Nytårsmaden 2015

“Mit hemmelige forhold til mad” Giveaway

Sundhed er alle vegne og særligt i januar måned, er det svært at slippe for diverse gode råd til at leve sundere. Der er stort set altid fokus på noget fremadrettet, noget bedre og noget mere. Det er ikke at leve sundt, men at leve sundere. Det kan altid blive bedre, ikke sandt?

Men for nogle tager det her fokus på bedre overhånd. Ortoreksi er en mindre kendt, men ikke desto mindre meget udbredt, spiseforstyrrelse om et overdrevet fokus på sundhed. De fleste af os mener vel selv, at vi har et fornuftigt forhold til mad, men graver man lidt i overfladen på nogle, kommer et andet billede frem.

Konkurrencen er sponseret

Bogen “Mit hemmelige forhold til mad” udkom her i efteråret og omhandler netop dét, at have et problematisk forhold til mad. Den er skrevet af Sofia Manning og er baseret på hendes personlige historie om et misbrug af mad, der varede i 10 år af hendes liv.

Jeg har selv i mine teenageår og unge voksenår levet på grænsen af hvad der vist ikke kan betegnes som sundt. Jeg følte mig i månederne efter mine mange operationer ofte magtesløs og var dybt frustreret over ikke at kunne træne, bevæge mig eller selv være herre over noget som helst. Men så kunne jeg jo i det mindste gøre min krop så absolut sund som muligt!

Eller, det troede jeg. I virkeligheden lavede jeg alt for mange (alt for unødvendige) restriktioner for mig selv og det var hverken fysisk eller psykisk sundt. Heldigvis har jeg en skøn og dejlig familie, som hjalp mig ret køl før jeg var ude i noget der minder om en spiseforstyrrelse. Det er dog ikke alle, som opdager nogle af de tidlige tegn og som ender med et liv, der er præget af forbud, negative tanker og en fikseret idé om sundhed. Det er langt fra alle, som ender med en spiseforstyrrelse, men mange lever på kanten af det. Og mange ved det måske slet ikke. De lever jo sundt, ikke?

Sofa Mannings personlige historie om 10 år med under og overspisning er nu blevet til en bog, som måske kan hjælpe dig eller én du holder af. Hun fortæller åbent og ærligt om sine egne kampe med kalorietælling, om mad-dæmoner og hemmelig overspisning af chokolade. Bogen er bygget op omkring små øvelser, som opfordrer læseren til at konfrontere sine egne potentielt destruktive tanker om mad, samt redskaber til at vende tankerne til det konstruktive. Du kan læse mere om bogen HER

Du kan vinde et eksemplar af bogen ved at lægge en kommentar til dette indlæg med dine tanker om hvordan mad og sundhed fylder meget i dagens samfund. Du kan skrive om dig selv eller bare helt generelle tanker om emnet.

Jeg finder en vinder tirsdag d. 5.  kl. 12

bloglovin_annawarrington
   

30 kommentarer

  • Anna

    Hej 🙂
    Jeg synes, Sofia Mannings bog lyder rigtig spændende, og kan desværre nikke genkendende til flere af de oplevelser og følelser hun har haft omkring mad. Mit eget forhold til mad er blevet væsentlig bedre til mad det seneste år, men en gang i mellem får jeg igen trængen til kontrol og mister i forsøget herpå, denne fuldstændig. Det ville derfor være utrolig spændende at læse bogen, og få indblik i hvordan andre er kommet disse mad frustrationer til livs. Derudover har jeg desværre veninder, der kæmper med slemmer grader for anoreksi og bulimi – hvem jeg også gerne ville være i stand til at hjælpe.
    De bedste hilsner og krydserede fingre herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg er (også) gået fra at være elitesportsudøver til ikke at kunne træne særlig meget – eller på det niveau jeg selv ønskede.
    Kroppen ændrer sig når der er sygdom involveret ligesom da jeg blev mor for nogle år siden. I perioder har jeg trænet hårdt, løbet, cyklet lange distancer. Stået op kl 4.45 for at steppe og styrketræne hjemme inden jeg vækkede barn, passede fuldtidsarbejde og -studie og forsøgte at spise proteinmættet kost. Jeg har aldrig været så træt, sur og haft et så elendigt forhold til min krop.

