Konkurrence: Gode nødder til madpakken!

Styrkeløft er også for (små) kvinder!

Styrkeløft, er det ikke kun for de store og pumpede mænd? Nej! Selvom du ikke kan squatte 200 kg, så er der ingen grund til at være bange for at låne lidt fra den verden.

Det kan være intimiderende at starte på noget nyt, især hvis man er lidt usikker. Det nytter bare sjældent særligt meget at sammenligne sig selv med andre og konstant være usikker på sig selv. Træning handler om dig, din krop og dér hvor du er lige nu. Så kan de andre passe deres egen træning!

Jeg er startet hos en ny personlig træner, Michael Kayser, som er ved at lære mig om en helt ny måde at træne på – inspireret af styrkeløftere.

I starten var jeg en smule tilbageholden, da mine egne idéer om styrkeløft på ingen måde harmonerer med en relativt lille kvinde som jeg selv – som i øvrigt har dårlige hofter og ikke er særlig stærk. Men der tog jeg fejl…

Mit forløb med Michael er sponseret til bloggen, hvor jeg skriver om mine erfaringer.

Grundprinciperne i styrkeløft går kort sagt ud på, at løft
e ganske få gange i de store basisøvelser med fuldstændig fokus, kontrol over hele kroppen og opspænd under hele bevægelsen. Typisk er det øvelserne squat, dødløft og bænkpres, som styrkeløftere har fokus på. De kører gerne mange sæt med få øvelser og få gentagelser.

Det er en udbredt misforståelse, at teknikker fra styrkeløft kun kan bruges til tunge løft. Hvorfor ikke starte helt fra bunden og få fuld kontrol over din krop, dit opspænd og dine bevægelser? Jeg er ærlig talt ligeglad med om jeg ligner en idiot i vægtløftersko og nørder teknikken selvom jeg kun har ganske få kilo på vægtstangen.

Jeg har tidligere kørt splitprogrammer hvor kroppens forskellige muskelgrupper, er delt op over flere dage. Eksempelvis i “skulderdag”, “bendag” og lignende. Denne omgang prøver jeg noget nyt. Michael har givet mig et full body træningsprogram, som jeg kører 3 gange om ugen med fuld fokus på teknik.
For mig handler træning lige nu om, ganske skånsomt, at bygge min krop op. Jeg vil gerne styrke mine muskelgrupper for bedre at kunne have energi til min hverdag – selvom jeg har smerter fra hofterne.

Så… drop dit ego-boost med at fylde flere og flere kilo på vægtstangen. Måske skal du i stedet tage nogle kilo af og få en fagperson til at tjekke din teknik? Der er altid noget mere at lære og nye måder at udfordre kroppen på!

Vil du gerne selv have lagt et træningsprogram og i gang med vægtene? Du kan læse mere om Michaels uddannelse, hans baggrund og hvad han kan tilbyde dig inde på hans hjemmeside HER eller Facebookside HER

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Konkurrence: Gode nødder til madpakken!