Sunde madpakker - sådan!

Hemmeligheden bag vægttab #1

Vægttab er en kompleks og svær størrelse. Hvordan får du tabt de kilo du gerne vil? Og hvordan søren sørger du for, at de kommer kommer snigende tilbage?

Jeg har aldrig selv været igennem et større vægttab, så jeg vil ikke gøre mig klog på de mange fysiske og psykiske prøvelser der spiller ind på et succesfuld vægttab, men jeg synes, at det er et spændende og relevant emne at tage fat i. Hvad er hemmeligheden bag vægttab?

Derfor har jeg spurgt en række seje instagrammere og bloggere om de samme 3 spørgsmål med formålet om at få udvidet min egen (og måske jeres?) horisont om det her svære emne. Den første seje blogger er min veninde Mette der blogger på getfitinspiration.dk. Hun har tabt sig en hel masse kilo af to omgange og deler her ud af sine erfaringer;

Hvad er (kort) din historie med din krop og dit vægttab?

Kort fortalt, så tabte jeg mig i 2013-2014 16 kg, men jeg blev besat af at tabe mig. Det var tallet på vægten der gjorde mig sindssyg. Jeg skruede op for træningen så jeg trænede ihvertfald 5-7 gange om ugen, nogle gange flere gange om dagen. Jeg blev besat af at tabe mig og gjorde alt jeg kunne, samtidig med jeg også havde en stressende hverdag. Alt dette gjorde jeg ved det nye år i 2014 gik ned med en svær depression. Jeg havde kørt mig selv for hårdt og jeg var nu blevet syg af det måde jeg havde kørt mig selv på. Både med vægttabet men også min hverdag. Det førte til jeg brugte hele 2014 på at blive rask, det indebar desværre jeg tog alle de tabte kilo på igen. Det har været en lang og svær kamp at komme oven på igen. Men jeg føler mig næsten 100 % rask nu, og er nu i gang med at tabe mig på en sund måde ved hjælp af min coach hvor jeg skal indse det ikke handler om tabte kilo, men hvordan jeg har det

Hvad var/er din primære motivation for at ville tabe dig?

At blive glad for min krop – jeg har altid gerne ville være slank. Det min største drøm og det er det stadig

Hvad mener du er den største udfordring for et succesfuldt vægttab i dag? (Både ift dig som individ og samfundet generelt)

Åh. Den er svær. Jeg troede jo det hele handlede om hvad der stod på vægten og når den stod på målet som jeg havde aftalt med min diætist ville jeg være glad, mere ville have mere, og intet var godt nok. Så et af de største udfordringer er ens eget selvbillede. Man kigger alt for kritisk på sig selv, og arbejder du ikke med dit indre, kan du være stensikker på at tage det hele på igen.

En anden udfordringer er fristelser, de er OVER alt. Og det er nemt at få fat på. Der er næsten altid tilbud på slik, sodavand og chips, men ikke på grønsager. Det er for nemt at leve usundt i Danmark og der synes jeg er en kæmpe udfordring!

Følg Mettes blog HER og instagram HER

Hvad mener du er hemmeligheden bag vægttab?

bloglovin_annawarrington
   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Sunde madpakker - sådan!