Hell yes!

Den perfekte kvindekrop – verden over!

Hvordan ser den perfekte kvindekrop ud? Vi ved efterhånden (forhåbentlig) allesammen, at der ikke findes én objektiv standard for, hvornår en kvindekrop er absolut mest attraktiv.

Det historiske kvindeideal har svinget på tværs af geografiske afstande, kulturelle skel og ikke mindst i hvilken kontekst, det pågældende ideal vurderes. Det er sådan generelt besluttet, at man i 50erne var vild med det kurvede look, i 60erne gik mere over til det androgyne “Twiggy” look, i 70erne herskede naturligheden, i 80ere skulle det være vildt og i 90erne dominerede det klassiske supermodel look. Modellerne blev endnu tyndere i 00erne og her i 10erne (kalder vi dem det?) har igen et mere kurvet ideal vundet indpas.

Vi fascineres i dag af alt ligefra store numser på Kim Kardashian til sixpacks på fitnessatleter og kilometerlange ben på catwalken. Vi har vist ikke rigtig noget ideal til kvindekroppen i dag, hvilket må siges at være lige dele forvirrende og befriende på samme tid. Men måske har vi aldrig rigtig haft en konsensus? Måske har definitionen på den “perfekte” kvindekrop altid været subjektiv?

Et globalt studie af kvindeidealer har lavet et sjovt eksperiment. De har givet grafikere i 18 forskellige lande det samme billede af en kvinde, og bedt dem photoshoppe kroppen, så den matcher idealet i det pågældende land. Se alle billederne HER

Resultatet er virkelig sjovt. Det er 18 forskellige kroppe der toner frem. Konklusion? Der findes ingen definition på den “perfekte” kvindekrop og noget så diffust som et begreb om et ideal, vil altid variere. Og heldigvis for det!

Jeg får lyst til at citere Nik og Jay: “fuck om din røv er bred, stram, fed eller flad – bare ryst den!”. Min flade røv skal i hvert fald snart rystes igen!

Bliver du snydt af internettets perfekte før/efter billeder? Læs med HER

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hell yes!