    Nu er jeg så kronisk syg og er slet ikke i stand til det ræs (heldigvis). Søvn og hvile har førsteprioritet, jeg spiser lystbetonet – sjovt nok overvejende vegansk, laver lidt yoga og blid styrketræning. For det er det, jeg kan.

    Efter to ugers juleferie med familien tæt på, kan jeg godt mærke den mindre aktivitet måske ikke ses, men fornemmes i kroppen. Og så kommer tankerne..skal jeg lige stramme mig an? Kost? Motion..nå nej.. Altså, kost..?

    Nej, f..nej Ikke mere af den slags. Fornemmelsen af lidt ekstra væske i kroppen, forsvinder jo ligeså snart jeg får min hverdag igen

    Men…der kræver et aktivt valg at tænke sådan og ikke falde i de gamle vaner. For jeg kan mærke at der er et kodeks om man skal se ud på en bestemt måde, træne meget og hårdt, være overskudsagtig til er marathon hist og her og bage korrekte boller til ungerne. Samtidig med vi vælter os i overskud af mormors småkager, store kager og pandekagefestival. Jeg blev omgående ekskluderet da jeg foreslog skåle med snackgrønt til en børnefødselsdag.
    Men selvsamme mødre hører jeg beklage sig over deres mor-krop. Og det gerne foran spejl OG børn. Det gør mig ked af det.

    Jeg ville germe løbe og træne mere. Det har taget mig år at erkende det ikke er noget for mig mere. Men jeg synes vi skal starte med at elske os selv, god mad og lækre snacks. Sunde som usunde. Men lad nu være med at give vores egne underlige mønstre videre til vores børn.

    Jeg savner lidt fornuftig refleksion og den tror jeg der er i Sofias bog – derfor kumme jeg godt tænke mig at læse den

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg synes, at vores samfund har fået alt for meget fokus på mad generelt. Jeg kender flere og flere piger (mig selv inklusiv for et par år siden), som udvikler en spiseforstyrrelse pga. alle disse “kostråd” og “livsstile”, der konstant fylder meget i alt fra dameblade til samtaledebatter med veninder eller arbejdspladser… Ja egentlig stort set alle steder.
    Synes faktisk, at vi burde skrue ned for al den mad-snak og skrue op for lidt vigtigere ting i livet såsom hvordan vi går og har det indeni… :blush:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Det lyder som en bog der har været en mangelvare i dagens Danmark! Jeg kæmper selv og har gjort det siden jeg var 14 med spiseforstyrrede tanker, og har indset at jeg nok aldrig får et helt normalt forhold til mad. Jeg har prøvet alt fra paleo

