Sukkerfri chokoladegris!

Om yoga og pilates

Det er sundt at variere sin træning, det ved vi allesammen godt. Men, hånden på hjertet, hvor ofte gør du det egentlig? Hvis du elsker spinning, så er der nok ret stor sandsynlighed for, at du spinner mere end du eksempelvis løber. Det er givetvis også en god idé, eftersom træning du ikke nyder, sjovt nok heller ikke er træning, som du ender med at lave…

Men… Det er altså også sundt at udfordre både kroppen og hovedet – bare ind i mellem. Du behøver ikke rende rundt som en forvirret høne, der prøver alle hold i dit lokale træningscenter, men bare et par gange om måneden kunne du prøve noget lidt andet end den træning, som du plejer.

Indlægget er sponseret

I ugen inden jeg tog afsted til New York, blev jeg rigtig forkælet på en helt almindelig hverdagsaften med en flok bloggerdamer. Anledningen var lanceringen af Yoga-butikken Goyogi, der sælger lækkert og behageligt træningstøj designet til yoga og pilates.

Vi blev alle iklædt et par fine tights og snusede rundt i butikken. Afslapningen var dog kort, for vi skulle naturligvis i sving med de nye tights! Ellers ved man jo ikke om de virker…

Selvom jeg ikke selv dyrker yoga eller pilates på fast basis, så er begge træningsformer nogle, som jeg har prøvet kræfter med før, og som jeg faktisk nyder ret meget. Jeg har svært ved at finde ro nok til yoga og mange af positionerne i pilates udfordrer mine hofter. Men jeg kan alligevel rigtig godt lide, at supplere min vante styrketræning med øvelser inspireret af både yoga og pilates – bare ind i mellem.

Goyogi butikken finder du i Fisketorvet i København. Du kan også besøge dem online lige HER

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Sukkerfri chokoladegris!