10 spørgsmål om EMS træning

Fuck hvad andre tænker – fokus på DIG!

Har jeg måske bevæget mig som en oldemor i fredags i træningscenteret? Lignet en doven type, der ikke gad træne? Fuck hvad andre har tænkt eller ment. Jeg fik nemlig en god træning, der foregik på mine præmisser. At overvinde sig selv er ikke altid nemt, men du kan arbejde på det. Særligt hvis du har en træner, der lytter til dig.

Sidste uge var ærlig talt lidt en lorteuge. Sådan nogle har vi allesammen af forskellige årsager, og uanset hvor meget vi end gør for at de ikke kommer, så kommer de altså nogle gange alligevel.

Mine hofter volder mig (igen, igen) problemer, hvilket gør hverdagen til en op af bakke kamp, hvor min kalender er min bedste ven. Alle aftaler planlægges, så jeg kan have energi nok. Det betyder også, at min træning i den grad er nedprioriteret. I sidste uge aflyste jeg onsdagens faste træning med min træner Michael Kayser, da turen ned til bussen hen til træningscenteret var for uoverskuelig. Ja, jeg er faktisk 86 år gammel indeni.

MIT FORLØB MED MICHAEL ER SPONSERET

hskulder3

Michael er heldigvis ikke den type træner, der giver op, når han får en udfordring. Vi endte med at træne sammen fredag eftermiddag i stedet for, og det blev på hofternes præmisser. For mig var det jo en sejr bare at være dukket op, så alle øvelser vi rent faktisk fik lavet, var bedre end ingenting.

Det er nogle gange vigtigt at huske, at du ikke kan bruge andres præstationer til særlig meget. Jo, måske til at blive motiveret og inspireret, men ikke ret meget mere. Jeg måtte pænt lukke øjne og ører for alle de (røv seje) mennesker, der trænede den dag. De gav den jo gas med tunge vægte, højt tempo og sved på panden, mens jeg stille og roligt tullede rundt med Michael og lavede øvelser i mit tempo. Mine indre stemmer havde ellers travlt med at forudsige, at andre nok mente jeg var sådan en snakketype, du ved, en af dem der ikke rigtig træner. Men nogle gange må man bare sige; “fuck hvad andre tænker” og have fokus på sig selv.

Vi trænede blandt andet ryg, men på en måde, hvor mine hofter ikke skulle stabilisere hele kroppen. I videoen nedenfor kan du øvelsen, hvor du skal bruge en bænk og to kettlebells eller håndvægte. Du holder vægtene oppe i 30 sekunder, mens du holder spændingen, og derefter laver du 15 gentagelser relativt hurtigt.

MIT TØJ ER SPONSERET AF HUMMEL

Læs mere om hvordan det er at leve med smerter HER og læs om træning med smerter HER. Du kan kontakte min træner Michael Kayser på hans mail: mk@kayserfitness.dk, hvis du mangler en dedikeret træner. Find ham også på Facebook HER

bloglovin_annawarrington
   

2 kommentarer

  • Michelle

    Jeg kan kun gisne om, hvor irriterende det må være at have dine hofter. Jeg kan blive jævnt bitter, hvis jeg ikke får trænet som planlagt – men så kan jeg jo altid bare gøre det en anden dag. Det må være svært at planlægge på den måde, du bliver nødt til at gøre det! Men jeg synes, du er sej, og det samme er din træner. Det er fedt, at du alligevel kan få noget ud af din træning med kyndig hjælp! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Mange tak for de søde ord Michelle! Det er nemlig enormt frustrerende, når man planlægger en ting og det så ikke lykkedes, men det lyder som om din træning er vigtig for dig i hverdagen og at du får den prioriteret. Det er også super sejt!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

10 spørgsmål om EMS træning