Guilty Pleasures...

En yoga jomfrus bekendelser…

Første gang er ikke altid nem. Alle de andre gør det, så du må jo også hellere selv komme i gang. Men hvor skal du starte? Hvem skal du gøre det med og kan du finde ud af de svære stillinger? Jeg taler naturligvis om yoga!

Yoga er super hot lige nu både blandt kvinder der udelukkende træner forskellige former for yoga, men også blandt dem der supplerer deres styrketræning med yoga en gang eller to om ugen for at øge kropsforståelse, smidighed og balance.

Jeg kan personligt godt lide at ting går hurtigt. Gerne meget hurtigt. Min tålmodighed er på størrelse med koncentrationsevnen hos en 5-årig hvis du lover is efter lektierne. Jeg er selvsagt ikke den oplagte kandidat til yoga. Eller måske er jeg lige netop perfekt. Yoga kræver nemlig at du gearer ned, tager dig tid og lader hver en lille fiber af kroppen være fuldkommen til stede i de bevægelser du laver.

En del af mindfulnessforløbet for Dyssekilde Yoga som jeg anmelder, er videoer med yogaøvelser. De starter (heldigvis) ud med introducerende vejrtrækningsøvelser, udstræk osv, men for dælen hvor er jeg på udebane!

Der er mange sundhedsmæssige fordele ved yoga, så jeg forsøger ihærdigt at lade min krop synke ned i et andet tempo end jeg er vant til og prøver øvelserne med åbent sind. Det er sundt for kroppen at lave udstrækkende øvelser der styrker balance, smidighed og generel muskelkontrol, men det er mindst ligeså sundt for sjælen at træne noget hvor musikken ikke pumper derudaf og det bare skal være større, hurtigere eller vildere. I yoga er der ingen genveje og det er faktisk skide svært!

Jeg mestrer ingen af de fancy stillinger der dukker op hvis man googler yoga, men jeg øver mig i de lette begynderpositioner og i at styre vejrtrækning, bevægelser og især min smidighed. Det smarte er, at jeg kan træne hjemme i stuen og ikke behøver andet udstyr end en måtte og min tålmodighed! Og ja, der roder lidt, men sådan ser det jo ud til hverdag hos langt de fleste, så jeg lod rodet ligge. Lever i nuet og alt det der…

Dyrker du yoga?

Læs de tidligere indlæg om mindfulness HER og HER

Indlægget er sponseret af Dyssekilde Yoga

bloglovin_annawarrington
   

5 kommentarer

  • On and off. Lige nu mest off.. 🙂 Men jeg elsker hvad det gør ved mig mentalt og hvordan jeg kommer mere ned i kroppen og væk fra hovedet.

    Min teori er at jo mere man i hverdagen har om ørene og jo mere man synes yoga er “kedeligt”, jo mere tror jeg ens krop har brug for det 😀 Men alle har nok godt af at komme ned i gear. Om man så bruger yoga eller noget andet betyder ikke så meget. Yoga giver bare mig noget, som “så meget andet” ikke kan og jeg vil virkelig gøre et forsøg på at vende tilbage til det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det tror jeg virkelig du har ret i Ditte. Om det er lange gåture, meditation, yoga eller puslespil, det er ikke så vigtigt. Det væsentlige er, at man har et afbræk i hverdagen og noget rum til at geare helt ned 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Jeg har dyrket yoga i to år, og for et par måneder siden er jeg begyndt til Bikramyoga (hot yoga). Jeg er helt vild med, hvad det har gjordt for mig! Mentalt er jeg blevet mere selvsikker, sværere at stresse og generelt har jeg det bare godt 🙂 og fysisk et der også sket en masse – jeg er blevet mere smidig, stærkere og tonet. Du burde virkelig prøve det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Uh, bikram yoga er noget jeg super gerne vil prøve! Har kun hørt godt om det! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, jeg dyrker yoga og er faktisk blevet så glad for det, at jeg netop har lavet en hel hjemmeside dedikeret til det.

    Jeg dyrker primært yoga derhjemme og det er rigtig godt for både mit indre velvære og især for min dårlige ryg, som bliver udbedret enormt.

    Jeg laver primært yoga derhjemme, hvor jeg benytter mig, af alle de gode gratis videoer der findes på facebook. Dem kan man se en oversigt over her: http://yogaunivers.dk/gode-youtube-kanaler-med-gratis-yoga-videoer/

    Yoga kræver blot en yogamåtte. Så synes alle skylder sig selv, at prøve det mindst én gang og se, om det er noget for dem.

    Jeg havde aldrig forestillet mig, at yoga skulle være noget for mig.

    Mvh. Martin på 26 fra København
    Yogaunivers.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Guilty Pleasures...