Guide: Sund takeaway i København #2

Vegetarisk aftensmad: Alt godt med rester!

Åh rester! Nogle elsker dem, nogle hader dem og andre elsker at hade dem. Jeg har faktisk altid godt kunne li rester. Det er lidt som en ekstra overraskelse at finde alle mulige godter i køleskabet som kan spises i nye kombinationer. Ret heldigt at have det sådan når man er på SU og i øvrigt går ind for mindre madspild generelt.

Dagens aftensmad skulle gerne på tallerken i en fart, da jeg begynder at have travlt med min eksamensopgave og ærlig talt ikke har det store overskud til at lave mad, men heller ikke har lyst til at spise takeaway hele tiden. Hvad gør man så? Man går på jagt i køleskabet og finder guld aka rester! Det blev til en lækker vegetarisk omgang.

Jeg havde nogle trætte tomater og lidt tørre hjemmebagte quionaboller som blev varmet i ovnen sammen med bønner fra frost. Imens satte jeg et æg til at koge og smækkede nogle stenalder kernebrød sammen med frø og kerner fra skabet. Det røg også i ovnen og i løbet af ca. 15 min var der lækker mad på min tallerken. Godt med både protein, fedt og kulhydrat og ikke flere rester i mit køleskab. Win win.

 

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Guide: Sund takeaway i København #2