Rabatkoder til træningstøj!

Kan det lade sig gøre at have for meget træningstøj i skabet? Ikke hvis du er en fitnessfreak… I dag er åbenbart store shoppesøndag (måske fordi sommersolen gemmer sig langt væk?) Der er virkelig mange gode rabatkoder i omløb og jeg deler mine favoritter som er SU venlige.

Asos giver dig lige nu 20% på din ordre med koden: BIGWINS som gælder indtil mandag morgen kl 9. De har både masser af modetøj og bestemt også lækkert træningstøj. Desværre følger hverken den fine tan eller mave med!

Sportsbh 260 kr, Sportsbh Nike 260 kr og  T shirt fra Adidas 200 kr

Danish Aesthetics kører med fri fragt indtil i morgen kl 7 og har både lækre tanktops, t shirts og sweatshirts. De har desuden gratis kost og træningsplaner som er et besøg værd. Jeg er fan! Koden: annawarringtonDA giver 10% på hele din ordre.

Boozt har 15% rabat med koden; 15TODAY ved brug af mere end 799 kr. Enkelte varer er undtaget. De har også gode nedsatte priser med deres faste sortiment.

The North Face træningstaske nedsat til 529 kr. Tights med fine deltajler 419 kr og Safari sportsbh til 129 kr.

Cecilie Lind, bodyfitnessatlet og indehaver af The Protein Kitchen lancerer i aften kl 20 sin kollektion af træningstøj som kan forudbestilles HER Jeg har været inde og mærke på sagerne og har også allerede selv givet en bestilling. Det er LÆKKERT!

Skal du søndagsshoppe?

bloglovin_annawarrington

Stenaldermuffins med kakao og ekstra protein!

Okay, overskriften snyder lidt. Jeg har nemlig begået en dødssynd i paleoverden og tilføjet ekstra proteiner i form af mejeriprodukter til de her stenaldermuffins. Ups. Jeg køber tit en færdig blanding stenaldermix med en masse nødder og kerner som kan ligge og hygge sig i mit køkkenskab indtil jeg får lyst til at bage. Jeg følger dog stort set aldrig opskriften på pakken, da jeg er mere til at freestyle mit hjemmebag!

Stenaldermuffins er jo rige på dejlig sundt fedt og mætter derfor også godt som mellemmåltid eller tilbehør til et måltid med kød og grønt. Kernebrød eller muffins er også en fast bestanddel i mine madpakker, da jeg har det med at glemme at spise fedt i løbet af dagen – og den går jo ikke!

Opskrift til 10 muffins:

  • 450 gram blandede nødder og kerner
  • 4 spsk skyr (eller hytteost, det bliver også rigtig lækkert!)
  • 1 scoop proteinpulver med chokoladesmag
  • En knivspids salt
  • 1 spsk Fiberhusk
  • 3 æg

Blend dine nødder og kerner indtil de er finthakkede, men stadig har lidt bid. Rør det hele sammen med æg, Fiberhusk, skyr, salt og proteinpulver. Hæld i muffinsforme og bag i ca. 30 min ved 175 grader varmluft. Nyd dem lune eller kolde. De holder sig fint i køleskabet 4-5 dage og kan også sagtens tåle en tur i fryseren. Perfekte til madpakken!

Flere sjove pushups!

Jeg ligger stadig på sofaen efter mit lille hoftestunt i går, men derfor skal I ikke snydes for en video med lidt træningsinspiration!

Pushups er sådan en øvelse som alle kender. Ligefra børnehavebørn der skal imponere hinanden til soldaterkammerater som laver konkurrencer i baren efter deres øvelser. Det er typisk sådan lidt en styrkeprøve, du ved; “hvor mange armbøjninger kan du tage?”. I virkeligheden er det måske smartere at variere den måde du tager pushups på fremfor bare at tage 200 af dem, men skal du imponere nogen i centeret, baren eller andet, så kan du selvfølgelig altid ligge dig ned og gå i gang med de klassiske “armstrækkere”…

Jeg foretrækker dog at variere dem jeg laver og kun udføre 3×10 eller 4×8 af nogle lidt sværere pushups. De findes i mit træningsprogram i hvert fald to gange om ugen, men altid i præcis den samme form. Jeg har før beskrevet pushups du kan lave med forskelligt udstyr, men denne variant kan udføres hjemme på stuegulvet uden noget fancy. Inspirationen kommer naturligvis fra hende den seje Amanda

