Behind the scenes til photoshoot!

Ingen skal bestemme, om jeg skal have børn!

Det kan ikke være gået nogens næse fordi, at vi åbenbart skal til at føde nogle børn i dette land! Dr har kørt en aggressiv kampagne på nettet, der kulminerede i gårsdagens store show “Knald for Danmark”.

De har lavet en række tilstræbte humoristiske videoer på deres Facebook side og rejseselskabet Spies har ligeledes fulgt op med en vældig sjov video, hvor stakkels bedstemødre keder sig og sender deres børn (med ægtefæller) på ferie i håbet om, at de da ikke snart kan producere nogle børnebørn til dem.

Kald mig gerne en sur kost uden humør, men jeg finder faktisk ikke nogle af de to kampagner særlig sjove.

Der er flere bloggere der har taget emnet op, og de har alle det til fælles, at de har børn. De har alle nogle sindssygt vigtige politiske pointer, da de ikke mener, at politikkere tager nok hensyn til det pres, der kan ligge på børnefamilier i dag. Læs blandt andet Camilles indlæg HER og Elisabeths indlæg HER.

Billedet er lånt fra Dr1 Facebookside

Jeg kan, af gode grunde, ikke udtale mig om livet som børnefamilie, da jeg ikke har børn. Men jeg kan udtale mig som ung kvinde på 25, der flere gange dagligt skal konfronteres med fakta om tidsfristen på mine æg – når jeg cykler rundt i Københavns gader vel at mærke, ikke af frivillig søgning eller interesse for emnet.

Kampagnen er måske vigtig i en national kontekst, da fødselstallet i Danmark falder, den er jeg med på. Men hvad med for det første at tage et par globale briller på og se på jordens overbefolkning? Den nuance bør ikke fylde alt, men i det mindste tages med i debatten.

Og vigtigst af alt; hvad med at blande jer udenom mine æg? Hvis jeg en dag skal have en børn, er det en sag mellem mig, mine æg og min partner. Absolut ingen andre. Hverken Danmark, Dr1 eller bedsteforældre. Basta!

Hvad mener du?

bloglovin_annawarrington
   

6 kommentarer

  • Mette

    JA! Totalt fint indlæg, Anna. Som (godt nok ikke frivilligt) barnløs ældre kvinde er jeg 100% enig. Hvem skal bestemme over dine og mine æg, hvis ik os selv? Get the f… out of my underliv, mange tak, DR. :grinning:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak for din kommentar Mette, vi er helt enige! Jeg ønsker alt det bedste for dig og dine æg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Godt indlæg!
    Jeg har et barn som jeg altid har været alene med på fuld tid. Vi har det fantastisk og jeg elsker hende overalt – selvfølgelig. Derfor er det for mig ligegyldigt nu at hun for seks år siden kom uplanlagt dumpende ind i mit liv, at hendes far viste sig at være mit livs største fejl (som så førte til mit livs største gave jaja), at min karriere blev smadret osv osv. Imens kæmpede min veninde og hendes kæreste gennem otte år for at få et barn. Livet bliver bare ikke altid som man regner med.

    Sjovt nok har der ikke været grænser for hvor mange fordomme og indiskrete spørgsmål jeg har måtte lægge øre til.
    – Jeg var jo ung?! Nej, 24 år er faktisk ok, hvis man er klar til at tage det ansvar. Men jeg håber faktisk min datter får mindst et par år ekstra inden, hun får børn. For ens liv sættes altså bare bagerst i køen. Hver dag. Og nat.
    Men vi må jo heller ikke vente for længe med produktionen.
    – jeg vidste ikke hvad jeg gik ind til.. Nej, hell no. Jeg er stadig i chok. Men om så jeg først skulle have barn om ti år ville jeg ikke vide det. Som alle andre førstegangsmødre.
    – uddannelse, job, liv..? Samme udfordringer som alle andre forældre. Og jo, det er f…hårdt at have fuldtidsjob, (sygt) barn, være nærværende mor og få sund mad på samme tid. Socialt liv er overreklameret(!), men vores samfund er ikke indrettet til at have afbalancerede børnefamilier, 1,2 eller 4 forældre.

