Det bedste glutenfri brød!

Tilbage til de sunde vaner

Man skal jo helst følge sine egne gode råd, skal man ikke? Jeg har, for at være helt ærlig, ikke været et særlig sundt eller godt “forbillede” eller god sundhedsblogger her den sidste måned. Man kan ligeså godt være ærlig.

Jeg har vist mine sunde opskrifter frem både her på bloggen og på Instagram, og skulle man kun gå ud fra de sociale medier, så har jeg spist både sundt og godt. Det er bare ikke hele sandheden. Som det i øvrigt meget sjældent er med sociale medier.

Mad har ikke været en særlig stor prioritet for mig de sidste par uger. Om det er eksamenspres, generel træthed, vinterkulden eller bare dårlige undskyldninger skal jeg ikke kunne sige. Jeg er holdt op med at spise morgenmad, hvilket jeg ellers altid gør, og har spist alt mange små snacks, men alt for få rigtige måltider. Og det er dumt!

Jeg er jo mere træt, når min krop ikke får ordentlig mad og det er noget fis af mig, for jeg har masser af tid til at handle ind og lave mad. Jeg har bare ikke gidet.

Men nu skal der andre boller på suppen! Jeg skal tilbage til de gode, sunde vaner, som jeg ved virker. Min krop har, ligesom alle andres, brug for sund og nærende mad i rigelige mængder. Det er nogle gange bare som om, at det er lidt lettere at give gode råd til andre, end det er at følge dem selv? Eller er det bare mig?

Jeg har i går købt stort ind og forberedt en kæmpe portion vegetarisk sammenkogt ret med linser, grøntsager og quiona, så der er god næring til de næste par dage. For mig hjælper det at have min mad forberedt og mit køleskab fyldt med nemme og sunde løsninger, hvis jeg hurtigt og nemt skal tilbage til nogle sunde vaner.

Morgenmaden bliver fremover igen min elskede havregrød – uanset om jeg er sulten eller ej, og min frokost og aftensmad skal være solide måltider.

Derfor er mit køkken nu fyldt godt op med frosne grøntsager, æg, nødder, skyr og tupperware med store portioner kulhydrater, som allerede er tilberedt. Så er der ingen undskyldninger!

   

6 kommentarer

  • Er det ikke lidt høje krav at stille til dig selv, at du ikke må have “sløve” (eller normale?) perioder?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det er bestemt heller ikke sådan, at jeg ikke tillader mig selv perioder, hvor sundheden ikke er i fokus. Jeg accepterer, at jeg har brug for mere hvile og Netflix end træning i perioder hvor jeg har travlt med fx studiet, men jeg har de sidste mange uger simpelthen ikke givet min krop næring nok og det kan jeg mærke på min energi og min søvn. Det duer ikke, at jeg spiser en proteinbar og lidt riskiks i stedet for frokost, når min krop egentlig har brug for ordentlig mad, så nu vil jeg tilbage til at lave bedre mad til mig selv, få sovet ordentligt og generelt passe lidt bedre på mig selv 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • FH

    J :sweat_smile: eg synes generelt at det er et problem at dele mad op i sund/usund. Det handler om at have en naturlig balance. Og kun at spise grøntsager, kylling og brune ris er fint. Problemet ligger i at så snart man har spist usundt i to dage eller en måned skal man kompensere og “back on track”. I stedet for bare at spise et stykke kage når man har lyst og så ikke tænke mere over det. DU er ikke et dårligt forbillede fordi du ikke KUN har spist sundt i julen(!?). Sådanne udtalelser bidrager KUN til at andre tror, at man har gjort noget forkert, fordi de har spist pebernødder og risengrød. Altså helt ærligt… Mad skal være nydelse og brændstof. Man skal have en varieret kost og der er plads til både havregrød og pebernødder. Kroppen ved godt hvordan den skal skille sig af med det den ikke skal bruge! Mad og samvittighed er to ting der bare ikke skal have noget med hinanden at gøre!

    Sundhed behøver ikke at være enten i fokus eller ikke i fokus. Du skal bare lytte til din krop og spise hvad du har lyst til.

    Og hvis du ikke har overskud i perioder så er det okay, at bestille en pizza…

    Tro mig jeg har et job hvor jeg er MEGET afhængig af min krop. Jeg spiser hver dag:
    Yoghurt, chokopops, boller, sandwiches, is, småkager, te med sukker, proteinbarer, grønstager. Jeg har det virkelig godt og sundt og jeg har ikke sundhed i FOKUS.

    Jeg tror faktisk godt du ved disse ting og sidder egentlig også og bliver i tvivl om, om dine “usunde perioder” egentlig er dér hvor du ikke får spist nok… for dét er usundt!

    Nu sender jeg den alligevel ! 😛

    Kh!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej. Mange tak for din kommentar 🙂 Vi er simpelthen ganske enige. Jeg er meget imod en alt for polariseret sundhedsdebat, hvor mad gøres op i kategorier af “godt” eller “dårligt”, og jeg er bestemt ikke fortaler for, at forbud og restriktioner skal være bærende i en hverdag. Jeg lever heller ikke selv fanatisk ved at udelukke bestemte fødevarer helt fra min kost. Mine tanker på de dårlige perioder er netop, som du også skriver, hvor jeg ikke får spist nok. Alle mennesker er stressede ind i mellem og bestiller mad udefra, drikker lidt mere kaffe end de plejer og indtager mere sukker – det skal der bestemt være plads til. Livet er jo nogle gange stressende. Mine tanker er, at jeg ganske simpelt i nogle uger ikke har lyttet til min krop og fået givet den nok næring, og derfor vil jeg nu være mere opmærksom på, at den for det første får nok mad og dernæst at maden er af bedre kvalitet, end den har været de sidste uger 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • FH

      Fedt!!! Tak for svaret og hvor er du sej og stærk!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak for de pæne ord, dem er jeg rigtig glad for 🙂 Og tak for din kommentar! Nogle gode, relevante indspark til sundhedsdebatten i dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det bedste glutenfri brød!