Bananbrød med chokolade (glutenfri)

Sundhedshysteri? (Og en vinder)

Det er januar og måske den måned på hele året, hvor flest mennesker af optaget af det diffuse begreb om sundhed. Dameblade er fyldt med overskrifter til hvordan du bliver sundere, veninder snakker om hvordan de kan hjælpe hinanden til at blive sundere og fitnesscentre overalt lover sundere og stærkere kroppe i det nye år.

Kald det positive livsstilsændringer, kald det sundhedshysteri eller kald det bare nytårsfortsæt. Jeg vil ikke gå ind i en længere diskussion af hvad sundhed er, da der findes ligeså mange definitioner, som der findes mennesker. Overordnet handler sundhed, for mig, om at have det godt. En god sammensmeltning af psykiske, fysiske og sociale faktorer, som går op i en højere enhed, hvor jeg har det godt. Det kan både være grøntsager, svedig træning og mange timers søvn, men det kan også være rødvin, dansen på bordene og fjollede historier med veninderne. Kunsten er, synes jeg, at finde den balance imellem alle de mange elementer i livet, så man helt enkelt: har det godt.

I søndags udloddede jeg Sofia Mannings nye bog “Mit hemmelige forhold til mad“, der handler om, når fokus på sundhed bliver sygeligt.

Konkurrecen var sponseret

I kommentarfeltet spurgte jeg jer allesammen, hvad jeres tanker er omkring sundhedens rolle i dagens samfund. Jeres svar kunne både være personlige eller generelle. Tak fordi i havde lyst til at dele jeres tanker! I kom virkelig med nogle spændende og relevante tanker om sundhed i dagens Danmark, efter min mening. Her kommer et uddrag af jeres tanker:

“Vi lever i et samfund, hvor fokus på sundhed fylder en del – man kan næsten ikke åbne et socialt medie, kigge i blade, tænde for tv’et eller lignende uden at møde “gode råd” om, hvordan vi bør leve vores liv”

“Vi vil så gerne vise omverden det perfekte glansbillede, og det tager overhånd”

“Jeg længes ofte tilbage til barndommen hvor mad var mad, kage var kage, og man tænkte overhovedet ikke på kalorier og makrofordeling. Jeg længes efter at kunne være som et barn på den måde, hvor man kan nyde store portioner julemad, chokolade, kage osv. uden at få dårlig samvittighed, fordi det jo handler om balancen”

“Jeg håber at folk vil begynde at fokusere på de indre værdier istedet og dermed lære at være glad for det de har og ikke mere vil stræbe efter det perfekte”

“Synes faktisk, at vi burde skrue ned for al den mad-snak og skrue op for lidt vigtigere ting i livet såsom hvordan vi går og har det indeni”

Hold da op. Det er virkelig nogle sætninger, der sætter tanker i gang hos mig. Hvis vi alle går rundt og er trætte af det sundhedshysteri der hersker, hvordan opretholdes det så? Hvordan søren finder vi som samfund en balance mellem at leve godt (og sundt), men ikke at sygeliggøre mad? Jeg har (desværre) intet svar selv, men synes bestemt der er plads til refleksion på området.

Vinderen af konkurrencen blev Trine S., der i længere tid har kæmpet med en spiseforstyrrelse og gerne vil læse bogen for at blive klogere på andres erfaringer med et sygeligt forhold til mad. Jeg har sendt Trine en mail og ønsker tillykke med bogen.

Du kan læse uddrag fra bogen og selv bestille et eksemplar, hvis du er interesseret i at læse Sofias historie om over- og underspisning lige HER

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Bananbrød med chokolade (glutenfri)