Sundhedshysteri? (Og en vinder)

Personlig rekord i dødløft!

I maj sidste år lavede jeg en personlig rekord i dødløft. Det var en kæmpe sejr for mig, da jeg på det tidspunkt troede, at mine smerter fra hofterne nu var væk for evigt. Jeg havde en fantastisk dygtig træner,Amanda Louise og jeg fyrede den af med træningen. Jeg havde endda et småskørt mål om, at stille op i en fitnesskonkurrence. Men, livet går jo som bekendt ikke altid lige som man gerne vil have det. Og det er måske egentlig meget godt.

Året der er gået har lært mig utrolig meget om min krop og min psyke. Jeg fik smerter igen og kæmpede en brav kamp psykisk med at acceptere, at min træning altså ikke kun ville gå fremad, men også træde nogle skridt tilbage. Av. Det gjorde ondt, ikke kun fysisk, men også psykisk at se alle de fine resultater, som jeg havde kæmpet for, langsomt forsvinde.

Men; i går lavede jeg (fandeme!) den samme personlige rekord. Næsten ét år efter, hvor jeg har måtte gå ned i styrke i alle øvelser og holde pauser fra træningen. I går dødløftede jeg 60 kg. Fuck yeah! (og ja, jeg bander. Det er ok ind i mellem)

Mit forløb med Michael er sponseret til bloggen

Min nye træner, Michael Kayser, og jeg har længe arbejdet med mobilitet og derigennem øget bevægelighed i alle mine led, men naturligvis særligt koncentreret om mine hofter. Jeg har langsomt, men sikkert fået en bedre forståelse af min nuværende smertesituation, som jeg kan arbejde med.

Det gør ondt, når jeg går i Netto. Det gør ondt, når jeg skal sove om aftenen. Det gør selvsagt også ondt, når jeg træner. Men jeg kan arbejde med smerten og ved, at den ikke altid er farlig. Derfor kan jeg stadig løfte relativt tunge ting ind i mellem – bare jeg giver min krop flere dages pause imellem træningspas og har en dygtig træner ved siden af.

Dødløft er en super god øvelse, hvis du trænger til træning af baglår og baller (og det gør de fleste, gør de ikke?). Øvelsen kan med fordel laves uden sko, da du så får helt fladt underlag og god kontakt med dine fødder. Dødløft kræver stabilitet og styrke i hele kroppen, så det er en fordel at starte med lav vægt og arbejde helt nørdet med teknikken før du øger vægten.

Jeg har en lille video af hvad der for mig er virkelig mange kilo. Måske er det barnemad for dig, men for mig var den stang altså tung med tung på!

Har du skader, men tør du springe ud i et træningsforløb, der udfordrer dine tanker om dig selv, din krop og hvad der er muligt at træne med netop dine skader? Skriv til Michael på: mk@kayserfitness.dk

bloglovin_annawarrington
   

4 kommentarer

  • Anna

    Hvor er du sej Anna! Styrke er individuelt og det glemmer man (jeg) alt for tit. Jeg har døjet meget med mine hoftebøjere, hvorfor jeg i perioder slet ikke har kunnet squtte, har måtte ændre min teknik af to omgange osv. Derfor er det virkelig stort for mig, at jeg nu efter at der har været så meget modgang: kan squatte 5×65 kg. Det er ikke meget for mange, men for mig er det en sejr, og det er det vigtigste! Det er det samme med chinups/pullups, hvor jeg i foråret ikke engang kunne tage 1, men hvor jeg igår kunne tage 4, det var SÅ stort for mig 🙂 Specielt ligesom du selv skriver, at det er stort for dig. Vi har alle vores styrker og svagheder, og det er VIGTIGT ikke at sammenligne os med andre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak 🙂 Hvor har du bare ret i, at styrke er individuelt og vi får bare ikke ret meget ud af at sammenligne os selv med andre, der har andre forudsætninger end os selv. Det lyder som om du er hamrende sej og kæmper videre, så vær du stolt af dig selv – uanset om vi snakker 1 eller 100 chinups 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har en rimlig heftig knaeskade og har derfor i lang tid ikke turde traene hverken squat eller doedloeft. Men inspireret af dig, har jeg for nogle mdr siden givet mig i kast med begge dele.
    Igaar squatede jeg med 30kg (4×12). Og doedloeftede 35kg (4×12). Og jeg foelte mig virkelig sej! Som du saa fint viser:
    Har kraefter til mere – men faar smerter bagefter. Det er bedre at passe paa kroppen end paa egoet.

    Tak for at vaere et super godt og inspirerende eksempel!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tak for de søde ord, det betyder meget. Og hvor er du bare sej! Stort tillykke med dine squats og dødløft! Det handler primært om at passe på sig selv og sin krop, og arbejde med den fremfor imod den. Det lyder som om du har helt fat i den lange ende. God træning og god weekend 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sundhedshysteri? (Og en vinder)