Sådan bliver du klogere på en måned!

Skjult reklame – nej tak!

For første gang i Danmark har vi en sag kørende med skjult reklame på sociale medier. Spørgsmålet om reklame har ellers været oppe og vende på de fleste blogs mange gange, men det er først nu, at myndighederne er gået ind i en sag. Sangerinden Szhirley er blevet anmeldt for at have vist flere billeder af en sikkert ganske god tandpasta, men lige glemt at skrive, at der altså var tale om reklame. Læs mere om sagen HER

Der findes et utal af fortolkninger af Forbrugerombudsmandens (som faktisk pt er en kvinde) regler om reklamer på blogs og Instagram. Får du penge for at lægge et billede og et par ord om et produkt sociale medier, er der naturligvis tale om reklame. Det er de fleste (heldigvis) enige om. Men hvad nu hvis du “bare” får selve produktet? Og hvad du hvis det ikke helt er en aftale at du skriver om det, er det så reklame? Meningerne er mange, og de entydige svar er (desværre) få.

rejkae

Forbrugerombudsmanden/kvinden definerer reklamer som: “enhver form for kommunikation i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed, som har til formål at sælge varer og tjenesteydelser”. Og ja, så er der tuisnd gråzoner og jeg vil ikke sige noget om hvad andre gør eller ikke gør, men derimod feje for egen dør. Der er helt sikkert nogle af mine tidligere opslag og blogindlæg, som ikke er helt klare i forhold til formidling af graden af samarbejde, men jeg bestræber mig på løbende at være mere klar i min formidling.

Det kan derfor godt være, at det er irriterende for jer læsere at se på, men når jeg modtager et hvilket som helst produkt fra en producent med en intention om at skabe eksponering, så skriver jeg, at det er et sponseret produkt. Skriver jeg at mit blogindlæg er sponseret, er det altså langt fra altid tilfældet at jeg har fået penge for at skrive det. Sponseret refererer på min blog og min instagram til, at jeg har modtaget produktet eller et beløb for produktet.

Det sker ganske tit at jeg anbefaler produkter eller caféer uden jeg får noget for det, og jeg er også meget selektiv med, hvornår jeg vælger at sige ja tak til sponserede produkter. Når jeg gør, er det fordi produkterne passer ind i min personlige opfattelse af sundhed og er noget, som jeg gerne vil formidle videre.

Læs mere om reklamer på bloggen – hvad er hvad, lige HER eller dyk ned i reglerne fra Forbrugerombudsmanden HER.

Hvad mener du om reklamer på sociale medier?

 

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Sådan bliver du klogere på en måned!