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg har en spiseforstyrret tankegang. Det har jeg haft rigtig længe og det lykkedes ikke rigtigt at komme videre, jeg hænger fast. Hele min dag drejer sig om mad. Åh nej nu spiste jeg det der eller nej det der må jeg ikke spise – eller åh nej nu spurgte veninden om vi skulle tage på cafe; ej det går ikke for der kan jeg nok ikke få det mad jeg må. Det er et helvede men tør omvendt ikke give slip. En aækoholiker kan stoppe helt med at drikke, men jeg kan jo ikke stoppe helt med at spise ;( Samfundet påvirker desværre heller ikke en i den rigtige retning. Jeg er helt holdt op med at læse dameblade. Burde også slukke for fb og Instagram, alt er så glansbillede-agtigt der og man kan let føle sig forkert i forhold til. Jeg stemmer for, at samfundet begynder at fokusere på noget andet som feks mental sundhed. Det arbejder jeg rigtigt meget med selv og det er det der skal til – men det er svært. Så alt hjælp udefra er kærkomment.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    (Jeg prøver lige igen 😉 )
    Det lyder som en bog der har været en mangelvare i dagens Danmark! Jeg kæmper selv og har gjort det siden jeg var 14 med spiseforstyrrede tanker, og har indset at jeg nok aldrig får et helt normalt forhold til mad. Jeg har prøvet alt fra paleo, kcal tælleri og tit endt ud med at se hvor lidt man kunne leve med at spise dagligt. Alle de forskellige forsøg har derfor også endt ud i at jeg den dag i dag har en krop der er kronisk stresset og ikke vil samarbejde. Mit mål for 2016 er at lære at give slip på kontrollen, samarbejde og lytte til min kro, istedet for at modarbejde den.
    I dag vrimler det overalt med forslag til hvordan man SKAL og IKKE SKAL leve for at få den perfekte krop og et lykkeligt liv – og hvis man kigger på instagram ser man den ene sixpack efter den anden, folk “tør” nærmest kun at poste sundt mad nu. Det er så ærgerligt at vi på de socialemedier har en tendens til kun at fremstille det perfekte, hvordan kommer det ikke til at se ud om 5 år? Og hvad med de børn der vokser op i den her verden hvor alt skal være perfekt? Jeg frygter at der kommer flere og flere spiseforstyrrede unge og at deres forhold til træning også bliver kompleks. Jeg håber at folk vil begynde at fokusere på de indre værdier istedet og dermed lære at være glad for det de har og ikke mere vil stræbe efter det perfekte.
    Puha det blev en lang kommentar – men synes virkelig det er et interessant emne, der er for lidt fokus på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Denne konkurrence kommer næsten som sendt fra himlen. Kort sagt syntes jeg det er ærgerligt, når sundhed bliver sygeligt og styrende for ens liv og det er en problematik jeg selv forsøger at bekæmpe. Rigtig godt nytår til dig, Anna.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina Varming

    Hej!
    Jeg ser folk, der lever på kanten til ortoreksi konstant, og det er uhyggeligt. De koncentrerer sig om at være perfekt istedet for at leve livet.
    Det kunne være interessant at læse denne bog! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Dameblade! Behøver jeg sige mere?? Jeg har tit tænkt på, at det ville være helt umuligt at følge alle de råd/restriktioner, man får smidt i hovedet, når man læser et blad eller artikler online. Der er så mange modstridende argumenter og point of views i bare en enkelt udgave af fx iForm eller Femina. Man får aldrig at vide, at man bare skal stoppe op, tage den med ro og klappe sig selv på skulderen, fordi man jo rent faktisk har taget beslutningen om fysisk og mental forbedring og muligvis allerede er kommet et godt stykke ad vejen. Det er altid hurtigere, oftere, strammere og bedre (uden en gennemgående videnskabelig tilgang til kost og motion). Jeg er ikke fan, og jeg synes det er forfærdeligt, at sådanne blade kan forme samfundet, og ligefrem få nogle personer ud i spiseforstyrrelser… For, ud fra mit synspunkt, er det da en åbenlys konsekvens, hvis man prøver at efterleve alle disse sundhedsrelaterede ‘åbenbaringer’ sådanne magasiner kommer med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vicki

    Jeg går i 9. klasse, og jeg ved, at det med sundhed fylder utroligt med for nogle og ingen ting for andre.
    Jeg syntes personligt at sundhed kan blive et for stort emne nogle gange. Flere af mine veninder har haft spise forstyrelse, mens andre træner rigtig meget, men ingen ting ved om kost.
    Jeg syntes virklig, at det er et spænende emne, at kunne tale om, og kunne tale om det i virklig lang tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • pia sroka

