Havregrynskugler med gojibær og chokolade!

5 grunde til at tage i svømmehallen!

Tænker du (også) mest på børn der tisser i vandet og våde gymnastiktasker i folkeskolen hvis jeg siger svømmehal? Måske skal du tro om igen! Svømmehallen er faktisk et brand lækkert sted at besøge – også som voksen.

5 gode grunde til at tage i svømmehallen;

  1. Er du lidt ked af din krop, kan du tage en tur i svømmehallen og blive mindet om hvor fantastisk forskellig kvindekroppen er. Vi kommer i alle størrelser og former!
  2. Er du tvivl om hvorvidt din mund, næse og hals er helt ren? Bare rolig. Der er litervis af klor, der hurtigt passerer svælget og rengør hele molevitten…
  3. Er du på SU og keder dig, kan du få en meget billig tur i pool, sauna og boblebad med en ven eller veninde. Det er næsten et spa-ophold…
  4.  Er du helt vild med babyer, er der rig mulighed for at kigge på dem!
  5. Er du træt af at svede i træningscenteret, hop en tur i vandet og brug din krop på en helt anden måde.

Jeg er begyndt at svømme 2 gange om ugen, da mine hofter ikke tillader styrke og/eller konditionstræning lige nu. Jeg er da ærgerlig over det, men nægter at sætte mig hen i sofaen (før det er absolut nødvendigt) og derfor bevæger jeg mig i det omfang min krop kan.

Svømning er både effektiv træning for muskler og kredsløb, men også meget skånsomt over led. Så hvis din krop også er 86 år gammel, eller du bare savner at lege vandhund, bør du altså tage en tur i svømmeren…

Hvornår har du sidst været i svømmehallen?

   

2 kommentarer

  • Rikke

    Jeg var der i torsdags faktisk, med en veninde- super hyggeligt! Jeg elsker det virkelig, jeg kunne være der hver dag! Desværre så er mine veninde modsat mig, og jeg synes ikke det er det sammen hvis man er alene… Så ja 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hvor er det dejligt at høre Rikke! Jeg håber du kan finde flere veninder, der er friske på en tur i svømmehallen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Havregrynskugler med gojibær og chokolade!