Vind glutenfri produkter på min Instagram!

Elsker du glutenfri produkter? Eller vil du bare gerne teste lidt nyt i køkkenet, der kan give ny inspiration til sund aftensmad? Jeg er så heldig, at kunne udlodde en stor pakke med lækre, økologiske produkter fra TummYummy.

I sidste uge testede jeg selv den grønne ærtepasta og den røde linsepasta med højt proteinindhold. De smagte glimrende til en omgang lækker kødsovs – ligesom da jeg var barn. Den opskrift finder du lige HER

Du deltager i konkurrencen ved at hoppe ind på min Instagram (jeg hedder: annawarringtondk), like dette billede og skrive en kommentar med, hvilken ret du ville lave, hvis du vandt konkurrencen. Sæt i gang! Jeg finder en vinder på søndag kl 12.

PRÆMIEN ER SPONSERET

PicMonkey Collagetum

Hvis du mangler inspiration til glutenfri steder at spise, opskrifter eller tips og tricks, så kan du gå på opdagelse i alle mine blogindlæg, der handler om glutenfri livsstil lige HER

bloglovin_annawarrington

At være for positiv?

Jeg får nogle gange at vide, at jeg er meget positv. Måske endda for positiv? Det bliver jeg glad for at høre, da jeg virkelig arbejder med at se enhver situation fra den lyseste side. Det er ikke en facade jeg sætter op for sociale medier, men mere sådan jeg er af natur. Dermed ikke sagt, at det altid er nemt.

Maya skrev et blogindlæg for et par dage siden om at være “solskinsblogger” aka kun at skrive om de lyserøde dage for at sprede inspiration. Jeg er meget enig i Maya tilgang, da jeg heller ikke ser nogen grund til at udgive negative blogindlæg. Jeg forsøger derfor altid, så vidt muligt, at finde en positiv vinkel eller en motiverende refleksion, når jeg skriver om min egen hverdag, tanker eller en sundhedsdebat, der er oppe i tiden. Et positivt menneske er nemlig for mig ikke et falsk menneske eller et menneske, der ikke oplever modgang. Tværtimod. For mig er blogs netop inspirerende at læse, hvis man som læser kan mærke, at der sidder et helt menneske bag skærmen.

Så… Måske er jeg lidt for positiv på sociale medier, men det hænger måske også sammen med, at jeg har brug for, at der vitterligt altid er noget, som er positivt. Uanset hvor møg det hele er, så har jeg brug for en form for handling, en strategi eller noget som bringer mig fremad. Det er sådan jeg fungerer bedst.

Min krop har de sidste dage været igennem noget af en hård omgang, hvilket jeg ikke har lyst til at dele her på bloggen lige pt, men det hele har været noget skod. Derfor har jeg brugt min aften på at se billeder fra en dejlig fødselsdagsfest i weekenden, hvor jeg blev fejret med røde læber, masser af hvidvin og søde mennesker i min propfyldte lejlighed.

Har du nogle aftentanker om det at være positiv?

bloglovin_annawarrington

48 timer uden kaffe

Findes der noget bedre end duften af en kop brandvarm kaffe, når du lige er stået op? For mig er det (næsten) ligegyldigt om vi snakker fancy hjemmekværnet stempelkande kaffe, cafékaffe eller bare good old fashion Nescafé.

Jeg ELSKER nemlig kaffe. Jeg elsker duften af kaffe, smagen af kaffe og mest af alt fornemmelsen af den lille bitte pause, som en kop kaffe er for mig. Det er som en lille lomme af ro midt på dagen, som jeg ikke kan undvære. Jeg kan endda bruge det sidste kvarter af en forelæsning på at glæde mig til at gå i kantinen efter en kop kaffe.

Derfor var det noget af en udfordring, da jeg i forbindelse med min tandblegning skulle jeg undvære både kaffe og the i hele 48 timer (ja, jeg talte ned).

Det endte dog med at blive en ret sjov oplevelse, hvor jeg kunne undersøge mine egne vaner lidt nærmere. Gad vide om jeg er mest fysisk afhængig af mit daglige koffeinfix, eller om vi nærmere snakker en psykisk craving, skabt af vanetænkning?

10150847_10208683304261343_2025499352_n

Tandblegningen foregik kl 10, så jeg havde fået min morgenmad. Hele den dag havde jeg småtravlt, og savnede først en kop kaffe hen af eftermiddagen, fordi jeg gjorde rent. Normalt belønner jeg nemlig mig selv med en kop kaffe med lidt mælk efter sådan en omgang, og nu havde jeg ikke noget. Men jeg kunne jo tage en snack i stedet for…

Hver aften drikker jeg en kop the – nogle gange flere. Jeg er vild med the og synes både det er hyggeligt, lækkert og beroligende med sådan en kop inden sengetid. Det føltes pludselig tomt at ligge der i sengen med Netflix uden noget varmt i hånden. De vaner kan virkelig spille hjernen et puds!

Den næste dag vågnede jeg med bragende hovedpine. Det er åbenbart helt normalt, når man detoxer sit forbrug af kaffe. Videnskab.dk kalder det koffeinabstinenser og siger, det typisk kommer 24-48 timer efter, det normale forbrug af koffein elimineres. Jeg følte mig også mere irritabel hele dagen, rastløs og småsur. Om det skyldtes fysisk eller psykisk mangel på min faste kop kaffe, er svært at sige.

Midt på eftermiddagen fik jeg sat mig godt til rette med min computer, da jeg ville læse lidt af næste uges pensum om væbnede grupper i Mellemøsten. Puden i ryggen var perfekt, min computer var ladet op og min faste akustiske læse-playliste spillede. Men det var som om, det manglede noget. Jeg drikker ALTID en kop kaffe,  når jeg skal læse noget fagligt. For fanden da!

