Vind sportsmassage og akupunktur på Instagram!

Et ærligt og personligt indblik

I går blev jeg overhalet på cykelstien af to ældre damer. I dag aflyste jeg ugens eneste planlagte træning og tidligere på ugen var udsigten til en smertestillende pille og min dyne, der eneste der holdt mit humør nogenlunde kørende. Hvordan rejser jeg mig igen? Det gør jeg heller ikke mere i dag. Men det gør jeg i morgen. Fordi jeg skal og fordi jeg vil.

bodylabmåske

MIT TØJ ER SPONSERET AF HUMMEL OG DRIKKEDUNKEN AF BODYLAB

Det er pisse svært at leve med smerter, som er mere eller mindre kroniske. De fleste historier handler om mennesker, der har overkommet nogle personlige kampe og nu er helt ovenpå. Den historie ville jeg også gerne fortælle, og jeg var faktisk også i gang med det, men sådan er virkeligheden desværre ikke.

Der er tusind ting jeg gerne vil, men min krop siger gang på gang fra. Det er pisse hårdt. Jeg vil gerne være positiv og formidle, at du kan leve både sundt og godt, selvom du har fysiske skavanker og skader. Men jeg vil også gerne formidle et ærligt indblik i, at det ikke altid er let at være positiv, når du kæmper med smerter.

Nogle dage er jeg irritabel, træt, ked af det og sur på verden. Ligesom alle andre mennesker. Vi har alle vores kampe og udfordringer, og lige nu føles min kamp bare pisse svær. Men selvfølgelig rejser jeg mig igen. Fordi jeg skal og fordi jeg vil.

 

bloglovin_annawarrington
   

6 kommentarer

  • Mette

    Åh hvor jeg bliver sur, trist og frustreret på dine vegne når jeg læser det! Hold kæft du er sej altså. Sender lidt kærlighed og gode tanker i din retning <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak for de virtuelle tanker Mette, det er simpelthen super sødt af dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne Kyhn

    Er ked af du kæmper så hårdt pt, men jeg ved du nok skal komme ovenpå igen, for du er en fighter.
    Synes det er rigtig rart, at du også deler den side af dit liv, for vi har alle tider i vores liv, som er hårde. Det kræver en del at lære at leve med smerter, det er en ting jeg selv arbejder på at lære at forholde mig til. Det er svært, men samtidig oplever jeg, at jeg bliver mere bevidst om mine stærke sider og hvad jeg har i mit liv, som jeg er glad for. Men en ting er at skulle forholde sig til smerterne indenfor hjemmets 4 vægge, en anden ting er at dele det med andre, når man bliver spurgt hvordan det går. Det synes jeg er svært, for vil så gerne kunne fortælle at det går meget bedre, men det gør det desværre ikke. Lige den del kan jeg mærke, at jeg skal arbejde med. Skal jeg lyve og sige det går fint? Eller skal jeg hver gang nogen spørger fortælle, at jeg stadig har så mange smerter, at jeg ikke kan gå mere end 10 min med krykker, før jeg får så ondt at det ikke er til at holde ud? Jeg vælger som regel at tage en mellemvej og fortælle at det går lidt fremad, men at jeg stadig har smerter og derefter fortæller jeg at jeg virkelig nyder min træning hos fysioterapeuten så jeg får sluttet af med noget godt. Det er jo så ikke hele sandheden, men magter bare ikke at udstille mig hver gang, jeg bliver spurgt. Tror det er fordi, det ligger dybt i os at vi helst både vil høre det gode og dele det gode, frem for det der er svært. Derfor er det rart, at du også bringer det svære i dit liv her på bloggen. Det hjælper i hvertfald mig.
    Håber du snart får en bedre periode igen Anna.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Susanne. Tak for de super pæne ord, dem er jeg rigtig glad for. Jeg har tænkt meget over hvor lidt eller hvor meget jeg burde dele herinde, da jeg ikke ønsker at blive alt for privat, men det betyder samtidig meget for mig, at jeg er ærlig om nogle af de sider af livet, som ikke er sjove. Vi har jo netop alle noget vi kæmper med og jeg tror at mange har det nemmere ved at håndtere fx smerter, når de er derhjemme, som du skriver, men det er langt sværere at forholde sig til dem, når man ude blandt andre. Jeg kender så godt den følelse du beskriver af at skulle udstille sig selv og sine smerter, så jeg er også rigtig god til at have en falsk facade på, men nogle gange er det ok, at den falder lidt. Ikke hver gang, men nogle gange. Jeg håber virkelig det går fremad med dig og dine smerter og jeg er meget glad for, at du læser med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Tak for sin ærlighed, det er godt du deler det med os der læser med. Rigtig god bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Mange tak Janne! Dejligt du kan bruge mine ord, det betyder faktisk rigtig meget 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Vind sportsmassage og akupunktur på Instagram!