Du ligger dig simpelthen bare ned som i en normal pushup. Så spænder du godt i maven, holder albuerne lige og løfter kroppen op. Derefter kommer du helt ned at ligge, men beholder spændingen i 1-2 sek og kommer direkte op. Den kræver lidt øvelse og det er vigtigt du ikke “taber” hverken måsen eller maven, men den er ret sjov at lege med.

bloglovin_annawarrington

Personligt indlæg: At arbejde med, ikke imod, sin egen krop

I dag var jeg til træning med en god veninde. Energien var høj, musikken spillede og vi var varmet op til ugens højdepunkt; legday! Den allerførste øvelse var den gode gamle squat. Jeg sætter 40 kg klar og bevæger mig ned i en fin squat. Men… Anden gang min bagdel bevæger sig sydpå knækker min højre hofte ud, min veninde fjerner stangen fra mig og jeg går væk fra stativet. Røvbanan (eller indsæt selv andre bandeord her)

Hvad gør man så? Presser man kroppen videre med træningen nu man er taget derop? Laver man en lettere træning uden squats  eller går man hjem og ser sur ud resten af dagen? Jeg valgte faktisk ingen af delene. Nu har jeg levet med dårlige hofter i over 10 år kender efterhånden min krop rigtig godt. Når den siger fra, så siger den fra. Det nytter ikke noget at blive vred eller ked af det, for det er ude af mine hænder.

Jeg blev til træningen og heppede på min veninde i alle hendes set. Jo, det gav da et lille stik i hjertet når hun svedte sig igennem tunge squats, lunges og dødløft mens jeg sad på en bold med smertende jag inde i mit led, men sådan er det. Vi havde en hyggelig time sammen og jeg fik lavet lidt pauseplanke imellem hendes set. Min dag bliver herefter brugt på sofaen eller i sengen og det er skide irriterende, men sådan er det.

Det kan bedre betale sig på længere sigt at arbejde med sin krop fremfor imod den. Derfor valgte jeg at droppe min plan om bikinifitness og derfor vælger jeg fortsat at passe på min krop – selvom jeg elsker at træne. Dét er sundhed for mig.

bloglovin_annawarrington

Hvorfor tager du billeder af din mad?

Åbner du billedgalleriet på min iPhone, så finder du primært billeder af mad, sjove citater og af mig der sveder og/eller træner. Det er sørgerligt, men sandt. Væk er tiden hvor det skulle være det helt rigtige “kodak moment” før kameraet sirligt blev fundet frem og smilene stivnede i det fineste puds. Nu er det mest havregrød der får æren af blitzen!

Men er det egentlig rimeligt? I bedste fald er det ligegyldigt og i værste fald er det udtryk for overdreven navlepilleri og øget distance i sociale relationer. Billedet er lånt fra den underholdende instagram profil, den lyserøde elefant.

Prøv at forestille dig en café for, lad os sige, 5 år siden. To veninder mødes, de bestiller hver deres salat med noget fancy dressing og topping. De smalltalker om vind, vejr og den nyeste forelskelse. Deres mad kommer og… De tager hver deres telefon frem og uden et ord begynder de at tage minimum 10 billeder af deres mad fra alverdens billeder. Det ville have været et ret absurd billede, men ikke desto mindre sker det nu som det mest naturlige i verden. Ligesom de fleste veninder liiige spørger de andre om de kan tage et billede af deres slikskål/champagneglas/aftensmad før hyggen går i gang.

Det er ikke engang “bare” et blogger fænomen. Alle gør det. Alle der har en instagram og/eller snapchat profil i hvert fald. Nogle få melder sig helt ud af ræset med sociale medier og mener, at det er dumt overfladisk og fjerner det hyggelige ved socialt samvær at der konstant er ligeså mange iphones som der er mennesker til stede i samtalen over middagsbordet.

Hvad mener du? Er det overfladisk, latterligt eller bare fjollet med alle de madbilleder? Eller er det i virkeligheden lidt hyggeligt at dele sine øjeblikke med venner, bekendte og alverdens fremmede?

bloglovin_annawarrington
Older posts