Svar på spørgerunde 2: Beauty, makeup og hudpleje!

Proteinmuffins med lime og kokos (sukkerfri)

Så er det vist tid til en kageopskrift igen! Jeg har leget i køkkenet og lavet de lækreste, svampede muffins med en dejlig frisk smag af lime. De er relativt tunge i forhold til energi, men indeholder kun naturlige godter (plus proteinpulver) som kroppen kan bruge. Derfor fungerer de ikke som tomme kalorier, men som god energi til kroppen efter træning eller som snack på en lang dag. Og så smager de også bare skide godt! Hvis du altså manglede flere argumenter for at prøve opskriften af…

Opskriften startede som et eksperiment fordi jeg fandt en liter ris-kokosmælk i en goodiebag fra Anne Bechs boglancering. Det består ret simpelt af økologisk rismælk blandet 50/50 med kokosmælk. Det giver en god sødme med kokos, men rismælken bryder fedmen lidt. Kan du ikke få fat i sådan en fætter (eller gider du ikke gå i helsekost), så kan du fint bruge almindelig kokosmælk.

Opskrift til 10 muffins:

  • 2 dl ris-kokosmælk (eller almindelig kokosmælk)
  • 75 gram glutenfri havregryn
  • 2 scoop proteinpulver med vaniljesmag
  • 1 spsk kokosmel
  • 1 tsk bagepulver
  • Saften fra 1 lime
  • 1 banan
  • 100 gram hytteost
  • 1 spsk Fiberhusk
  • Grove ristede kokosflager til pynt

Start med at blende dine havregryn til næsten fint mel. Hæld dem over i en skål og bland med fiberhusk, bagepulver og proteinpulver. Hæld saften fra limen, ris/kokosmælken og hytteosten i blandingen og rør godt rundt. Mos din banan med en gaffel og tilføj til dejen. Hæld i muffinsforme og bag i ca 25 min ved 175 grader varmluft. De er fryseegnede og holder sig fint i køleskabet et par dage – hvis du altså ikke får dem spist i en fart!

… Husk min  giveaway hvor du kan vinde en billet til Colorrun 2015! Deltag HER

   

2 kommentarer

  • Sikke en skøn opskrift! Den skal jeg lige brygge lidt videre på, så jeg kan lave dem mælkefri 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Uh, det lyder som en go idé! Jeg tror relativt nemt den kan laves helt laktosefri 🙂

      Go bagelyst Camilla 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Svar på spørgerunde 2: Beauty, makeup og hudpleje!