Hvorfor tager du billeder af din mad?

Personligt indlæg: At arbejde med, ikke imod, sin egen krop

I dag var jeg til træning med en god veninde. Energien var høj, musikken spillede og vi var varmet op til ugens højdepunkt; legday! Den allerførste øvelse var den gode gamle squat. Jeg sætter 40 kg klar og bevæger mig ned i en fin squat. Men… Anden gang min bagdel bevæger sig sydpå knækker min højre hofte ud, min veninde fjerner stangen fra mig og jeg går væk fra stativet. Røvbanan (eller indsæt selv andre bandeord her)

Hvad gør man så? Presser man kroppen videre med træningen nu man er taget derop? Laver man en lettere træning uden squats  eller går man hjem og ser sur ud resten af dagen? Jeg valgte faktisk ingen af delene. Nu har jeg levet med dårlige hofter i over 10 år kender efterhånden min krop rigtig godt. Når den siger fra, så siger den fra. Det nytter ikke noget at blive vred eller ked af det, for det er ude af mine hænder.

Jeg blev til træningen og heppede på min veninde i alle hendes set. Jo, det gav da et lille stik i hjertet når hun svedte sig igennem tunge squats, lunges og dødløft mens jeg sad på en bold med smertende jag inde i mit led, men sådan er det. Vi havde en hyggelig time sammen og jeg fik lavet lidt pauseplanke imellem hendes set. Min dag bliver herefter brugt på sofaen eller i sengen og det er skide irriterende, men sådan er det.

Det kan bedre betale sig på længere sigt at arbejde med sin krop fremfor imod den. Derfor valgte jeg at droppe min plan om bikinifitness og derfor vælger jeg fortsat at passe på min krop – selvom jeg elsker at træne. Dét er sundhed for mig.

bloglovin_annawarrington
   

4 kommentarer

  • Christina

    Det kan ikke siges nok – Du er simpelthen så sej. For det er pisse sejt, at sige fra, når alternativet er en masse smerter flere dage efter og en rigtig møg træning.
    Jeg glæder mig virkelig til den dag, hvor jeg kan gøre det samme 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak Christina, din kommentar går lige i hjertet kan du tro 😀 Jeg sender en masse god træningskarma til dig og din krop, jeg håber i kan samarbejde 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Jeg har egentlig ikke noget imod at folk tager billederne og bruger tiden på det, det må være op til den enkelte. Dog synes jeg det er så ærgeligt, når folk ikke er i “nuet” og maden når at blive kold før de kan spise, fordi det rigtige billede er vigtigere end hyggen omkring at spise den sammen med den anden for bordenden. Det kan fjerne en del nærvær og det synes jeg er rigtig ærgeligt.

    Men formålet må man jo erkende er, at fremstå sund og selvkontrollerende – én ting alle stræber efter. Synes nogle gange godt det kan blive en kunstig identitet, da langt de fleste engang imellem spiser lidt chokolade eller en kage – hvorfor ikke også dele den del? 🙂 Jeg tager dog selv billeder, men det er primært når jeg er alene (ellers bliver det blot et hurtigt snap) og der er noget særligt at tage et billede af, men ikke min normale hverdagskost, selvom den er sund osv. Men tager også gerne billeder af bland selv-slikken og alt det andet, for synes nogle gange der mangler en balance i det folk lægger op. Men det er på sin vis en anden snak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Maria. Rigtig gode og relevante tanker du gør dig synes jeg. Der er rigtig mange der kun lægger en meget poleret side af deres liv ud og det kan være problematisk ikke at dele lidt andre nuancer såsom en dessert ind i mellem. Det giver i hvert fald et mere realistisk billede vil jeg give dig ret 🙂 Og så er vi helt enige om nærvær! Jeg tager selv billeder af stort set al min mad, men prøver at være opmærksom på at være til stede og ikke have mere fokus på min telefon end det selskab jeg er i 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Hvorfor tager du billeder af din mad?