Giveaway: Vind økologisk pakke fra Urtekram!

Sukkerfri isdessert!

Fra barndommen husker jeg en “Sunday” is fra Mc Donalds som noget nær den ultimative forkælelse. For det første var det McD og der kom vi ikke tit (tak mor!) så det var altid noget særligt at køre derud. For det andet havde McD bare sådan cirka verdens bedste softice, eller er det bare mig?

Jeg har nok ikke fået en ægte sunday isdessert siden jeg havde rottehaler og tegnede hilsner på mine veninders penalhuse, men da jeg fik tilsendt den nye chokoladesovs fra Bodylab (tak skal i have!) kom alle minderne frem. Jeg skulle lave sunday dessert!

Chokoladesovsen er sukkerfri, men indeholder sødestoffer og fedtreduceret kakao. Den er altså ikke kaloriefri, men kaloriereduceret. Jeg synes egentlig også, at det er virkelig utiltalende når produkter reklamerer med at være kaloriefri. Jeg mener, hvad er der så i??? Chokoladesovsen indeholder 153 kcal pr. 100 gram og der er en grund til at Instagram har været fyldt med billeder af den de sidste par dage. Den smager nemlig skide godt! Og ikke sådan “erstatningsgodt”, men oprigtigt lækkert! Ellers havde jeg personligt foretrukket den ægte vare, det er jo så små mængder man typisk putter på en dessert.

Jeg smed en god portion chokoladesovs ovenpå en portion sukkerfri vaniljeis fra ISIS (ja, mit behov for sødemidler blev dækket den dag) og toppede med nogle hakkede mandler. Barndommens glæde bredte sig i min krop og jeg gik glad og mæt i seng.

Har du ikke fået købt en sukkerfri chokoladesovs? Så kan du lave din egen version, evt. med proteinglasur lavet med chokolade proteinpulver og vand eller ren, rå kakaopulver. Du kan selvfølgelig også bare sige fuck det til sukkerfri alternativer og købe en chokoladesovs med al det sukker din mave kan bære. Uanset, så er en sunday virkelig en dessert som ikke bør gå i glemmebogen efter min mening!

Indlægget indeholder affiliatelinks

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Giveaway: Vind økologisk pakke fra Urtekram!