Vinder af Sodastream giveaway!

Sund lasagne med søde kartofler!

Lasagne er comfort food når det er bedst. Det er varmt, lækkert og spises allerbedst i godt selskab efter en lang dag. Hvem elsker seriøst ikke lasagne? Nu er min mave jo ikke så glad for gluten og selvom det er muligt at købe glutenfri lasagneplader, så er der også naturligt glutenfri muligheder, der giver gode kulhydrater og meget lækker smag. Jeg snakker naturligvis om vidunder ingrediensen; søde kartofler!

Søde kartofler har et lavere glykæmisk indeks end fx. pasta eller almindelige kartofler. De får dermed ikke dit blodsukker ud på en rutsjebanetur, men mætter godt og giver din krop god energi.

Lasagne til 4 personer:

  • 450 gram magert oksekød
  • 3 mellemstore søde kartofler
  • 1 rødløg
  • 1 squash
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 dåse tomatkoncentrat
  • 2 røde peberfrugter
  • Oregano, salt/peber, tørret chilli og spidskommen
  • Evt. frisk spinat ved siden af

Skræl de søde kartofler og skær dem i tynde skiver. Skær også squashen i tynde skiver og vend dem i lidt salt og peber. Snit rødløget i grove tern og svits dem i en gryde med 1 tsk spidskommen. Når løget har fået farve tilføjes oksekød og det hele brunes godt. Der behøver som regel ikke fedtstof, men hvis du trænger til lidt ekstra fedt, så kan du stege kødet i olie og/eller smør. Tilsæt fintsnittet peberfrugt, flåede tomater og tomatkoncentrat, og smag til med oregano, chilli, salt og peber. Lad kødsovsen simre i ca. 5-10 min. Nu er du klar til at samle din lasagne med plader af de søde kartofler (som stadig er rå) og squash. Læg dem i lag med kødsovs imellem og top lasagnen med revet ost hvis du er til det. Servér med frisk spinat eller salat.

… Husk jeg lige har skudt bloggens allerførste spørgerunde i gang, så hvis du gerne vil vide mere om mig kan du stille dit spørgsmål HER.

bloglovin_annawarrington
   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Vinder af Sodastream giveaway!