    Jeg synes mad og sundhed fylder meget i samfundet, derfor tror jeg også denne bog kan hjælpe andre som har problemer med spiseforsyrrelser, jeg tror også tit at reklamer i tv og blade kan have en indflydelse, det ville være interessant at læse bogen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hmm, det er et interessant spørgsmål. Jeg oplever at den bølge der har været de sidste par år med anerkendelse af overkontrolleret kost og træning langsomt er ved at blive erstattet af en anerkendelse af en “balanceret” tilgang til sundhed. Det er i hvert fald blevet populært at tage afstand fra begreber som cheatmeals eller “forbudte” fødevarer. Selvom det formuleres lidt forskelligt synes jeg egentlig også samtlige af dine interviews med sunde kvinder rummer en italesættelse af at de også spiser “usundt”, og synes at sundhed handler om balance. Samtidig er jeg lidt skeptisk overfor denne nye bølge og synes stadig der ligger en dyne af kontrol og uafslappethed over det, selvom den -trods alt- er mere ønskværdig end den overkontrollerede bølge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hmm, det er et interessant spørgsmål. Jeg oplever at den bølge der har været de sidste par år med anerkendelse af overkontrolleret kost og træning langsomt er ved at blive erstattet af en anerkendelse af en “balanceret” tilgang til sundhed. Det er i hvert fald blevet populært at tage afstand fra begreber som cheatmeals eller “forbudte” fødevarer og i stedet spise balanceret. Selvom det formuleres lidt forskelligt synes jeg egentlig også samtlige af dine interviews med sunde kvinder rummer en italesættelse af at de også spiser “usundt”, og synes at sundhed handler om balance. Samtidig er jeg lidt skeptisk overfor denne nye bølge og synes stadig der ligger en dyne af kontrol og uafslappethed over det, selvom den -trods alt- er mere ønskværdig end den overkontrollerede bølge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva Jørgensen

    Jeg synes det er meget komplekst. Jeg har selv taget 3 kilo på i julen som jeg tænker skal af igen MEN det er da lidt skræmmende at samtlige tilbudsaviser er fyldt med juicemaskiner og bøger om Juicekur

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Bogen lyder rigtig spændende, og jeg tror, det kan være en hjælpende hånd fra mig. Jeg kan nikke genkendende til restriktioner, angst, dårlig samvittighed og mangel på kontrol i forbindelse med mad. For at være ærlig kæmper jeg stadig med dette, men jeg prøver virkelig at rette op på det. Jeg har haft en spiseforstyrrelse, og dens tanker påvirker mig stadig, selvom jeg er “rask”.
    Generelt synes jeg, der kan være for meget fokus på sundhed. Jeg synes, der er fokus på mad alle steder, om hvad man må spise, og hvad man ikke må spise, og hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Jeg synes vi bombederes med det; både i medierne, i blade som fx damemagasiner og bl.a. hinanden, når vi taler sammen. Jeg synes, der er for meget fokus på mad til at det er sundt, og mad bliver noget, der hurtigt skabes dårlig samvittighed i forbindelse med.
    Jeg længes ofte tilbage til barndommen hvor mad var mad, kage var kage, og man tænkte overhovedet ikke på kalorier og makrofordeling. Jeg længes efter at kunne være som et barn på den måde, hvor man kan nyde store portioner julemad, chokolade, kage osv. uden at få dårlig samvittighed, fordi det jo handler om balancen. Da jeg var lille fik jeg generelt sund mad, fordi mine forældre altid har villet givet mig ordentligt brændstof til kroppen. Men de var ikke fanatiske, så jeg fik også nogle gange lov til at spise de søde sager, og det kunne jeg gøre, hvor jeg bare nød smagen af dem, hvilket jeg ikke kan mere.
    jeg ved ikke om det giver mening, men det jeg prøver at udtrykke er, at det ville være rart med mindre fokus på mad, så man (jeg) kan nyde en mælkesnitte uden dårlig samvittighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • marianne lykke nielsen

    vi lever desværre i et samfund hvor regler, præstationer og løftede pegefingre fylder alt for meget…. derfor fylder mad og sundhed ekstrem meget, eks regler i instutioner for hvad og hvornår mad indtages… stop det nu og brug fornuften………… ja det er min mening men når det er sagt er jeg overvægt og mangler et skub i den rigtige retning

