Et opgør med fitnesskulturens yndlingsmantra

En “forkæl dig selv” dag

Som studerende på SU er det begrænset hvor meget luksus der lige er i hverdagen, men ind i mellem er det bare virkelig rart at gøre noget lækkert for sig selv. Det skal ikke lyde alt for damebladsagtig med “me time” og store armbevægelser, og det behøver såmænd heller ikke kræve at du har den store pengepung fremme, men nogle gange skal du altså forkæle dig selv. Bare lidt.

For mig er sundhed ikke kun hvad jeg propper i munden eller hvor meget (eller lidt) jeg træner, men i høj grad også hvordan jeg har det mentalt. Min kalender er til tider lidt for proppet med lidt for mange ting, men i nogle perioder husker jeg, at geare ned. Efter en lang eksamensperiode har jeg nu 10 dage helt fri, før det nye semester starter. Det er en udpræget luksus som studerende og jeg husker at nyde det i fulde drag for eksempel med en “forkæl mig selv” dag.

DEN OMTALTE BOG ER SPONSERET FRA EN GOODIEBAG

luksus1

Jeg havde nemlig den dejlige luksus dag i sidste uge, som startede med et ret så lækkert bloggerevent på hotel d’angleterre midt i København, hvor jeg hev en veninde under armen og lod mig forkæle. Vi fik serveret de lækreste sunde snacks, søde dadelkugler og friske juice, mens Laura Bonné og Sally Walker fortalte om deres nye bog; Beauty Foods. De har kombineret deres samlede viden om sundhed og skønhed i en smuk bog om vitaminer, mineraler og mad, som kan nære din krop og hud indefra og ud.

Det var en rigtig fin kombination af hyggelig snak med andre bloggere, ny faglig viden om et område, som jeg ikke selv er særlig kendt i og naturligvis dejlige snacks fra morgenstunden i ret luksuriøse omgivelser i hotellets spa, Amazing Space.

luksus2

 

Efter det fine event tog min veninde og jeg videre ud på Kongens Nytorv, hvor solen faktisk skinnede en ganske lille smule, hvilket gav anledning til et spirrende håb i maven om, at vinteren faktisk snart slutter og foråret ligeså stille (snart) er på vej. En dejlig følelse at gå rundt med på en torsdagsfridag. Sådan én er virkelig luksus for mig, da jeg som studerende ved, at livet som fuldtidsjobber med rigtig karriere og lange arbejdstider snart lurer om hjørnet.

Maven rumlede nu en smule igen, så vi tog ind på Bistro Royal og købte en morgenmadstallerken ala samlesæt med forskellige rare elementer; blødkogte æg, ristet rugbrød, kaffe og skyr med hindbærkompot, nødder og tørret frugt. Det blev ikke mere end 70 kr. næse og vi gik derefter en dejlig tur i solen med mætte maver.

Hen ad eftermiddagen mødtes jeg med min kæreste på strøget, drak mere kaffe og vinduesshoppede fra de forskellige butikker. Aftenen blev brugt på at ligge på sofaen med nattøj, netflix og stilhed. En dag med mange små, men skønne dele, som tilsammen var præcis den luksus, som jeg havde brug for.

luksus3

Hvordan du vælger at forkæle dig selv, kan jeg (af gode grunde) ikke give dig svaret på. Måske kan du finde inspiration i min lille luksusdag, måske ikke.

Det afhænger jo helt af hvem du er som person. Måske mangler du tid helt alene uden nogle mennesker og burde hoppe en tur i spa alene, gå en tur i skoven eller bare blive under dynen med slukket telefon. Savner du mere kontakt med andre, skal du måske samle alle dine yndlingsveninder til en shoppetur, en træningstime eller en middag. Whatever floats your boat.

Jeg håber, du husker at forkæle dig selv ind i mellem?

   

2 kommentarer

  • Mette

    Årh hvor lyder det som en rar dag! Jeg savner virkelig dage som den du beskriver. Du får mig til at glæde mig utrolig meget til efter min konkurrence 🙂 selvom jeg naturligvis også glæder mig til den dag 😉 Men glæder mig til at få min fleksibilitet tilbage. Og så er lækker, god, rar morgenmad som på billedet noget jeg sætter stor pris på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det bliver så spændende for dig at stille op, men forstår godt du også glæder dig til tiden efter, hvor der er plads til mere fleksible mad og motionsvaner 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Et opgør med fitnesskulturens yndlingsmantra