Tirsdagstip: Lav havregryn til mel!

Ingen rekorder = ingen udvikling med træning?

Jamen, er der overhovedet nogen pointe med at gå ned i træningscenteret hvis du ikke hele tiden bevæger dig fremad? Bliver hurtigere, stærkere og bedre? De sociale medier flyder over med imponerende “før/efter” billeder og der er ikke langt imellem indlæggene om personlige rekorder. Det virker nogle gange som om alle andre konstant løfter tungere, løber hurtigere og får en lavere fedtprocent. Og så står jeg her. Jeg har ingen målbare resultater at præstere.

Min vægt er nogenlunde stabil omkring de 55 kg. Min fedtprocent kender jeg ikke, men den ligger fint indenfor normalområdet kan et par billeder fortælle mig. Min mave er blød, men mine ben og skuldre har nogle fine, subtile markeringer i det rigtige lys. Og hvor vil jeg så hen med det her?

Det er okay at træne uden et specifikt mål! Det er ikke alle resultater af træning der kan aflæses med tal og det er ikke alle udviklinger der går lineært fra 0-100. Nogle gange sker der en udvikling inde i dig selv. Måske føler dig dig gladere? Har du mere energi? Sover du bedre? Resultater kan være mange ting. Også med træning.

Jeg har haft en længere periode med smerter fra hofterne og har derfor af gode grunde ikke haft fokus på at løfte tungere, men derfor kan jeg stadig godt udvikle mig. Mine træningspas er omkring 45 min for ikke at udmatte min krop og jeg kører derfor en del supersets for at træningen bliver effektiv selvom den er kort. Der kan altid leges med træning hvis hovedet kan slippe det ensidige fokus på hvor mange kilo der er på vægtstangen. Du kan variere din træning med at køre langsommere tempo på øvelserne, lave flere gentagelser, lave superset eller variere øvelserne du laver med din egen krop, fx. pushups.

Jeg kører absolut ingen cardio for ikke at provokere mine led, så den sixpack sker sgu nok ikke denne sommer og det er egentlig også helt i orden. Jeg kan godt føle mit fit uden en sixpack og jeg kan stadig have det godt med min træning selvom jeg ikke præsterer personlige rekorder hver uge.

Hvordan har du det med din trænings udvikling?

bloglovin_annawarrington
   

4 kommentarer

  • Ragnhild

    Jeg træner heller ikke med et bestemt mål – udover, at jeg gerne vil være stærk(ere) og have en let markeret krop. Det er absolut ikke et målbart mål – for hvornår er jeg stærk nok? Hvornår er jeg markeret nok? Jeg er allerede markeret nu. Der er nogle synlige packs, og min overkrop bliver også mere og mere tonet, og mine skuldre bliver mere runde og stærke. Men hvornår er jeg i mål? Aldrig, for som sagt har jeg ikke noget mål, og jeg ville nok heller aldrig være tilfreds alligevel. Så jeg træner for velvære – psykisk og fysisk.

    Min synlige form går op og ned lige så hurtigt som der går mellem mine trusseskift. Det samme med min vægt. So fucking what. Lige nu har jeg læseferie, og jeg spiser alt det, jeg ikke bør. Og det kan ses. Men sådan er det altså bare. Jeg har ikke nogle retningslinjer, og jeg har ikke nogen deadline – så at jeg bliver lidt blødere på maven nu kan være fuldstændig ligegyldigt.
    Og netop dét – ikke at have et mål, som man skal nå – gør træningen meget sjovere og mere overskuelig, og man får netop plads til at spise det “forbudte”.

    Jeg er lige begyndt at prøve med 2 gange cardio om dagen (2×20 minutter med middel/høj intensitet), hvoraf den ene samtidig fungerer som direkte opvarmning inden styrketræning. Så må jeg se, hvilken effekt det kan have på min krop.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Ragnhild. Det lyder simpelthen bare som sådan en skøn og afslappet tilgang til kost og træning! Og det er præcis det hvad sundhed handler om i min verden. At man tilpasser sin træning efter sit liv og det er jo helt naturligt at en eksamensperiode lige giver lidt ekstra siddende timer, lidt ekstra snacks og det er nemlig ikke jordens undergang. Så længe man har det godt i sin krop og nyder sin mad, sin træning og livet generelt, så kan det ikke gå helt galt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg motivers af processen. Jeg stræber efter fremgang fra pas til pas. Det betyder ikke nødvendigvis en masse PRs, fordi træningen er tilrettelagt på den måde, som den er, af min træner. I øjeblikket er fokus på det tekniske, og vægtene i de store øvelser er også derefter. Det betyder at fremgangen lige nu, må måles på andre parametre end vægt. Det er en udfordring, men jeg elsker at arbejde med det, på trods af store frustrationer, når dårlige vaner skal ændres og nye måde at bevæge sig på eller tænke skal indlæres. Jeg arbejder mod et konkret, tidsafgrænset mål, fordi er det, jeg har det bedst med. Processen frem mod målet er det, jeg brænder for, og det jeg elsker. Det samme gælder krop (udseende, fedtprocent osv), kost og hvad ved jeg. Her elsker jeg at prøve ting af, se om det har en effekt eller ej, men i perioder “lever” jeg også bare, uden at tænke over kost, hvilket ingen nævneværdig negativ æmdring har på hverken kropskompositionen eller vægten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Maria 🙂 Det lyder som en virkelig dygtig træner du har! Og jeg kan godt nikke genkendende til at blive drevet af selve processen. Jeg elsker også at variere mit fokus med enten teknik, tempo eller forskellige kombinationer af øvelser. Det er virkelig fedt når træningen i sig selv også kan blive en del af det mål man arbejder imod 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Tirsdagstip: Lav havregryn til mel!