Hverdagen er bloggens styrke

Om hudpleje, teenagehud og morgenhår

En smuk hud med en naturlig glød forbindes ofte med sundhed og skønhed. Derfor er det ikke særlig fedt at døje med uren hud, fedtet hud eller tør hud. Eller noget der ligner teenagehud, selvom man er voksen. Jeg er fyldt 26 år og burde derfor have voksenhud, men ind i mellem opfører min hud sig nærmere som en fjollet teenager til efterfest på det lokale gymnasie. Det er drøn irriterende og ser hverken særlig sundt eller skønt ud.

SPONSERET INDLÆG

Min hud gav mig egentlig ikke de store kvaler som teenager, men jeg havde lige den klassiske overgang, hvor min pande glinsede mere end mandlige stripperes biceps på en scene i det mørke Jylland efter midnat. De få urenheder som jeg fik, har dog givet mig en del mindre ar i panden og omkring hagen. De kan naturligvis dækkes med makeup, men det er stadigvæk lidt irriterende at blive mindet om sin teenagetid midt i morgenkaffen på den måde.

I håbet om at have smuk og glansfuld voksenhud om 8-12 uger, har jeg sagt ja til at prøve en behandlingskur fra Âme pure på to måneder, hvor jeg bruger en CIT roller og collagen gel hver anden uge, der hjælper med at stramme huden op, forbedre hudens struktur, reducere porestørrelse og forbedre hudens kapillære blodforsyning.

Jeg tager jer i hånden hele vejen og poster morgenhårsbilleder af mig selv løbende, så vi alle kan følge med i, om den nye smarte hudpleje rent faktisk giver mig en smuk hud. Sæt i gang!

ame2

Til daglig er min hudpleje super simpel og består af vand, parabene- og parfumefri rensegel, skintonic og en fugtighedscreme. Det er hverken tilpasset min individuelle hud eller særlig fint, men det har fungeret ok – indtil nu. Jeg vil nemlig gerne de små ar og rødlige områder til livs!

Min første tanke var, om jeg nu kunne finde ud af det her? Det ser ret fancy ud med en pakke, der både indeholder sprays til at rense huden, en gel og en roller med små pigge på. Jeg mener, kan man mon rulle helt forkert?

ame3

Behandlingen fra Âme pure  tager ikke mere end et par minutter og virkelig nemt. Din hud prikker lidt bagefter, da rolleren har små mikronåle, som stikker bittesmå huller i din hud og “lokker” den til at producere mere kollagen. Du kan derfor godt blive lidt rød efter behandlingen og du må ikke bruge andre produkter umiddelbart efter, så drik en god kop kaffe, læs en bog og tjek dine mails i hyggetøj efter behandlingen. Obs: Rolleren må ikke bruges på aktive bumser!


Du finder de produkter, som jeg har brugt i videoen lige HER og kan læse meget mere om behandlingerne lige HER og HER. Jeg skal også teste deres kropsbehandling, som kan give pænere ar, hvilket jeg er ret spændt på. Mine ar er jo som bekendt ret store efter mine mange hofteoperationer og selvom jeg er stolt af den historie, som de fortæller, så er der særligt ét ar som bare ikke bliver særlig pænt, så det bliver sjovt at se om vi kan rykke lidt ved det!

Har du nogle problemer med din hud?

bloglovin_annawarrington
   

6 kommentarer

  • Helle

    Jeg bruger også en dermaroller. Jeg synes den hjælper på mine pigment pletter og ar. Huden bliver pænere, mere ensartet for mit vedkommende.

    Men giv endelig en melding i løbet af processen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det er fedt, det virker for dig Helle 🙂 Jeg har startet behandlingen i dag, som du kan se i indlægget, og glæder mig virkelig også til både at se og mærke om det har en god effekt på min hud over de næste par uger 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Lyngholm

    Er spændt på at følge med. Har længe overvejet en dermaroller, men de er jo ikke helt billige. Håber du får gode resultater, så må jeg ud og investere

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Jeg har også luret på dem fra sidelinjen og takkede derfor ja, da jeg fik mulighed for at teste dem, da det jo er et lidt sjovt og spændende koncept. Jeg glæder mig til at dele billeder og updates løbende fra min forhåbentligt kommende fine hud 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fatma

    Hejsa Anna, kunne du se en forskel indtil i dag? ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdagen er bloggens styrke