Sidste chance: Giveaway!

Om kvinder der dømmer andre kvinder!

Jeg bliver træt helt ind i sjælen når jeg læser spydige, ondsindede og ligegyldigt negative kommentarer på sociale medier. Særligt hvis kommentarerne kommer fra kvinder der dømmer andre kvinder. Hvorfor er det SÅ svært at acceptere forskelligheder?

Matilde har skrevet et indlæg om hvordan hun får kommentarer på hendes “gigantiske” lår. Helt ærligt, skal vi virkelig tage snakken om at have “store” lår igen? Det er længe siden fitnessbølgen skyllede henover Danmark, så det burde være ret normalt at nogle kvinder vælger at træne mere end gennemsnittet – og derved kan ende med store (lækre, muskuløse) lårbasser.

Mine egne lår er vokset en del det sidste lår. Og jeg er skide glad for det! Jeg er vild med den styrke som mine lår repræsenterer og jeg har ingen trang til at passe en størrelse zero igen som jeg kunne for et par somre siden. Min nuværende sommerform er tungere, stærkere og gladere.

For det første er det virkelig upassende at kommentere på andre kvinders kroppe. For det andet, hvorfor blande sig? Hvad betyder det for dig og din krop hvis du ser en anden kvinde der er overvægtig, undervægtig eller trænet? Det er (sjovt nok) hendes krop og derfor hendes historie, ikke din.

Jeg har før skrevet om de kommentarer jeg fik i kølvandet på billedserien “fit without abs” hvor jeg stillede spørgsmålet om en str. 36 virkelig blev opfattet som småtyk? Det undrer mig, at spørgsmålet stadig er aktuelt. Og det undrer mig endnu mere, at andre gider bruge tid på at kommentere på eksempelvis Matildes krop.

Så nej, Matilde har ikke “for store” lår. Det har jeg heller ikke. Og det har du garanteret heller ikke. Uanset hvor store lår du har, så er det aldrig andres plads at bestemme om de har den størrelse de “burde” have!

bloglovin_annawarrington
   

2 kommentarer

  • Jeg synes det er utroligt, at der er folk, som har så lidt at gå op i.
    Jeg har de sidste 10 år dyrket volleyball, fodbold, badminton og startede først med fitness for 2 år siden. Selv fra almindelig sport får man altså også dejlige fyldige lår. Det er ikke ligefrem noget som man kan undgå når man generelt dyrker sport.
    Sikke nogle vatnisser der findes i dag. De burde prøve at lave noget fysisk aktivitet i stedet for 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Vi er helt enige Isabel! Og det lyder som om du har lækre, stærke lår!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Sidste chance: Giveaway!