Sukker, statsret og selvtillid

Indisk dahl med ris

En varm og lækker omgang aftensmad, som er både SU-venlig, vegetarisk og lyn hurtig at lave, er dahl.

Jeg er vild med dahl og især om vinteren, hvor overskuddet til at lave mad ikke er ret stort for mit vedkommende. Jeg har før lavet en opskrift på dahl her bloggen, der kaldte jeg den “doven dahl” fordi det vitterligt bare var basisopskriften med linser og tomater. Her du lidt mere tid og lyst til at hygge dig i køkkenet, kan jeg anbefale denne udgave af en lidt mere pimpet dahl.

12576336_10208426457560336_797914240_n

Dahl til 2 personer

  • 1 spsk olivenolie
  • 1 rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk karry (bare den gule)
  • 1 tsk  spidskommen
  • 1/2 tsk kardemomme
  • Salt/peber efter behov
  • 2 tsk tørret chilli (eller efter dine smagsløg)
  • 4 dl grøntsagsboullion (start med 3 og tilføj mere efter behov)
  • 100 g linser (det skal være røde linser)
  • 1 dåse flåede, hakkede tomater
  • 1 spsk tomatpuré

Varm en stor gryde med olie i bunden, samt krydderier, løg og hvidløg. Lad det sviste, så der dufter dejlig indisk i hele køkkenet og tilføj grøntsagsboullion, linser, flåede tomater og tomatpuré efter et par minutter. Skru ned for varmen og rør godt rundt. Retten kan sagtens stå og simre 20-30 min alt efter hvor travlt du har. Rør lidt undervejs og tilføj mere grøntsagsboullion hvis den bliver for tyk eller er ved at brænde fast.

Spicy ris til 2 personer

  • 100 gram brune ris
  • 6-7 dl vand (eller mere)
  • 1 knivspids salt
  • 1 fed hvidløg
  • 2 forsløg
  • Salt/peber

Kog ris sammen med vand og salt i den tid, som der står på pakken. Mine brune ris plejer at tage ca. en halv time. Når risen er kogt, hælder du vandet fra og blander finthakket hvidløg, godt med sort peber, lidt salt og finthakkede rødløg i risen. Bare lad det blive i gryden og trække smag en 5 minutters tid før du serverer det.

Servér din dahl med ris, en klat skyr eller creme fraiche og friske forårsløg.

   

2 kommentarer

  • Alice

    Dhal er rigtig lækkert og mættende. Af og til tager vi en kødløs dag og det ender gerne med dhal og naanbrød, men det kunne være, at vi skulle prøve din opskrift på spicy ris som tilbehør, Anna 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det er nemlig et rigtig godt bud på kødfri menu! 🙂 Jeg håber i kan li det, hvis i prøver mine ris 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Sukker, statsret og selvtillid