Verdens nemmeste proteinmuffins med chokolade og kokos!

Mine mål for Maj måned!

Månedens mål. Det lyder altid meget godt det der med at have mål. Jeg har tidligere gået rigtig meget op i både langsigtede mål med fx bikinifitness, kostplaner og diæt, men også haft mindre delmål til træningen som fx mit projekt pullup.

Det har passet mig rigtig fint de sidste to måneder ikke at have nogen fast plan. Min træner Amanda laver fortsat programmer til mig, men de er mere løse og fleksible end før, da jeg jo ikke har noget fast mål med min krop eller træning lige pt. Og det er faktisk overraksende rart! Men jeg kan også mærke at jeg savner det med at arbejde hen imod noget… På instagram blev jeg i morges spurgt: “Hvad er dine mål for maj måned?” og måtte faktisk lige tænke efter. Har jeg overhovedet nogle mål for maj? Efter nogle timers tænken frem og tilbage er jeg kommet frem til nogle mål som passer den balance jeg forsøger at finde med min livsstil og sundhed.

Mine mål for maj bliver:

  • At få skrevet en forhåbentlig skide god bacheloropgave. Den afleveres 26. maj og derefter har jeg liiig en anden eksamen der også skal fyres af, men så har jeg også lang sommerferie
  • At give mig selv lov til at spise slik, drikke kaffe og være lidt for længe oppe (jævnfør ovenstående punkt)
  • At huske en masse gåture i solskin!
  • At grine mere! Det burde faktisk være et mål året rundt hvis du spørger mig!
  • At ringe mere til mine bedsteforældre, mine veninder og mine forældre
  • At kunne tage 4 pullups i streg i 3 set. Lige nu kan jeg tage 3 på en god dag og 2,5 på en træt dag. Det skal sgu være 4 når kalenderen siger sommer!

Hvad er dine mål for maj?

 

bloglovin_annawarrington
   

6 kommentarer

  • Christina

    Du er virkelig indbegrebet af, hvad jeg forbinder med ordet sund.
    Da jeg læste overskriften, forventede jeg at finde en fysisk øvelse som målet. Det er der også – men der er også rigtig mange andre og gode ting. De baner havde jeg slet ikke tænkt i 🙂
    Tror faktisk jeg vil sætte mig mine egne mål for maj – og IKKE kun tænke træningsmæssigt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Årh, sikke en skøn kommentar at få, tusind tak 😀 Jeg prøver at se sundhed som en helhed der skal give mening i det lange løb både fysisk og psykisk 🙂
      Jeg håber du får sat dig nogle gode råd for Maj som gør dig glad helt ned i maven 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anina

    Jeg er vild med punkt 2 – og jeg vil lige hilse og sige, at lakridser gør noget rigtig godt for bacheloropgaven (det hjalp i hvert fald på min)… I det hele taget skal man “give sig selv lov” til at spise de gode sager og jeg håber, at du kan gøre det 🙂 Held og lykke med opgaven og resten af dine mål 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Ha ha, en sukkerfri bacheloropgave har i hvert fald vist sig at være umulig for mig og mon ikke det går altsammen alligevel? 🙂
      Tusind tak for dine søde ord, jeg håber også du får en rigtig dejlig maj måned 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anin

      Jo det går helt sikkert – og kan lige tilføje (uden at prale for meget), at min BA med lakrids og choko pops (som jeg elsker) gav mig et 12-tal ;)… OG du ser simpelthen så dejlig ud – ville ønske at jeg havde din krop – du er veltrænet og sund 🙂 Og der er desværre alt for mange fanatiske rundt omkring – og det er bare så synd… Jeg holder meget af at følge dig – og ønsker at få den samme sunde balance som dig…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Man skal sgu prale med sådan en præstation, hvor er det sejt! Jeg har også joket med min træner om at jeg bliver klog og tyk 😉 For mig handler det om balance og jeg spiser fornuftigt til mine måltider og træner jo ganske meget, så hvis jeg i et par uger lige snacker den lidt ekstra sker der nok ikke det store ved det. Så kan jeg tilsvarende i en periode efter aflevering leve en smule mere restriktivt. Jeg har før gået alt for meget i “alt efter intet” tanker, men nu virker det langt bedre for mig at være mere afslappet med kosten. Og jeg er faktisk også blevet stærkere af det 🙂 Tusind tak for de søde ord, det betyder virkelig meget. Jeg er super glad for at du læser med og er sikker på du også kan finde en balance der passer til dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Verdens nemmeste proteinmuffins med chokolade og kokos!