Hvorfor have en personlig træner?

Sunde wannabe bounty kugler!

Hvem elsker ikke at sætte tænderne i en lækker, blød bounty? Kombinationen af sød og blød kokoscreme med dejlig chokolade udenom. Det kan man da kun elske! Hvad de fleste til gengæld ikke elsker, er næringsindholdet.

Jeg spiser personligt selv gerne en god del kalorier til hverdag, men vil helst have dem fra nærende mad og ikke sukker (selvom bland selv slik er lækkert ind i mellem!).

Heldigvis kan du nemt og hurtigt lave dine egne sunde wannabe bountykugler!

Mit proteinpulver er sponseret af Bodylab og er her affiliatelinks

Jeg lavede en dejlig middag til en veninde og jeg i går, og postbudet kom vældig belejliget med en pakke, der indeholdt den nye smagsvariant proteinpulver fra Bodylab, Coconut Milkshake. Vi havde egentlig ikke planlagt dessert, men man skulle da være et skarn hvis man sagde nej til bounty, ikke?

Opskrift til ca 15 bounty kugler:

  • 1 scoop proteinpulver med kokossmag (alternativt kan du bruge proteinpulver med vaniljesmag og supplere med ekstra kokosmel)
  • 50 gram glutenfri havregryn
  • Den fede del af 1 dåse kokosmælk (ikke light!)
  • 3 spsk (med top) kokosmel
  • 2 spsk fedtreduceret kokosmel (kokosfibre som suger væske og kan erstatte en del af mel i opskrifter, det gør dejen sammenhængende)
  • 1 knivspids salt
  • 50 gram 85% kakao chokolade

Start med at dele den fede del af kokosmælken fra den flydende. Du skal kun bruge den fede del her, så i bedste Stop Spild af Mad stil kan du planlægge en omgang aftensmad med wok, der kræver flydende kokosmælk.

Derefter laver du havregryn til mel i en blender og rør i den fede kokosmælk. Tilsæt proteinpulver, kokosmel, salt og fedtreduceret kokosmel. Rør det hele godt sammen og lad dejen sætte sig ca. 30 min i køleskabet. Bliver den for sej, hvis kokosfibrene har suget for meget væske, kan du tilsætte en smule flydende kokosmælk.

Imens dejen hygger sig i køleskabet, smeltes chokoladen forsigtigt over et vandbad. Når dejen er kold, triller du den til en masse små kugler og vender i den flydende, mørke chokolade. Pynt med kokosmel, frysetørrede hindbær eller kakaopulver.

Nyd de sunde bounty kugler som dessert efter en god middag, som en eftermiddagssnack til en kop kaffe eller som en lækker hapser midt på dagen. Bounty kuglerne er hverken fedtfattige, kaloriefattige eller lowcarb, men de mætter dejligt, smager virkelig godt og indeholder ingen hokus pokus. Det er ikke alle kalorier, der er dårlige kalorier!

Du finder lige nu den nye smagsvariant Coconut Milkshake til en drøn god intropris på 129 kr lige HER, så der er rig mulighed for at være kreativ med bounty-inspirerede lækkerier!

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Hvorfor have en personlig træner?