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym07

    Mad og sundhed fylder en del. Både for mig selv og mine venner.. Især på Instagram synes jeg man ser omfanget hvor det perfekte liv iscenesættes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Borup

    Jeg stod helt af ræset da én jeg kendte delte en opskrift på Facebook af en sund udgave af en gulerodskage. Den så lækker ud. Men den første der kommenterede på opslaget havde ikke andet en kritik til overs for opskriften, som i hendes optik var decideret usund. Hun påpegede i ramme alvor at gulerod stort set var det samme som sukker!!! Jeg er med på at den indeholder nogle kulhydrater som forsages af mange, men gulerod er ved gud ikke sukker! Og den er heller ikke usund. Og det er frugt heller ikke. Jeg vil ikke være med på det der ræs mere. Grøntsager og frugter er sunde. Punktum! Jeg gider ikke flere kurer og kostregimer. Slut herfra. Nu hopper jeg med på “alt med måde”-vognen og fokuserer på at lægge sunde ting til og ikke på at forbyde mig selv usunde ting.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Fordi jeg selv kæmper med skiftende over – og undespisninger og på 3. År forsøger at finde vejen ud af helvedet.. ny indpiration og hjælp ville blive modtaget med ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Jakobsen

    Jeg har selv haft et problematisk forhold til mad gennem mit liv. Jeg kæmper stadig med det, men synes det bliver nemmere og nemmere. Jeg tror de fleste piger/kvinder har det svært med kost og sundhed. Det fylder ligesom for meget, og vi prøver alle at se ud på en bestemt måde eller bestræbe os på at være lidt sundere.. jeg har ikke ret mange veninder som ikke har lyst til at lige smide de der 5 kg.. eller lige få styr på den delle.. Jeg kunne læse bogen og så ellers sende den rundt til veninderne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det lyder som en spændende og meget inspirerende bog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    I samfundet i dag er der konstant fokus på sund mad og sunde livsstile. Man ser det idag som en synd at spise usundt, i stedet for en nydelse – og det er en kæmpe skam, for sådan er det ikke meningen det skal være! Man skal kunne give sig selv lov til at nyde et stykke kage eller en mac donnalds menu – uden at få en mental lussing af samfundet og medierne der skaber dette falske billede af, hvordan man skal levet rigtigt og forkert

    Dette har desværre smittet af på mig og især min søster, fordi den opfattelse vi har tilegnet omkring, hvad der er rigtig og forkert at spise har haft store konsekvenser for både mig og hende – jeg har selv fået et helt forskruet syn på, hvad sund mad er, og hvad man må og ikke må spise. Dette har også gjort at min søster nu er svært undervægtig og har rigtig mange mentale problemer med at komme på rette spor igen – desværre, for sådan skal hendes liv slet ikke være! Hun fortjener langt bedre en det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Dagens danmark er ALT for fokuseret på sund mad, og ordet “balance” er blevet til en undskyldning for at lægge billeder af usunde ting på de sociale medier – for Gud forbyde at vi fremstår usunde ud ad til. Vi vil så gerne vise omverden det perfekte glansbillede, og det tager overhånd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Lynghøjen

    Bogen lyder rigtig spændende og jeg ville gerne inspireres af hende. Jeg er selv ret flittig og træner 4-5 gange om ugen, men jeg falder alt for ofte i mht sukker. Håber hun kan give mig nogle værktøjer!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine S.

    Som en pige, der dagligt kæmper med en spiseforstyrrelse, er jeg (desværre) et levende eksempel på at sundhedsfokus kan tage overhånd.

