Konkurrence: Vind slik fra Katjes!

5 fordomme om sundhedsbloggere…

“Fitnesstyper træner sikkert hver eneste dag, men kun for at checke ind i træningscenteret på Facebook!” Måske har du hørt den tanke eller endda selv tænkt den. Eller hvad med; “Sundhedsbloggere er sikkert ulidelige at spise sammen med. De fotograferer alt og nægter at spise noget der ikke er økologisk. Belastende”.

Passer nogle af de fordomme om de efterhånden mange fitness og sundhedsbloggere derude? Vi har alle fordomme og det er menneskeligt. Men det er vigtigt at være opmærksomme på det og måske også lige tænke dem igennem en gang mere eller to før vi danner en egentlig holdning ud fra dem…

Her er 5 typiske fordomme om sundhedsbloggere…

  1. Vi laver ikke særlig meget, men tjener kassen og får pakker med lækre produkter ind af postkassen hver dag (som I i øvrigt aldrig betaler skat af)
  2. Vi træner ikke særlig hårdt, men bruger tiden i træningscenteret på at tage billeder af os selv og tjekke Instagram…
  3. Vi er kun veninder med andre der enten blogger, træner helt vildt eller snakker om mad. Sund mad altså…
  4. Vi spiser aldrig usundt og hvis i gør er det summerbird flødeboller, økologiske kager fra et trendy bageri eller andet der er værd at Instagramme og tagge #livsnyder
  5. Vi er faktisk allesammen på en sur og streng slankekur!

Holder de fordomme så stik?

1/ Ja, jeg modtager ofte pakker på størrelse med mig selv. Men jeg betaler faktisk skat af min blogindtægt og den er ikke ret stor. Jeg blogger fordi det er super hyggeligt og jeg siger kun ja tak til samarbejder når det giver mening for mig og forhåbentlig for jer der læser med.

2/ Ja, jeg tager virkelig mange billeder under træning hvis jeg træner med andre bloggere, såsom søde Mette. MEN; træningen er første prioritet når vi er i centeret og det er faktisk lykkedes at træne nogle gange uden billeder (eller indcheckning nogen steder!).

3/ Ja, jeg har veninder der også blogger om kost og træning. Det er skønne damer som jeg er meget glad for at have mødt. MEN; størstedelen af mine veninder kunne ikke være mere ligeglad med blogs, instagram og billeder af min morgenmad. De fleste synes det er sjovt at læse med ind i mellem og andre synes det er dybt godnat det jeg laver. Begge dele er lige okay.

4/ Jo, Summerbird smager da fint. Men… Jeg vil hellere sætte tænderne i en skål billigt bland selv slik. Også selvom det ikke er ligeså fint at tage billeder af…

5/ Kur? Ej, undskyld.. Jeg troede der stod kage…

 

bloglovin_annawarrington
   

10 kommentarer

  • Fint indlæg som er en øjenåbner for nogen <3 Synes du er virkelig god til at tage relevante emner op :*

    knus

    http://www.energitanker.bloggerspoint.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak Cecilie, det er jeg rigtig glad for at høre! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du mangler bare noget ala:
    “Vi spiser aldrig slik og har heller ikke lyst til det. Hvorfor spise vingummi når man kan spise et stykke lækkert vandmelon” 😀

    http://www.malenechristine.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Ha ha, det har du ret i! “jeg bryder mig slet ikke om sukker” 😀 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hah hvor er det et fedt indlæg! elsker at du “svare tilbage” på fordommende, det er så sejt gjort! 😀 Og er klart også en bland-selv-slik-kinda-girl fremfor dyre flødeboller 😉

    xoxo Emma
    http://byekk.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak Emma! 😀 Jeg vælger altså vingummi og skumfidus over fancy indpakning any day, sådan er det vist bare 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er ret overbevist om at der faktisk STOD “kage” og ikke “kur”. Det andet må være synsbedrag. 😉

    Som mangeårig blogger synes jeg stadig at det er både interessant og lidt sjovt at se hvad der stadig er af fordomme omkring bloggere, for de er sjældent særlig forskellige på tværs af temaer og genre. Men det kunne være rart at få manet et par af dem i jorden… 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Ha ha, en optisk illusion måske? 😀 Det har du faktisk ret i, det er interessant at det er stort set de samme fordomme der florerer om bloggere. Egentlig underligt! For der er, efter min erfaring, ikke ret meget hold i dem når det kommer til stykket 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Konkurrence: Vind slik fra Katjes!