Skal alle have en diagnose?

Stress og depression er folkesygdomme, og det er helt forfærdeligt. Men kunne vi ikke så blive enige om, at det er dårlig stil at bruge de ord i daglig tale? Det er altså skide uretfærdigt over for dem, der rent faktisk kæmper med de sygdomme!

Jeg har (heldigvis) aldrig selv været ramt af en psykisk sygdom. Jeg har været ked af det, følt mig presset og har haft lidt for meget fokus på mad som teenager. Men jeg har ikke nogen diagnose i retning af hverken stress, depression eller en spiseforstyrrelse.

Jeg er stor fortaler for, at tabuer nedbrydes. Jeg er også fortaler for, at vi er åbne om hvordan vi har det, både overfor os selv og overfor hinanden. Jeg tror på, at ærlighed og åbenhed skaber bedre hverdage for os allesammen. Men jeg er modstander af, at begreber som refererer til alvorlige sygdomme, bliver brugt som mode-ord.

Det er helt naturligt at livet går op og ned, og det er super flot at mange håndterer deres kriser ved at snakke sig ud af dem, men det er en rigtig kedeligt tendens, at kriser ikke kan stå alene. Hvorfor omtale kriser som værende diagnoser? Det er der ingen grund til!

Har du følt dig presset? Det hører med til livet i nogle perioder, og kan ramme os alle i større eller mindre grad. Men der er stor forskel på at løbe lidt for hurtigt rundt og gå i seng med tankemylder, og så til at rammes af stress som er en alvorlig sygdom, der kræver hjælp.

Er du ked af det? Sorg rammer også os alle til tider. Livet er ikke altid rosenblade og candyfloss. Der er bare rigtig langt fra den naturlige del af livet, som sorg og tristhed er, og så til depression.

Er du derimod i tvivl om du eller en af dine nærmeste er ved at være ude i enpsykisk sygdom, skal du naturligvis handle på det. Kontakt din egen læge eller en af nedenstående organisationer, der kan hjælpe dig godt videre:

Landsforeningen for spiseforstyrrelser

Depressionsforeningen

Stressforeningen

Dette var et lidt atypisk indlæg, som bestemt ikke skal forstås som et surt opstød, men nærmere en opfordring til at respektere dem, der kæmper med noget rigtig svært.

Sundhed er ikke kun træning og kost, men også i meget høj grad dit mentale velvære!

bloglovin_annawarrington

Hvor hårdt skal du træne?

Du må gerne besvime. Du må gerne brække dig og det må gerne gøre ondt. Så længe du IKKE giver op! Den tilgang til træning, er der rigtig mange som har – godt hjulpet på vej af sociale medier.

Der er omvendt også virkelig mange, der dagligt har alverdens dårlige undskyldninger for hvorfor de lige netop ikke kan træne i dag. De har måske lidt ondt i halsen, for travlt, for træt, lidt mavepine eller hvad ved jeg. Og det er jo heller ikke sundt at få skader…

Det er sundt at presse sig selv, men hvor hårdt skal du træne og hvornår presser du så meget på, at din træning bliver usund?

Jeg har spurgt min egen træner Michael Kayser, der er uddannet personlig træner og smerteterapeut. Mit forløb med Michael er sponseret her til bloggen.

“Du kan med rigtig god samvittighed presse dig selv hårdere, når din krop er i balance. Har den fået søvn nok, og mad nok, så vil den også kunne klare at blive presset hårdere. Men er din krop i et ubalanceret stadie, er der øget risiko for at komme til skade under træning, og det kan derfor være usmart at presse sin krop ekstra. Det kan også komme ned til korrekt programmering”

“Hvis du har et godt program, så vil du for tid til anden skulle træne super hårdt, men det er vigtigt også at gå ned i gear efter disse perioder, så kroppen kan komme sig igen. Altså, har du en rigtig god dag, så pres dig selv ekstra. Har du en skod dag, og en dårlig træning, så brug det som terapi, og tag det stille og roligt. Det betyder dog ikke at du ikke altid skal presse dig selv til at blive bedre – nogle gange skal du bare også presse over dine grænser og gå endnu dybere”

Men hvordan mærker du så forskellen på kroppen der siger fra og dårlige undskyldninger?

“Det er en læringsprocess. Men en meget vigtig en! Du skal lære at lytte til din krop, og hvis du føler smerte/ubehag, så stop op og stil dig selv følgende spørgsmål: “Am I injured or am I just hurt?” For hvis du bare har ondt for træningen, og det føles muskulært, så er det fordi du har presset dig selv, og så kan du højst sandsynligvis godt fortsætte. Er du der imod skadet, så skal du stoppe med det samme, og finde ud af hvad næste step er”

“Det er så dumt at træne videre hvis du er skadet, og samtidig er ligeligt dumt at stoppe træningen fordi du kan mærke at dine muskler bliver brugt. Din lænd i squat og dødløft er et super eksempel. Mange stopper lige så snart de mærke noget i lænden. Og de gør det helt ukritisk! Selvfølgelig skal du stoppe hvis du føler at din lænd er blevet skadet, men det er meget sjældent. Ofte er det fordi du bruger din muskler i din lænd til at spænde op i squat og dødløft, og fordi de bliver brugt kan du mærke dem. Du får jo også ondt i biceps når du træner biceps curls?! Så husk nu at spørge dig selv, om du er “injured” eller bare “hurt”.

