Sommersalat med mango og kylling

Hvorfor være en sur skid?

At være positv er ikke altid lige nemt. Faktisk er det langt nemmere at have de brokkende, sure briller på og kun fokusere på det negative. Der findes alverdens klichéer om at “se verden i lyserødt” eller “look on the bright side” og så videre og så videre… De kan være skide irriterende de klichéer, især hvis man føler at hele verden ramler og alting er noget møg, men de er der jo af en grund; som regel har de ret…

Jeg får tit at vide, at jeg er utrolig positiv anlagt. At jeg “håndterer” (eller hvad man siger) min situation som hoftepatient med mere eller mindre konstante smerter, rigtig godt. Jeg ved ærlig talt aldrig hvad jeg skal svare. Hvordan burde jeg ellers håndtere det? Sætte mig hen i et hjørne og være sur på verden? Det ville for det første ikke ændre min situation, jeg ville stadig have smerter, nu ville jeg bare både have smerter og være en sur skid. Hvem gider det?

Uvisheden er nok det værste. Skal jeg opereres igen? Bliver det nogensinde bedre? Kommer jeg til at træne det jeg gerne vil igen? Men alle de spørgsmål får jeg ikke svar på uanset hvor meget jeg end bekymrer mig. Det nytter ganske simpelt ikke noget at tænke flere år frem, bekymre sig og være negativ.

Det er ikke lige let at vælge de positive briller, men det kan i den grad svare sig! Selvfølgelig er der dage hvor jeg er frustreret, ked af det og bare lukker mig inde med Netflix og slik. Men så står jeg op dagen efter, sætter noget musik på og tvinger mig selv til at finde noget at være glad over.

Eksempelvis var jeg i går til et super hyggeligt blogevent hos Beauty PR sammen med søde blogdamer hvor der blev serveret candyfloss! Jeg mener, det er da lige til at blive glad i låget af! Fik jeg færre smerter den dag? Nej, men jeg fik spist barndomsminder i form af lyserødt sukker iført en kjole med fine prikker og bobler i blodet. Så jeg vælger at det bliver mit minde om dagen i går.

bloglovin_annawarrington
   

4 kommentarer

  • Cathrine

    Og så har du simpelthen det mest smukke hår! Det er så flot, langt og ser sundt ud.. Måske mindre vigtigt set i relation til at være hoftepatient, men små komplimenter har vel også sin ret 🙂

    Hver gang jeg læser et indlæg på din blog, så tænker jeg i hvert fald over, hvor smuk du er 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Årh, tusind tak Cathrine, hvor er du sød! 😀 Jeg lapper skam gerne skønheds komplimenter i mig, det behøver slet ikke være så alvorligt det hele! 😀 Hav en rigtig dejlig weekend! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej Anna

    Du kan tro, at jeg kender til det, du skriver. Jeg har selv en svær kronisk sygdom, og hvor er det bare hårdt en gang i mellem, at fremtiden er så usikker rent helbredsmæssigt.
    Jeg får også ofte at vide, at jeg håndtere det godt, og at det er fantastisk, at jeg kan være så positiv. Men helt ærligt, hvad er alternativet? Jeg nægter, at bruge mit liv på at være ked af de kort, jeg har fået på hånden. Det er ed gud pisse svært en gang i mellem, når sygdommen virkelig trækker tænder ud, men det sætter også tingene i perspektiv, og jeg har lært så meget, om glæde og lykke efter jeg blev syg.
    Tak for dit indlæg – en gang i mellem er det så rart at høre om andre, med de samme udfordringer i livet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Julie. Det gør mig ondt at du også kæmper med usikkerheden der er forbundet med helbredsproblemer! Det er nemlig skide svært at håndtere, men vi må jo bare alle gøre det bedste vi kan og netop forsøge at finde det positive i hver vores situation – eksempelvis evnen til at værdsætte små glæder 🙂 Jeg ønsker dig alt det bedste og er rigtig glad for at du læser med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommersalat med mango og kylling