    Vi lever i et samfund, hvor fokus på sundhed fylder en del – man kan næsten ikke åbne et socialt medie, kigge i blade, tænde for tv’et eller lignende uden at møde “gode råd” om, hvordan vi bør leve vores liv – både ift. hvad vi skal spise, hvor meget vi bør sove, hvor tit vi skal træne osv, osv. Jeg siger bestemt ikke, at samfundet er skyld i min spiseforstyrrelse (spiseforstyrrelser bunder typisk i psykiske problemer, som man forsøger at flygte fra evt. ved at tage kontrollen over noget andet – her maden), for det er det bestemt ikke, men jeg tror desværre at det store fokus på sundhed måske har været med til at påvirke, at det var maden, som jeg, i mit tilfælde, valgte at tage kontrol over. Det som startede som uskyldig slankekur/livsstilsændring (som blev inspireret af de mange kostråd og livsstile i samfundet) udviklede sig desværre til et ekstremt fanatisk fokus på sundhed, hvor jeg nærmest ikke kunne leve sundt nok samt træne nok, hvilket resulterede i et forskruet syn på krop og mad, en alt alt for lav vægt samt diagnosen anoreksi.

    I dag, hvor jeg dagligt kæmper med at vægtøge og få skabt en realistisk tilgang til krop og mad, mærker jeg i den grad, hvor meget sundhed fylder i samfundet, hvor specielt vægttab jo i tiden er meget i fokus – dette gør det bestemt ikke nemt “at skulle gå den modsatte vej” ved at vægtøge, men jeg kæmper videre og håber og tror på, at jeg en dag lære at hvile i mig selv og min krop og fylde den med den næring den fortjener, hvor der er plads til både sunde og “mindre sunde” lækkerier.

    Det kunne virkelig være interessant at få lov til at læse denne bog, er sikker på, at jeg kunne lære meget af at læse den 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maibritt j

    jeg tror at vi mere end nogensinde bekymrer os om hvad andre mener om hvad vi kommer i munden og indkøbskurven

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Den bog vil jeg virkelig gerne vinde! Jeg læste for nyligt en artikel med Sofia Manning om netop hendes (mis)brug af sundhed og mad – og satte mig ned og tudede for den ramte så meget plet på, hvad jeg selv har gået og rodet med. Efter en teenagetid med spiseforstyrrelse gik jeg og tænkte, at jeg var sund og bare en meget sporty type uden dog at have lagt mærke til, at det var gået fra en sund interesse i mad og sundhed og motion, som jeg stadig synes er meget vigtigt, til at have taget helt overhånd, så træning i stedet var blevet en pligt og så det eneste, der efterhånden styrede mit liv var ’slavepiskeren’ inde i mit hovede i stedet for glæden ved at bruge min krop, spise sundt og også ved at nyde både chokolade, afslapning på sofaen og godt selskab med veninder og kæresten. Jeg håber jeg vinder denne bog, for jeg gad rigtig godt læse videre om Sofia Manning og hendes kamp og blive inspireret til, hvordan jeg selv fortsat holder mig sund og nyder både motionen og de lidt mindre sunde sider af livet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mark

    Det vigtigste er at du lever sundt, da det hverken er godt at spise for meget, spise for lidt, dyrke for meget – eller dyrke for lidt motion!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura Nanna Hansen

    Hej Anna
    fantastisk blog du har dig!
    for mig betyder sundmad og snd livsstil rigtig meget – jeg arbejder selv i et fitness center nogle gange om ugen og træner i øjeblikket op til mit første halvmarathon.
    Desværre er det ikke altid så let at være sund og følge i de sunde fodspor, men jeg prøver så godt jeg kan og forsøger at finde min egen balance. For mig handler det i øjeblikket om, nettop at lade være med at overspise, da jeg godt kan have en tendens til dette, hvis jeg har kørt mig selv lidt for længe med for “stram” mad.
    Godt nytår!
    Mvh Laura 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nønne

    Åh jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive . Men efter 14 års kamp med anoreksi, kunne det være der var nogle værktøjer eller noget hun beskriver som kunne give en et Wake up Call og forsøge at kæmpe imod anoreksien.. Ville være så interesant at læse

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nytårsmaden 2015