I denne øvelse presser jeg mig selv. Jeg laver nemlig noget, som er svært for mig; balance. Øvelsen er ikke særlig tung eller teknisk udfordrende, men det er meget svært for mig at holde stabiliteten, spænde godt op i coren og ikke lade mine dumme hofter falde sammen. Jeg bør øve mig i at blive stærkere i musklerne omkring hoften og øvelsen kræver derfor både stor koncentration og fokus. Derfor presser jeg mig selv.

“Det aller vigtigst er, at balancere begge ting. Du skal ikke altid presse dig selv ud over grænsen og du skal ikke altid passe på dig selv og være forsigtig”

Du finder Michael Kaysers hjemmeside HER og Facebook HER

 

bloglovin_annawarrington

Kåring af bedste fitnessblog!

Om 2 bitte små dage slutter afstemningen om årets bedste fitnessblog, hvor jeg er så heldig at være nomineret. Det er fantastisk at være i selskab med så dygtige blogger-damer i kategorien og jeg er virkelig glad for nomeringen. Du kan her helt selv indsætte kliché Hollywood musik, falske øjenvipper og stivnede Botox smil ala kiksede awardshows, men jeg mener det sgu!

Det ville naturligvis være en virkelig fed sejr at hive prisen hjem, så hvis du kan lide at læse med herinde, må du meget gerne smide en stemme på mig lige HER.

Jeg havde aldrig troet at min blog rent faktisk ville køre i halvandet år, at andre ville gide læse med om mine tanker, træningspas eller kreative eksperimenter i køkkenet. Det er sgu egentlig for vildt.

Bloggen har givet mig en sørens masse fantastiske oplevelser, gode veninder og et netværk med andre som brænder for sundhed, og det er jeg skide taknemmelig for. TAK!

bloglovin_annawarrington

Livet er for kort til kedelig mad!

Sund mad skal smage godt. Ja ja, vi har hørt det tusind gange før og det er efterhånden en meget brugt floskel på sociale medier. Men det er sgu rigtigt!

Der er ingen grund til at straffe sig selv ved at tygge sig igennem smagløse og gummiagtige grøntsager, tørt kød eller bitre juices – bare fordi det er sundt! Så kan det, efter min mening, være død ligemeget. Kedelig mad er ligegyldig mad.

Jeg bliver tit spurgt, om jeg ikke bliver træt af at leve sundt. Det er bestemt ikke hver dag at min madpakke bugner af velsmag og kreative påfund, men helt grundlæggende sørger jeg altid for, at min mad smager dejligt. Og det er faktisk slet ikke så svært…

Cremet broccoli suppe med cashewnødder og tamariristede sesamfrø

I går var jeg en heldig dame, der blev forkælet med den lækreste mad. Jeg fik serveret en menu bestående af nærende, sunde og farverige retter, der eksploderede med perfekt harmoniseret velsmag i munden. Umahro havde nemlig inviteret mig og en flok andre bloggerdamer til middag hjemme hos ham selv til en snak om smag, sundhed og nydelse.

Grønkål med kakao dressing og rødløg med ovnbagt ørred

Vi havde en hel aften uden snak om kalorier, resultater eller andet end bare; det her smager skide godt og så er det i øvrigt sprængfyldt med næring til din krop. Anledningen var udgivelsen af Umahros nye bog; Alle Kvinders Sundhedsbibel som vi hver fik et eksemplar med hjem af, og som jeg glæder mig til at anmelde her på bloggen.

Umahro har ikke “bare” samlet nogle damebladsagtige sundhedstip, krydret den med nogle opskrifter og taget en sørens masse billeder. I stedet har han interviewet 11 fagligt latterligt kompetente mennesker på hver deres område relateret til kvinders sundhed. Bogen er tyk, tung og lader til at være utrolig gennemarbejdet. Orker du ikke læse dig igennem en masse faglig viden, er der også 100 opskrifter.

Softice med bær, avocado, kokosmælk og topping af frysetørrede rødbedde og lakrids

Jeg har personligt prøvesmagt 4 af opskrifterne og både min mave og jeg kan skrive under på, at der virkelig ligger nogle tanker bag de opskrifter. Smagen spillede simpelthen bare.

Sund nutella med dadler og kokosmælk (genialt på paleobrød)

Livet ER altså for kort til kedelig mad!

Min bog er sponseret af Umahro.

bloglovin_annawarrington

Verdens bedste snack!

Mangler du energi kl 15? Kommer den drilske lækkersult snigende? I stedet for at drikke 4 glas vand og standhaftigt undgå et mellemmåltid (eller gå amok i køkkenskabene) så kan det, efter min erfaring, svare sig at spise et relativt kalorietungt mellemmåltid sidst på eftermiddagen.

Der er mange meninger om snacks og hvorvidt de er nødvendige eller bare hyggelige. Min krop trives dog bedst med mad ca. hver 3 time og mit hoved synes også det er vældig rart med et lille måltid at se frem til.

Min sukkerfri marmelade er sponseret fra ISIS (uden tilsat sukker)

Min absolutte yndlings snack vil altid være; riskiks med peanutbutter, banan og sukkerfri marmelade. Det giver dejligt med fedt, kulhydrat og en smule protein fra peanutbutteren. Et æg havde nok givet en pænere næringsfordeling, men jeg havde mere lyst til en klassisk peanutbutter/jelly kombination. Så sådan blev det!

Hvad spiser du som eftermiddagssnack?