Det er okay at have en lille røv!

Havregrynskugler med gojibær og chokolade!

Savner du lidt sødt til kaffen? Og er enerigen ved at køre flad når klokken nærmer sig 15? Jeg har leget med de klassiske havregrynskugler og givet dem både et sundere, mere proteinrigt og generelt bare død lækkert twist – hvis jeg selv skal sige det.

Gojibær er smækfyldte med antioxidanter, men smager lidt kedeligt i sig selv. Derfor har jeg blendet dem og både puttet lidt af de finthakkede bær i massen til kuglerne, og rullet kuglerne i dem til sidst. Det giver både et syrligt twist til smagen, men er også bare drøn pænt at kigge på!

Opskrift til ca. 15 små kugler

  • 75 gram glutenfri havregryn
  • 1 scoop chokolade proteinpulver
  • 2 spsk sukkerfri chokoladesovs (eller brug lidt sukkerfri marmelade + lidt ren rå kakaopulver)
  • 1 knivspids salt
  • 20 gram mandler
  • 2 spsk stærk kaffe
  • 2 håndfulde kokosmel (halvdelen i dejen og halvdelen som topping)
  • 50 gram gojibær (halvdelen i dejen og halvdelen som topping)

Havregryn blendes med proteinpulver, salt og mandler. Tilføj kokosmel, chokoladesovs og kaffe, og rør godt sammen. Lad massen hvile i køleskabet en times tid til den har “sat sig”. Tril herefter små kugler (de skal helst være små, da smagen er ret kraftig) og rul dem i eksempelvis finthakkede gojibær og kokos, eller ren rå kakaopulver hvis du er mere til det.

Kuglerne er helt geniale som et sødt indslag midt på eftermiddagen, til at have med i madpakken eller som en rar dessert til en god film. De kan fint puttes i fryseren i små portioner og hives op efter behov.

Indlægget er sponseret af Bodylab i form af produkter og indeholder affiliatelinks

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Det er okay at have en lille røv!