Instagram på det seneste...

Lun salat med søde kartofler og broccoli!

Mangler du lækkert og nemt tilbehør til aftensmaden? Jeg lavede en super hurtig og meget velsmagende salat i går og det er bestemt ikke sidste gang den agerer tilbehør i mit lille hjem. Nogle gange er det rart med en salat der har knas, men som stadig luner lidt i maven. Eller er det bare mig?

Søde kartofler er geniale som tilbehør til frokost eller aftensmad. De har et lavt glykæmisk indeks, giver gode kulhydrater, er naturligt glutenfri og kan tilberedes på et utal af måder. Og så smager de også helt fantastisk!

Opskrift til en stor portion salat:

  • 2 søde kartofler
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 broccolihoved
  • Timian (frisk eller tørret)
  • Salt/peber
  • Valnødder (en håndfuld)
  • 1 spsk balsamico
  • 1 lille skvæt olivenolie

Start med at skrælle de søde kartofler og skær dem i grove både og svits dem på en varm pande med lidt olivenolie og balsamico. Efter et par minutter tilsættes broccoli og du skruer lidt ned. Det skal have ca 10 min på den varme pande alt efter hvor tykke skiverne af de søde kartofler er. Det hele krydres med salt, peber og timian og vendes med friske grønne peberfrugter og valnødder inden servering.

Jeg tog den super nemme løsning og serverede den lune salat med to æg og en håndfuld valnødder. Godt med både protein, fedt og kulhydrater til min sultne mave!

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Instagram på det seneste...