Hvis du ikke kan li risengrød...

Konfekt til juleaften

Har du et par timer til overs i dag? Eller synes du liiige, at du mangler lidt ekstra julekonfekt til i aften? Så har jeg en lynhurtig, men tæske lækker opskrift på sundere krydrede julekugler med masser af gode sager, der smager dejligt af jul!

Denne konfekt er lidt en hybrid mellem havregrynskugler, trøfler og dadelkugler, så de er dejligt svampede i midten og fulde af smag, men ikke ligeså tunge i maven som traditionelt konfekt. Hjemme hos min familie har vi altid forskellige varianter konfekt – både med og uden sukker.

Ingredienser sponseret af Bodylab og affiliatelinks i indlægget

Opskrift på 15 små og rare konfekt kugler

Du starter med at blende havregryn helt fint til mel. Hæld dem over i en skål og fyld din blender med mandlerne, som blendes lidt grovere. Bland herefter mel og gryn i en skål med kakao, salt, kokosmel, kanel og kakaonibs. Derefter blender du nu dadler med rom, appelsinsaft og chokoladesovs, så det bliver en helt lind masse. Bland nu det hele rigtig godt sammen og lad dejen stå og trække i køleskabet i en halv times tid. Nu kan du forme dine små konfekt kugler og trille i fx. frysetørrede hindbær, kokosmel eller hakkede mandler.

Hav en rigtig dejlig juleaften!

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Hvis du ikke kan li risengrød...