De sidste 24 timer

Mere ro i hverdagen – Mindfulness #2

Der var stor interesse for mit online mindfulness forløb med Dyssekilde Yoga og særligt hvordan det der med mindfulness egentlig fungerer.

Jeg følger et forløb hvor jeg hver uge modtager videoer med korte meditationer til hjemmebrug og videoer med yogaøvelser. Jeg var lidt skeptisk i starten. Jeg mener, skulle jeg nu til at sidde derhjemme i lotusstilling og forsøge at zoome omverden ud mens jeg pludselig kom helt vildt meget i balance?

Nej. Heldigvis er mindfulness faktisk ikke særlig svært eller hokus pokus agtig når det kommer til stykket. Det handler helt grundlæggende om ro og nærvær. Noget som vi moderne mennesker kan have utrolig svært ved (host host, note til mig selv). Hvor mange gange sidder du ikke med din mobil foran dig selvom du egentlig laver noget helt andet? Eller hvor mange andre småting har du gang i mens du laver mad? Mindfulness handler, skåret ind til benet, om nærvær. Om at være til stede lige NU. Det er noget abstrakt at beskrive med ord og kan virke overvældende at skulle implementere i en travl hverdag, men her er små øvelser virkelig effektive.

Hvis du følger et fysisk forløb, ser videoer online eller læser øvelser i en bog, så bliver du tvunget til at have fuld fokus i de minutter som øvelserne varer. Og det er første skridt på vejen! Det er faktisk slet ikke så svært. Alle små skridt tæller og i starten er det bare vigtigt at træffe en beslutning om, at du gerne vil prøve. Så kommer det meste hen af vejen. Jeg har jo givet mig selv et løfte om at lave 12 min mindfulness hver dag og det bliver unægteligt noget nemmere når jeg har faste videoer at bruge og hele tiden får nye øvelser.

Hvad kan du selv gøre?

Du kan booke et online forløb HER eller finde en app på din smartphone med forskellige meditationer, mindfulness lydfiler eller lignende. Der findes en hel masse derude og du skal nok prøve dig lidt frem før du finder noget der lige passer dig. Du kan også klikke dig ind på nogle af de mange yoga-videoer der ligger på Youtube. Jeg har personligt både prøvet selv at søge rundt efter tilfældige videoer og været på et tilrettelagt forløb af professionelle.

For to år siden deltog jeg i et mindfulnessforløb i forbindelse med smertebehandling af mine hofter og nu deltager jeg i dette online forløb. På baggrund af de erfaringer vil jeg mene, at man får mere ud af et tilrettelagt forløb end ved selv at surfe rundt, men det kan være en god start at få smag for mindfulness ved at prøve sig frem selv først.

Har du prøvet kræfter med mindfulness?

Indlægget er sponseret af Dyssekilde Yoga

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De sidste 24 timer