Hvorfor du ikke skal give op!

Tips til træning: Gør det, du er dårlig til!

Kan du huske reklamen “gør det du er bedst til. Det gør vi”? Jeg kommer her med det omvendte budskab som et tips til din træning. Prøv at gøre noget, som du er virkelig dårlig til!

Træning skal naturligvis gøre dig stærkere, men det er også vigtigt at huske de mange andre aspekter af bevægelse. Jeg er for eksempel virkelig dårlig til balance. Jeg stinker simpelthen til at holde balancen i noget. Og det har min nye træner Michael Kayser naturligvis opdaget – og lavet et helt træningsprogram ud fra. Ganske ondt!

Mit forløb med Michael Kayser er sponseret til bloggen

Øvelsen er en rigtig djævel, der ikke kun udfordrer din styrke i brystmuskulaturen, men også i den grad din balance. Du finder nogle kettlebells og binder nogle stærke elastikker udenom, som du så bruger i stedet for håndvægte i brystpres på en bænk med ca 45 graders vinkel. Det er utrolig svært at holde balancen og jeg lover, det vil kræve al din koncentration!

Du kender sikkert en klassisk skulderpres, der kan laves enten stående eller siddende og enten med håndvægte eller en vægtstang. Jeg vil dog næsten garantere, at du ikke har prøvet den sådan her! Du finder igen et par elastikker, binder dem om en stang (med eller uden vægt) og til en vægtskive i hver side. Nu forsøger du at lave en pæn, lige bane med stangen, som du ville have gjort i en klassisk skulderpres. Her bliver du bare ekstra udfordret, idet din core er på overarbejde for at holde vægtskiverne på plads!

Endnu en klassiker, som måske er barnemad for nogen, men bestemt en udfordring for mig; jump squats! Jeg har aldrig kunne hoppe. Som i; aldrig. Det har altid gjort for ondt i mine hofter, men nu arbejder jeg stille og roligt på forsigtigt at få mere styrke og eksplosivitet ind i min træning, så det gav et lille hop til gårsdagens træning! De små sejre tæller også!

Find Michael Kayser Facebook hvis du også vil have lagt et ondt træningsprogram!

bloglovin_annawarrington
   

2 kommentarer

  • Johanne

    Tusind tak for inspiration til nye udfordringer. Du er super inspirerende at følge, og jeg synes, det er rigtig sejt, du kæmper men samtidig accepterer, du ikke selv er herre over dine hofter og vælger at se positivt på dine muligheder frem for begrænsningerne. :147:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak for de rigtig søde ord Johanne! 🙂 Jeg er meget glad for, at du er glad for at læse med!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Hvorfor du ikke skal give op!