Jeg ELSKER bland selv slik!

Sund aftensmad med laks og quinoa!

Hvad skal du spise til aftensmad? Har du endnu ikke fundet på aftenens sunde og lækre menu, så lad mig foreslå at du køber en omgang laks og serverer med cremet spidskål og en kold salat med quinoa!

Nu hvor jeg ikke længere spiser efter en kostplan er det stadig vigtigt for mig at have gode kilder næring. Dette er en sund aftensmad der behager alle smagsløg, men som samtidig giver din krop rigtig gode proteiner, kulhydrater og sundt fedt. Det kan vi li!

Laksen krydres med salt, peber og timian. Den pakkes i sølvpapir og hygger sig i ovnen i ca. 25 min ved 200 grader varmluft.

Imens laksen bager kan du stege en stor portion spidskål og porrer på panden i lidt olivenolie med citron (eller tilføje citronsaft til sidst). Når spidskålen begynder at tage varme, skruer du ned for varmen og tilføjer 2-3spsk hytteost. Det giver en dejlig cremet konsistens og øger proteinindholdet. Win win.

Laksen blev toppet med lidt sesamfrø lige inden servering både fordi det er en god og naturlig fedtkilde, men også fordi det smager skide godt. Hele herligheden blev også serveret med en kold quinoa salat som du finder opskriften på lige HER

Har du mere lyst til kold laks? Prøv mine lowcarb lakseruller! Opskriften finder du HER

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg ELSKER bland selv slik!