Sidste chance: Giveaway!

Så er det ved at være sidste chance hvis du vil have fingrene i et lækkert sommerhygge sæt fra Urtekram i form af majs, popcorn og kokosolie – altsammen økologisk.

Du deltager i min giveaway ved at finde mobilen frem, finde mig på Instagram (jeg hedder; annawarringtondk). Alt du skal gøre er at følge min profil, like billedet med popcornpakken og tagge en ven eller veninde som du ville dele lækkerierne med.

Jeg finder hele 5 vindere i morgen ved middagstid! Sæt i gang! Det her lækre sommervejr kræver da nogle popcornsnacks, gør det ikke?

Konkurrencen kører i samarbejde med Urtekram

bloglovin_annawarrington

Sukkerfri isdessert!

Fra barndommen husker jeg en “Sunday” is fra Mc Donalds som noget nær den ultimative forkælelse. For det første var det McD og der kom vi ikke tit (tak mor!) så det var altid noget særligt at køre derud. For det andet havde McD bare sådan cirka verdens bedste softice, eller er det bare mig?

Jeg har nok ikke fået en ægte sunday isdessert siden jeg havde rottehaler og tegnede hilsner på mine veninders penalhuse, men da jeg fik tilsendt den nye chokoladesovs fra Bodylab (tak skal i have!) kom alle minderne frem. Jeg skulle lave sunday dessert!

Chokoladesovsen er sukkerfri, men indeholder sødestoffer og fedtreduceret kakao. Den er altså ikke kaloriefri, men kaloriereduceret. Jeg synes egentlig også, at det er virkelig utiltalende når produkter reklamerer med at være kaloriefri. Jeg mener, hvad er der så i??? Chokoladesovsen indeholder 153 kcal pr. 100 gram og der er en grund til at Instagram har været fyldt med billeder af den de sidste par dage. Den smager nemlig skide godt! Og ikke sådan “erstatningsgodt”, men oprigtigt lækkert! Ellers havde jeg personligt foretrukket den ægte vare, det er jo så små mængder man typisk putter på en dessert.

Jeg smed en god portion chokoladesovs ovenpå en portion sukkerfri vaniljeis fra ISIS (ja, mit behov for sødemidler blev dækket den dag) og toppede med nogle hakkede mandler. Barndommens glæde bredte sig i min krop og jeg gik glad og mæt i seng.

Har du ikke fået købt en sukkerfri chokoladesovs? Så kan du lave din egen version, evt. med proteinglasur lavet med chokolade proteinpulver og vand eller ren, rå kakaopulver. Du kan selvfølgelig også bare sige fuck det til sukkerfri alternativer og købe en chokoladesovs med al det sukker din mave kan bære. Uanset, så er en sunday virkelig en dessert som ikke bør gå i glemmebogen efter min mening!

Indlægget indeholder affiliatelinks

bloglovin_annawarrington

Giveaway: Vind økologisk pakke fra Urtekram!

Så er det konkurrence-tid igen! Jeg elsker at køre giveaways på bloggen, da det er sådan en hyggelig måde at give jer læsere en lille tak for at i gider følge mig og mit liv online.

I denne omgang er jeg blevet kontaktet af Urtekram der gerne vil forkæle 5 læsere med en sommerhygge gave.  En sommeraften kan afsluttes med forskellige desserter, men popcorn er bare så hyggelige at spise udenfor til en kold øl, bobler eller iskold citronvand.

Og nu melder vejrguderne jo faktisk en hedebølge til sidst på ugen, så jeg spår om mange grillaftener rundt om i de danske haver, parker og strande!

Hvad kan du vinde?

Du kan vinde et “popcorn sæt” som består af: Mikro popcorn med himalayasalt (3×85 g), Popmajs (400 g) og kokosolie smagsneutral (425 ml). Det hele er naturligvis økologisk og kvalitetssikret af Urtekram (læs: de har testet det på sørens mange mennesker og smager derfor skide godt)

Hvordan kan du vinde?

Konkurrencen kører på min Instagram og derfor skal du have din telefon op af lommen! Det kræver bare at du finder min profil: annawarringtondk og begynder at følge mig, finder billedet af de fine popcorn og liker, samt tagger en ven eller veninde som du gerne vil dele din popcorn-pakke med hvis du vinder.

Hvorfor kan du ikke bare spise almindelige popcorn?

Jamen, det kan du sådan set også godt. Men… Det ville være en del sundere for din krop hvis du gik en stor bue udenom skadelige stoffer som desværre findes i mange mikroovns popcorn.

Økologiske mikro-popcorn fra Urtekram er som de eneste i Danmark pakket i PFC-fri emballage. Popcornene er i sig selv ikke tilsat fedtstof og derfor har de heller ikke behov for fedtafvisende emballage.  Flourstoffer (PFC) er potentielt hormonforstyrrende, kan medvirke til fedme og endda være kræftfremkaldende. Flourstoffer er endivdere svære for kroppen at nedbryde og er derfor noget man virkelig gerne vil undgå at komme i kontakt med.

Konkurrencen kører i samarbejde med Urtekram

 

bloglovin_annawarrington

Mandagsmorgenmad (der IKKE er havregrød)

Ja, jeg elsker havregrød og spiser det stort set hver evige eneste morgen. Jeg har også skrevet nok de første ti opskrifter på forskellige varianter havregrød herinde, så min kærlighed til den varme skål med godter kan vist ikke betvivles.

Alligevel er der morgener som i dag hvor jeg ikke har lyst til grød. Måske er det prognoserne der lover hedebølge i nær fremtiden som påvirker mine smagsløg? Og i øvrigt potentielt genvinder min tiltro til den danske sommer…

Min mandagsmorgenmad endte med at blive en lækker skål med sukkerfri Cheasyskyr med pære/banan toppet med et friskt æble, mandler og glutenfri havremusli fra Urtekram. Det ville sikkert egne sig godt til en brunch hvis det blev anrettet lidt lækkert i nogle høje glas, men jeg var sulten og portionen skulle derfor være velvoksen og hurtig klaret!

Du kan læse mere inspiration til morgenmad der ikke er havregrød lige HER hvis du også trænger til en lille pause fra de varme gryn…

bloglovin_annawarrington

Nybegynder i styrketræning?

Er du helt grøn i det med styrketræning? Har du en klump i halsen ved tanken om at træde ind i rummet med de tunge vægte og store brød der pruster når de løfter 100+ kilo som var det sofapuder? Vi har alle været der! Alle har været nye engang!

Jeg har skrevet en lille artikel med gode råd til nybegynderen i styrketræning inde hos UngUnivers.dk hvor jeg er startet som tekstforfatter til deres afdeling om kost, sundhed og træning.

bloglovin_annawarrington
Older posts