Ingen rekorder = ingen udvikling med træning?

Jeg er blevet tekstforfatter!

Jeg har lige fået en ret lækker nyhed som jeg gerne vil dele. Gæt hvem der er den nye tekstforfatter til siden UngUnivers som indeholder gode tips og tricks til unge om job, hverdag, sundhed og alt hvad livet ellers byder på? Yes, det er undertegnede!

Jeg har aldrig været hende som havde en helt klassisk hverdag eller som trives med 8-16 tider. Sidste år arbejdede jeg fuldtid i 4 uger af sommerferien og jeg må indrømme, at jeg faktisk syntes det var rigtig hårdt. Fleksibiliteten i hverdagen var væk og det krævede virkelig meget af min ret så forkælede studerende mentalitet at vænne sig til kontortiderne. Derfor søger jeg nu at opbygge min hverdag lidt utraditionelt. Eller, i dag er det vel næsten mere reglen end undtagelsen at man arbejder utraditionelt?

Min primære beskæftigelse er fortsat at være studerende. Jeg læser kandidaten i statskundskab efter sommer og fortsætter derfor minimum 2 år på Københavns Universitet. Derudover har jeg jo bloggen her og snart begynder jeg at få endnu et afløb for mine kreative skriverier på UngUnivers. Det passer perfekt med arbejde der kan udføres derhjemme og på tidspunkter hvor det passer mig.

Jeg arbejder også meget på at have et CV der præsenterer forskellige kompetencer og derfor udelukker jeg ikke et mere traditionelt studiejob, såfremt det passer ind i mine skriverier og mit frivillige arbejde for HeForShe, samt Model United Nations. Yes, jeg vil mange ting, men planlægning og struktur er nøglen! Og jeg får stadig tid til både svedige træningspas, hygge med veninderne og aftener på sofaen med en kande te og Netflix – det skal der være!

11289934_10206933900807350_1862345618_n

Det kræver en del secvdiciplin både at skulle strukturere sin egen læsning og sit arbejde ved siden af, men det vil jeg gerne komme med nogle tips til hvis der er stemning for det?

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ingen rekorder = ingen udvikling med træning?