    Udover alle de grænseoverskridende spørgsmål, man får som især alenemor vedr. økonomi og forholdet til barnets far, har jeg da også reflekteret over den kampagne.
    Jeg har “kun” et barn. Ingen mand i sigte, jeg kunne forestille mig at få flere børn med. Har indrettet mig skønt og egoistisk med min datter, der nu går i skole.
    Ja, hun drømmer om en lillesøster/-bror…

    Kan jeg blive ramt af romantiske forestilllinger om at møde mr. Right og få et ønskebarn? Jaaa…i idealiserede øjeblikke.
    Har jeg reelt lyst til at starte forfra? Næh.

    Har jeg tid? På ingen måde.
    Mit liv er nok så børnevenligt indrettet som det kan blive, men hvis jeg skulle have et til barn i institution og passe det, ville jeg ikke have tid til at arbejde.

    Parforhold? Glem det. Et knald..flere.. er ligesom en forudsætning for at få børn. Men fakta er at rigtig mange forhold knækker halsen på en travl hverdag.
    Og jeg er virkelig ikke misundelig når jeg ser de par, der ikke ligefrem ser ud som om de er grundglade med tilværelsen.

    Som jeg startede med, er min datter mit livs største lykke. Men jeg tror grundlæggende at mange simpelthen ikke orker at tage hele turen igen. Slet ikke når man er nået hertil, for det er altså toppen at begynde at få lidt overskud igen når de når skolealderen.

    Jeg er som 30-årig da slet ikke for gammel til at få flere børn, men jeg tror ikke jeg kommer til at trække den statistik op.
    I vores samfund er det ganske enkelt hamrende hårdt. Og så er der den indlysende pointe, du nævner om overbefolkning i en verden, der ikke er gearet til at håndtere det.

    Jeps, det er privat om man vil have børn, hvor mange, hvordan og hvornår. Lad det – og privatlivet – være privat.

    Sikke en roman

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak fordi du delte din historie og dine tanker om fertilitet, børn og unge kvinder i dag. Det er bestemt i orden at skrive en roman, da jeg kun synes det er interessant at høre andres holdninger og tanker om de ting jeg skriver.
      Vi er helt enige i, at man nok aldrig helt er forberedt på at få børn, uanset hvornår man får dem. Men det skal nemlig være en sag, der hører privatlivet og ikke den bedste sendetid til. Det er drøn privat hvilke tanker og følelser vi hver især har omkring vores familieliv 🙂
      Jeg ønsker dig alt det bedste, uanset om du vælger at få flere børn eller ej 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Jeg har godt set de reklamer. Vi har en søn på 4 år og selvom vi har et barn bliver jeg provokeret af de reklamer. Vi kæmpede i 3 år for at få ham. Jeg var 25 år dengang vi begge var klar. Men vi havde ingen anelse om at det skulle være så svært.
    Men nu har vi ét barn, men kun ét. Derfor kommer alle spørgsmålene hvornår skal i have nr 2. Er i sikre på at i ikke skal have én mere? Alle børn har jo godt af at have en søskende. Nå ok men hvem betaler lige de penge vi skal lægge for at få hjælp til ét barn mere. Hvem tager lige alle de tanker der følger med i fertilitets behandling under vejs. Jeg magter det ikke en gang til (fertilitets behandling) på trods af at jeg engang havde et ønske om 2-3 børn. Men sådan bliver det bare ikke hjemme hos os.

    Så selvom jeg har ét barn bliver jeg så provokeret af de reklamer. Ikke alle er klar til at få et barn som 23-26 årig. Måske bliver vi ældre som første gangs mor, men vi skal altså lige færdig gøre uddannelse og gerne have et job før økonomien måske kan klare det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Helle 🙂 Det gør mig virkelig ondt at høre jeres historie. Folk kan nogle gange være så tankeløse, og derfor synes jeg også det er utroligt vigtigt at minde om, at børn er altså en privatsag. Andre kender jo netop ikke jeres kamp og det er ikke sikkert i har lyst til at fortælle alle om hvad i går igennem, så det må være hårdt konstant at blive spurgt om en 2ér til børneflokken. Jeg håber dig og din familie får en rigtig dejlig fremtid, flere børn eller ej 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Behind the scenes til photoshoot!