Mine vaner og rutiner blev i den grad udfordret. Det er sjovt som mange af de ting jeg gør hver dag, er blevet til faste vaner nærmest uden, jeg selv er klar over det. Måske er det meget sundt at blive bevidst om, hvor meget man egentlig gør bare af vane? For mig er en kop kaffe en rar lille pause, som kan betyde alt lige fra en stille start af dagen, starten på et par timers læsning eller starten på en samtale med en veninde.

17fbc0fa-17e2-4e7a-88ba-63f088b9427a_zpsujysntnm

Konklusion:

  • Jeg ville nok tage en del på de første par uger, hvis jeg ville kaffedetoxe helt. Sådan en kop redder nemlig (åbenbart) meget af min sukkertrang eller lyst til noget lækkert midt på eftermiddagen.
  • Jeg er lykkelig for, at det var henover en weekenden at jeg skulle droppe kaffen, da tanken om 4 stive timers forelæsning uden en kaffepause ærlig talt gav mig svedige håndflader.
  • Jeg er nok mere vanemenneske end jeg troede og ret psykisk afhængig af kaffe, jævnfør ovenstående punkt.
  • Jeg holder stædig fast i min tro på den forskning der siger, at et par kopper kaffe om dagen faktisk er ganske sundt. Jo, det er. Læs selv med lige HER
  • Jeg glæder mig til min næste kop kaffe

Har du prøvet 48 timer uden kaffe?

bloglovin_annawarrington

Nem hverdagsdessert!

Jeg spiser stort set altid noget, inden jeg går i seng. Nogle aftener er jeg bare lækkersulten og hapser et par stykker chokolade, lidt nødder eller en proteinbar, men andre aftener er jeg decideret sulten. Og så skal der jo mad indenbords!

Jeg bliver aldrig én af dem, der sværger til ikke at spise efter kl 18, da jeg simpelthen ikke synes det giver mening ud fra hverken et sundheds, velvære eller nydelsessynspunkt. Det er i hvert fald ikke en vane, der passer til mig.

I aften fik jeg en skøn lille hverdagsdessert, som måske lyder som en sjov blanding, men faktisk smager virkelig godt! Jeg tog et par store skefulde skyr med smag af skovbær (neutral kan også bruges) og toppede med frosne hindbær (der lige havde fået et opkog inden) og smuldrede et par riskiks for at få lidt knas. Haps!

12769433_10208693765562869_649435420_n

Spiser du noget inden sengetid?

bloglovin_annawarrington

Fuck hvad andre tænker – fokus på DIG!

Har jeg måske bevæget mig som en oldemor i fredags i træningscenteret? Lignet en doven type, der ikke gad træne? Fuck hvad andre har tænkt eller ment. Jeg fik nemlig en god træning, der foregik på mine præmisser. At overvinde sig selv er ikke altid nemt, men du kan arbejde på det. Særligt hvis du har en træner, der lytter til dig.

Sidste uge var ærlig talt lidt en lorteuge. Sådan nogle har vi allesammen af forskellige årsager, og uanset hvor meget vi end gør for at de ikke kommer, så kommer de altså nogle gange alligevel.

Mine hofter volder mig (igen, igen) problemer, hvilket gør hverdagen til en op af bakke kamp, hvor min kalender er min bedste ven. Alle aftaler planlægges, så jeg kan have energi nok. Det betyder også, at min træning i den grad er nedprioriteret. I sidste uge aflyste jeg onsdagens faste træning med min træner Michael Kayser, da turen ned til bussen hen til træningscenteret var for uoverskuelig. Ja, jeg er faktisk 86 år gammel indeni.

MIT FORLØB MED MICHAEL ER SPONSERET

hskulder3

Michael er heldigvis ikke den type træner, der giver op, når han får en udfordring. Vi endte med at træne sammen fredag eftermiddag i stedet for, og det blev på hofternes præmisser. For mig var det jo en sejr bare at være dukket op, så alle øvelser vi rent faktisk fik lavet, var bedre end ingenting.

Det er nogle gange vigtigt at huske, at du ikke kan bruge andres præstationer til særlig meget. Jo, måske til at blive motiveret og inspireret, men ikke ret meget mere. Jeg måtte pænt lukke øjne og ører for alle de (røv seje) mennesker, der trænede den dag. De gav den jo gas med tunge vægte, højt tempo og sved på panden, mens jeg stille og roligt tullede rundt med Michael og lavede øvelser i mit tempo. Mine indre stemmer havde ellers travlt med at forudsige, at andre nok mente jeg var sådan en snakketype, du ved, en af dem der ikke rigtig træner. Men nogle gange må man bare sige; “fuck hvad andre tænker” og have fokus på sig selv.

Vi trænede blandt andet ryg, men på en måde, hvor mine hofter ikke skulle stabilisere hele kroppen. I videoen nedenfor kan du øvelsen, hvor du skal bruge en bænk og to kettlebells eller håndvægte. Du holder vægtene oppe i 30 sekunder, mens du holder spændingen, og derefter laver du 15 gentagelser relativt hurtigt.

MIT TØJ ER SPONSERET AF HUMMEL

Læs mere om hvordan det er at leve med smerter HER og læs om træning med smerter HER. Du kan kontakte min træner Michael Kayser på hans mail: mk@kayserfitness.dk, hvis du mangler en dedikeret træner. Find ham også på Facebook HER

bloglovin_annawarrington