilbage til kræfter, men det giver kun tilbagefald. Lyt til de professionelle omkring dig og bliv ikke stresset af de store brød der tager masser af vægtskiver på deres stænger i fitnesscenteret. De kan jo ikke se at du har en skade eller en operation bag dig, så vær tålmodig med din krop og så kommer styrken stille og roligt tilbage. Det lover jeg.

 

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse af statement t shirt!