Jeg flasher min mave...

Stram i farsen #1

De sidste 2 måneder har jeg ikke styrketrænet. Det kan man efterhånden godt se på min krop. Det hjælper heller ikke, at min gamle struktur over min kost, er røget en tur direkte ud af vinduet.

Nogle dage får jeg ikke spist morgenmad, mine snacks i løbet af dagen er energitætte i form af rawbarer, riskiks og nødder, og jeg får spist for meget sukker på ugentlig basis. Mine hovedmåltider har været sunde og nærende, men jeg har fået spist alt for lidt. Det er som om min appetit røg ud sammen med de tunge vægte?

Det er på ingen måde hverken særlig sundt eller smart, så nu skal der andre boller på suppen! Om små 2 uger skal jeg være med i et spændende photoshoot, og der vil jeg jo gerne være smækker lækker.

Derfor har jeg indgået et samarbejde med en af de sejeste kvinder jeg kender, Kira Eggers. Hun stillede i 2012 op for TLC programmet “På egen krop” hvor hun blev en vaskeægte bodybuilder på 10 uger! (Se programmet HER). Efterfølgende tog hun den sunde livsstil til sig og blev uddannet både personlig træner og kostvejleder. Følg Kiras blog lige HER

Hun har et udtryk som jeg elsker; stram i farsen! Så det er sgu mit mål nu! Jeg skal ikke tabe en masse kilo, tælle en masse kalorier eller blive monsterstærk og løfte en masse kilo. Det kan mine svage hofter slet ikke holde til, så i stedet er mit mål at få mere struktur på min kost, så jeg får den næring jeg har brug for, og blive stram i farsen!

Her er mit udgangspunkt. Ingen fine filtre eller noget, bare mig der står med morgenhår og chiller i mit køkken. I undertøj. Som man jo gør i de her poseringer, host host…

Jeg kommer til at skrive en masse om hvordan jeg træner, nu hvor de tunge vægte er lagt på hylden, og hvad jeg spiser for at holde forbrændingen oppe. Jeg håber det bliver sjovt at følge med i!

Følger du en plan? Eller har du et mål med din kost og træning?

 

bloglovin_annawarrington
   

4 kommentarer

  • Johanne

    Du er helt vildt sej! Du giver ikke op men fortsætter med at kæmpe (y) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hvor er du sød Johanne, tak for dine ord. Det er svært, men fandeme nej; jeg giver ikke op!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Det lyder vildt spændende! Det vil jeg glæde mig til at følge med i!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Dejligt du vil følge med Michelle! Jeg er også spændt på det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Jeg flasher min mave...