Gode glutenfri carbs!

Hverdagskage: Sunde kakao/kaffe muffins!

Jeg elsker at have min fryser fyldt med sunde lækkerier som jeg kan tage op til madpakken og spise som morgenmad på farten, mellemmåltid eller en dessert efter en lang dag. De fleste tænker at kage hører sig til i weekenden og det er jeg til dels enig i. Det afhænger såmænd af hvad du putter i dine kager.

Der er mange sunde og lækre kager lavet på dadler, figner, kokosolie og nødder som smager fuldstændig fantastisk, men hurtigt koster dyrt i kalorieregnskabet (hvis man har sådan et). Den slags kager spiser jeg personligt mest i weekenderne og holder mig fra hverdagene med mindre det virkelig har været en dum dag eller jeg har en ustyrlig trang til kage på en tirsdag. Alt med måde, ikke…

Der er dog også kager som sagtens kan spises til hverdag som et mættende mellemmåltid. De smager naturligvis ikke heeelt ligeså sødt og dejligt som de andre kager, men de kan godt laves søde og lækre uden alt for mange fancy ingredienser. Jeg plejer som tommerfingerregel at bruge de ting jeg også ville spise til morgenmad. Så er jeg sikret en vis kvalitet af råvarer og smagen bliver stadig kageagtig.

Opskrift på 8 muffins med kakao og kaffe:

  • 1 banan (kan sagtens have været i fryseren inden)
  • 2 scoop proteinpulver med chokoladesmag
  • 50 gram glutenfri havregryn
  • 1 æggehvide
  • 2 spsk skyr
  • 2 spsk Fiberhusk
  • 1 spsk ren rå kakaopulver (kan udelades)
  • 2 spsk virkelig stærk kaffe
  • evt. en smule sødemiddel hvis du gerne vil have dem rigtig søde

Start med at blende dine havregryn til mel. Bland med en blød banan og mos sammen med æggehvide, proteinpulver og skyr. Tilføj Fiberhusk og bagepulver og rør godt rundt. Tilføj nu kaffen ligeså stille under omrøring. Fiberhusk suger væske til sig, så lad gerne dejen stå i 5 min og trække væske før du beslutter dig om der eventuelt skal lidt mere kaffe (eller bare vand) i dejen. Hæld i muffinsforme og bag i 25-30 min ved 175 grader varmluft.

Du kan spise dine muffins som de er eller smide dem i fryseren hvor de holder sig helt fint. De bliver naturligvis lidt tørre hvis tøs op, men smager stadig godt. Og er de blevet lidt tørre kan du lave en lynhurtig glasur af 2 spsk stærk kaffe blandet med 1/2 scoop chokoladeproteinpulver eller ren rå kakaopulver.

Spiser du mest kage til hverdag eller weekend?

bloglovin_annawarrington

   

4 kommentarer

  • Hej Anna. Kan du hjælpe mig med hvor meget et scoop protein svarer til, hvis man gerne vil skifte det ud med mel eller lign.?
    I opskriften har du en spsk? Hvor der ikke står noget ud fra.

    Kh.
    Anne-Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Anne-Marie. Jeg retter straks i opskriften, det gik vist lidt for hurtigt da jeg skrev den 🙂 Det var 1 spsk ren rå kakaopulver som giver ekstra smag, men sagtens kan udelades. 1 scoop svarer til mellem 25 og 30 gram proteinpulver, nogle gange er skeen i pakken lidt mindre end andre gange 🙂 Jeg håber du kan li dem 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Mmmh de ser lækre ud – må prøves 😀
    Jeg bage også ofte kage/muffins i weekenden så jeg har til snacks og morgenmad i den kommende uge, hvor hovedingredienserne også er havregrym, æggehvide, bananer og evt. husk, mælk og proteinpulver også smagstilsætninger i form af kakaopulver, bær, frugt, tørret frugt, peanutbutter, kokos og andre af sådanne ting 😉 Har dog aldrig prøvet med kaffe, men det må helt klart prøves, for det lyder virkelig lækkert 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det er virkelig smart at have en store bagedag fx søndag og så netop have fryser og køleskab fyldt til ugen, det gør jeg også rigtig tit 🙂 Dine kager lyder virkelig også dejligt nærende og smagfulde! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gode glutenfri carbs!