Vinder af sukkerfri advent #1

Spiser fitnessbloggere slik? #1

Mange tror, at fitnessbloggere spiser slik eller andet usundt. For det er da ikke særlig inspirerende hvis de sunde typer i virkeligheden også spiser usundt? Eller er det netop det menneskelige, det fejlbarlige om man vil, som gør bloggere og instagrammere troværdige at følge?

På det seneste har jeg tænkt meget over ansvar på  de sociale medier og det at skabe sig en “profil” online, hvor kun et meget lille udsnit af hverdagen vises.

Derfor har jeg interviewet en række af mine dygtige medbloggere om netop det at spise usundt. For skal slikskålen fremvises på Instagram, ja eller nej?

Første seje fitnessblogger er Cecilie Lange, der blogger på www.cecilielange.dk

Hvor ofte spiser du “usundt” i form af raffineret sukker, fed mad og lignende?

“Jeg spiser usundt flere gange om ugen. Jeg lever lidt efter 80/20 reglen. Jeg forsøger at leve sundt mandag-fredag. Det kan noglegange være en udfordring, da der ofte er kage og andre lækkerier på arbejdet. Hvis der er jordbærtærte kan jeg simpelthen ikke sige nej Men som regel er jeg faktisk rigtig god, til ikke at proppe mig med fastfood og slik i hverdagene”

“Hvis jeg bestiller mad ude i hverdagene er det oftest Thai, det ved jeg ikke om betegnes som usundt? Til gengæld spiser jeg lige hvad jeg har lyst til i weekenden. Nogle gange har jeg ikke lyst til at proppe mig, andre gange går jeg amok i pandekager med nutella. Livet ville for mig være kedeligt, hvis alle måltider skulle kontrolleres. Jeg synes selv, at jeg har fundet en rigtig fin balance”

Lægger du billeder på sociale medier af din “usunde” mad?

“Jeg poster billeder af min usunde mad på instagram og bloggen. Dog slet ikke i samme omfang, som de sundhedsrelaterede billeder”

Mener du, at sundhedsbloggere har et ansvar for at vise både “sund” og “usund” mad på sociale medier? Hvorfor/hvorfor ikke?

“Jeg mener helt sikkert, at os sundhedsbloggere har et ansvar overfor vores læsere. Mange lader sig inspirere af os, derfor er det utrolig vigtigt at vi signalere et sundt forhold til kost og træning. Heldigvis synes jeg, at det virker at mange sundhedsbloggere har et rigtig fint afbalanceret forhold til mad”

Hvad mener du om sundhedsprofiler online?

Bør der både være billeder af sund og usund mad?

bloglovin_annawarrington

   

4 kommentarer

  • Stine Roel

    Hej Anna
    Jeg mener, at hvis man vil have den “perfekte” verden, der udelukkende viser sundhed i form af sund mad og træningsøvelser – så er der ENORMT mange bøger på markedet. Gennemarbejdet og perfekt. Jeg vil gerne se “hele” billedet – og jeg vil gerne høre alle jeres tanker, som der åbnes op for på bloggen. Derfor synes jeg, at I er perfekte som I er, på jeres blogge. Det er netop formålet med en blog at vise et mere nuanceret billede, tænker jeg 🙂

    Tak som altid for dine indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Stine. Vi er helt enige, tak for dine tanker 🙂 Og tak fordi du læser med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • hej anna
    jeg synes det er dejligt at se og læse at du og andre netop viser at der er plads til andet end sund mad og træning, og tit vælger jeg faktisk jeres blogge fra, da jeg bare ikke gider læse om det åh så perfekte liv ( jo jo fordomme har jeg da nok af) så det var faktisk en oplevelse at læse i din blog, og sundt at få sine fordomme til at forsvinde. så jeg vil fremover kikke herind lidt mere

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak for dine tanker, det er rigtig dejligt at høre, at du er glad for at læse med herinde 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinder af sukkerfri advent #1